Opsving ovre

Jobmarkedet dykker: "Spørgsmålet er, hvor dybt vi skal ned"

24-10-2022
3 min.
I en del virksomheder er man begyndt at forberede sig på, at vinteren kan blive hård rent økonomisk – og det koster jobbet for et stigende antal Djøf-medlemmer. Illustration: Inspiring/Shutterstock

Et markant stigende antal djøfere bliver fyret sammenlignet med sidste år. Lidt færre får også nyt job. ”En kedelig drejning på arbejdsmarkedet,” siger cheføkonom.

Nu gik det lige så godt. Arbejdsmarkedet har nærmest været et slaraffenland, og headhunterne har haft rigtig travlt. Det er ikke mange måneder siden, at ledigheden blandt akademikere lå på det laveste niveau i 10 år, og jobannonce-markedet bugnede.

Men nu er der flere tegn på, at det vender: Flere mister deres job, og der er færre stillinger at søge.

I september fik Djøf 53% flere henvendelser om afskedigelsessager end i samme måned sidste år. Den tendens er fortsat ind i oktober. Samtidig er der sket et lille fald i antallet af medlemmer, der gerne vil have kigget en ansættelseskontrakt igennem, fordi de har fået tilbudt et nyt job.

En del af forklaringen på, at der nu er flere afskedigelser, kan være, at der har været så meget gang i arbejdsmarkedet, at virksomhederne nærmest har taget folk ind i bundter, siger René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf.

”Der har været sindssygt travlt mange steder, og der er blevet mandet op. Der er stadig travlt, men den megen krisesnak gør nok, at virksomhederne forbereder sig. De trimmer, fordi de tænker, at det godt kan blive en hård vinter.”

Det er da især også dem med kortest anciennitet, der mister deres job igen, fortæller René Óli Rasmussen. At det lige netop er den gruppe, der bliver afskediget, kan hænge sammen med, at mange af dem er blevet ansat under corona-nedlukningerne.

”De er rekrutteret i en tid, hvor rigtig mange har arbejdet hjemmefra. De har ikke været inde og fungere i en hverdag på kontoret, og arbejdsgiverne har måske ikke sørget for, at de er kommet godt ombord. Derfor kan det være dem, der ryger først.”

Turbulens forude

René Óli Rasmussen fortæller også, at Djøf netop har hjulpet medlemmer pga. masseafskedigelser i to private virksomheder.

”Der er ikke så mange af vores medlemmer, som er berørt. Men når masseafskedigelserne begynder at komme, er det vores erfaring i Djøf, at det ofte er en indikator på, at der er noget turbulens på jobmarkedet.”

De dage, hvor headhunterne ringer, og man bare kan flyve derudaf, er nok forbi

Tore Stramer, cheføkonom, Dansk Erhverv

Der er noget om snakken. Der er flere indikationer på, at noget er ved at ske, mener Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv.

”Tallene for jobopslag fra private virksomheder, som Dansk Erhverv får på månedsbasis, er faldet meget kraftigt både i september og ind i oktober. Ganske vist fra et højt niveau – men retningen er ikke til at tage fejl af.”

Så alt tyder på, at der har indfundet sig et skifte her i det tidlige efterår, siger Tore Stramer.

”Den kraftige fremgang, vi har set på arbejdsmarkedet siden corona-krisen, har sluppet sit tag og er vendt til nedgang. Indtil videre er det mest tydeligt i byggeriet, dele af oplevelseserhvervene og i dele af industrien. Men jeg tror, det kommer til at brede sig til flere brancher hen over efteråret.”

Forklaringen ligger ligefor ifølge Tore Stramer.

”Det er kombinationen af en meget høj inflation og en dalende aktivitet i både dansk og global økonomi. Det giver noget modvind, som virksomhederne nu tilpasser sig efter.”

Det rammer bredt

Der kommer også til at ske noget på det offentlige arbejdsmarked, spår Tore Stramer.



”Der er en pæn sandsynlighed for, at en regering på den anden side af valget, vælger at føre en mere stram finanspolitik for at tage noget af presset på økonomien. Det gør man bl.a. ved at nedbringe den offentlige beskæftigelse. Og så vil de typiske djøf-stillinger formentlig også blive påvirket.”

Det er selvfølgelig en kedelig drejning på arbejdsmarkedet, siger Tore Stramer.

”Men vi kommer altså fra et meget stærkt niveau. Så vi skal ikke male fanden for meget på væggen. Men de dage, hvor headhunterne ringer, og man bare kan flyve derudaf, er nok forbi.”

Så man skal indstille sig på en periode, hvor der ikke er helt så nemt at finde et nyt job.

”Vi kommer formentlig til at se en længere periode, hvor beskæftigelsen falder – måske også mærkbart. Spørgsmålet er bare, hvor hurtigt det kommer til at gå, og hvor dybt vi skal ned,” siger Tore Stramer.

Tidligere i oktober vurderede de økonomiske vismænd i en rapport, at beskæftigelsen vil falde med mere end 100.000 personer, inden 2023 er omme. 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.