Djøfere skraber bunden i ny image-måling

Hvem bidrager mindst positivt til velfærdsstaten ud af 11 professioner? Det gør statskundskaberne. Det siger mere end 2.000 repræsentativt udvalgte danskere i en ny undersøgelse.

Økonomer og jurister går det lidt bedre for. Men de ligger under kontorassistenterne, og ovenover ligger borgernære professioner som lærere, pædagoger og sygeplejersker som dem, der bidrager mest positivt.

Hvis de samme 2.000 danskere skulle fordele 1.000 hypotetiske nyansættelser i velfærdsstaten? Så skulle nul stillinger gå til djøfere.

Asmus Leth Olsen, professor MSO i eksperimental offentlig forvaltning på Københavns Universitet, står bag denne endnu ikke offentliggjorde undersøgelse. Han har lavet den som et forstudie for at blive lidt klogere, inden han søger penge til et forskningsprojekt om danskernes syn på den administrative klasse.

Den administrative klasse – det er djøferne – og forstudiet er ikke rar læsning, hvis man drømmer om en velfungerende offentlig sektor med en god administration, fastslår han.

”Image og anerkendelse betyder noget. Min bekymring er, at ellers altruistiske unge djøfere vender sig fra velfærdsstaten mod den private sektor, hvor de også kan få højere løn. For der er jo ingen, der taler dårligt om akademikere i Novos udviklingsafdeling,” siger han.

Hvorfor statskundskaberne tager bundpladsen, har han ikke noget nagelfast svar på.

Kunne det være, fordi folk godt ved, at lovlighed og styr på budgetterne er nødvendigt og dermed også jurister og økonomer, mens de der statskundskabere nok laver overflødige regler?

”Det er en fin hypotese. Men det er noget, vi er nødt til at undersøge nærmere først. Umiddelbart vil jeg selv koble det sammen med, at folk ved, at jurister og økonomer er professioner, hvor man også kan være advokater og bankfolk, mens selve navnet ’statskundskaber’ er koblet til noget med offentlig administration – men uden at det er en profession, som man kender og ved, hvad laver.”

Valgkampsløfter taler djøfere ned

En offentligt ansat djøfer kan tjene mindst 20% mere i det private. Men det, der alligevel gør den offentlige sektor attraktiv, er ikke mindst muligheden for at gøre en forskel. Det siger 87% af cheferne og 76% af medarbejderne i en undersøgelse fra juni i år blandt Djøfs offentligt ansatte medlemmer.

”Det bekræfter jo netop, at det er et problem, hvis hverken politikerne eller andre mennesker synes, man gør en positiv forskel,” siger Asmus Leth Olsen.

Hans egen undersøgelse er knap et år gammel, men billedet er formentlig bare blevet værre siden, vurderer han.

I denne valgkamp er djøf-bashing blevet et regulært tema. Partierne står i kø med løfter om, at kolde djøfere uden problemer kan omveksles til varme sygeplejersker.

”Siden 80’erne har afbureaukratisering været et fast emne i alle valgkampe. Men denne gang er det, som om djøferne er den sovs, som binder alle dårligdommene sammen,” som Asmus Leth Olsen formulerer det.

I partilederunderne er det hele blevet flettet sammen, siger han.

”Vores uddannelsessystem er forkert, fordi alt for mange vil læse til noget på et kontor – derfor skal kandidatuddannelserne forkortes. Vores sundhedssystem er i stykker, fordi pengene er gået til administration. Der er inflation, så den offentlige sektor skal holde igen, og det skal man gøre ved at bytte djøfere ud med varme hænder.”

Men løfter om hurtige fix til afbureaukratisering holder ikke, bl.a. fordi politikerne selv driver administrationsmøllen fremad med enkeltsagspolitik, siger han.

”Tag forslaget, der pludselig poppede op, om at borgere med hjemmepleje skal kunne sige nej til SOSU-assistenter med muslimsk tørklæde. Bortset fra at det ville tvinge kommunerne til at administrere ulovligt, er det jo et kongeeksempel på, at så skal der bruges en masse djøf-timer på at få sat sådan en rettighed i system. Jo mere kompliceret, jo mere administration.”

Overadministration findes – måske

Men er fortællingen om overadministration – måske drevet frem af statskundskabere – da helt forkert?

”Der har vi et forskningsmæssigt hul. Måske har vi i statskundskabsforskningen forsket for lidt i os selv. Vi har nok haft en blind plet, hvad der også er en kritik af mig selv,” konstaterer Asmus Leth Olsen.

”For det er jo vigtige spørgsmål for forskningen. Kunne man have et hospital, hvor alle var læger og sygeplejersker? Kunne man have et universitet kun med forskere? Som forsker og underviser er jeg kernevelfærd. Jeg er ikke ’djøfer’, det er dem inde i administrationen på Frue Plads, og jeg tænker også selv nogle gange over, om der går for mange penge fra til administration på Københavns Universitet.”

Det er altid fornuftigt med et kritisk øje på administrationen og dem, der sidder på kontorerne i velfærdsstaten, fastslår Asmus Leth Olsen, men vender så tilbage til sin image-analyse med djøferne i bunden.

”Nul kritik er ikke godt. Men 100% kritik hele tiden er heller ikke godt. Så hvor og hvordan finder vi balancen? Det er et vigtigt spørgsmål.”

For glem ikke, at den danske administrative stat er verdens mindst korrupte, den mest digitaliserede og én, som andre lande ser på med misundelse, understreger han.

”Det er den bl.a., fordi altruistiske mennesker med en samfundsvidenskabelig uddannelse arbejder der – og vil arbejde der. Min bekymring er, hvor længe de vil blive ved med det, hvis utak er lønnen.”