Blæk & job

Cheferne har vænnet sig til tatoveringer

24-10-2022
6 min.
Sofie Stausholm læser på CBS og har studiejob hos PwC. Indtil videre har hun ikke oplevet, at hendes tatovering har haft karrieremæssige konsekvenser. Privatfoto

I takt med at stadig flere bliver tatoveret, virker blækket til at betyde mindre for éns jobmuligheder. Men man skal stadig tænke grundigt over, hvor og hvordan tatoveringen bliver lavet, påpeger arbejdsgivere.

Sofie Stausholm studerer applied economics and finance på Copenhagen Business School. Når hun tager øjnene væk fra studiebøgerne og kigger ned ad sin venstre arm, kan hun se vædderens stjernetegn. Det store V omkranses af en kinesisk-inspireret drage, som kan lede tankerne hen på dragen Musho fra Disney-filmen ’Mulan’.

Tatoveringer er efterhånden så udbredt et fænomen, at 600.000 danskere – cirka hver ottende i den voksne del af befolkningen – anslås at have én eller flere tatoveringer.

Det faldt også Sofie Stausholm ganske naturligt at blive tatoveret, da hun har været fascineret af den blækrige kropsudsmykning i mange år. Den 22-årige studerende har til gengæld ikke spekuleret videre over, hvad tatoveringen betyder for hendes jobmuligheder.

”Jeg har ikke tænkt over, om min tatovering vil kunne få en indflydelse på min karriere. Jeg kan altid dække den til med en skjorte, hvis det er,” siger Sofie Stausholm, der ved siden af studiet er studentermedhjælper hos konsulentvirksomheden PwC.

Identitetsskabende

Sofie Stausholm fik sin tatovering for to år siden, hvorved en mangeårig drøm gik i opfyldelse. Drømmen blev sået, da hun som 15-årig gik på efterskole. Hun har hermed haft god tid til at tænke over motivet.

”Jeg ville gerne have, at min første tatovering var noget personligt og knyttet til min identitet. Da mit stjernetegn er vædder, og jeg er født i dragens år ud fra den kinesiske kalender, gav det god mening med en drage, som omkredser en vædder,” forklarer hun.

Dét harmonerer fint med kursskiftet inden for tatoveringer, hvis man spørger sociolog Dominique Bouchet. Han er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk Universitet, hvor hans forskningsområde er sociale forandringer og kulturelle forskelle.

”Tilbage i tiden – fx i de gamle stammegrupperinger i Latinamerika – var det ikke et individuelt valg at få en tatovering. Her blev man ’mærket’ for at signalere tilhørsforhold til stammen eller sågar for at vise den interne rolle i gruppen. I en nutidig kontekst afspejler tatoveringer ofte personlige og identitetsskabende beslutninger,” forklarer Dominique Bouchet.

Dårligt for karrieren?

Adskillige af Sofie Stausholms medstuderende har tatoveringer. Snakken blandt de studerende går ofte på det æstetiske og identitetsskabende ved tatoveringerne – og ikke så meget på de karrieremæssige konsekvenser af dem.

Sofie Stausholm vil gerne have flere tatoveringer. For som hun selv siger, har synet på tatoveringer nok ændret sig.

”Jeg føler, at tiderne har ændret sig, fra dengang mine forældre var unge, hvor det nu er mere legitimt og normalt med tatoveringer. Jeg vil dog ikke have nogen på fingre, hals eller i ansigtet grundet fremtidige jobmuligheder,” siger hun.

Der er ikke decideret forsket i tatoveringers indflydelse og konsekvenser på arbejdsmarkedet, men noget kunne tyde på et overordnet holdningsskift, vurderer Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

”Det er en kvalificeret antagelse, at der er kommet et mere liberalt syn på tatoveringer på arbejdsmarkedet. Man ser, at flere og flere ude i samfundet render rundt med tatoveringer, så det er nok også ved at blive mere acceptabelt og normalt på arbejdsmarkedet. Vi ved det dog ikke fuldstændig, da der ikke er forsket konkret i det,” forklarer han.

Dominique Bouchet er enig i, at det er svært at male et generelt billede af arbejdsmarkedets holdning til tatoveringer.

”Det helt afgørende er, hvilke kriterier og værdier arbejdsgiverne lægger vægt på, og hvordan de kulturelle tendenser i samfundet præger disse værdier. Her kan vi blot konstatere, at det bliver mere og mere almindeligt med tatoveringer,” siger han.

Kan virke afskrækkende

Ifølge Thomas Bredgaard viser forskning, at der sker frasortering og diskriminering af jobkandidater på baggrund af fysiske handicap samt religiøse eller etniske baggrunde.

Det er kendetegn, der ligesom tatoveringer er knyttet til éns udseende, hvorfor det er plausibelt, at nogle arbejdsgivere kigger på kandidaternes kropsudsmykning, når de ansætter.

”Jeg tror uden tvivl, at visse virksomheder har tatoveringer med i deres overvejelser, når de rekrutterer medarbejdere – især hvis det er i stillinger, hvor de skal repræsentere virksomheden udadtil. Desuden kan store tatoveringer placeret på halsen eller i ansigtet hurtigt signalere en blakket fortid,” forklarer han og fortsætter:

”For at komme i betragtning til en jobsamtale er det de faglige kompetencer, som er vigtige. Herefter rekrutterer mange arbejdsgivere på baggrund af personlige kompetencer og kemi, hvor et godt førstehåndsbillede af personen kan spille ind. Store, synlige tatoveringer kan skræmme visse arbejdsgivere væk – ligesom andre udseendemæssige kendetræk kan det. Udseendet har bare ikke nogen indvirkning på personens kompetencer.”

Arbejdsgivere: Som regel uproblematisk

Et sted, hvor der bliver ansat mange Djøf-medlemmer, er Anklagemyndigheden. Her kan tatoveringer godt være en udfordring, hvis man vil have et job.



”Når vi ansætter nye medarbejdere, vurderer vi først og fremmest ansøgerne efter deres faglige og personlige kvalifikationer, og tatoveringer er som udgangspunkt ikke en hindring for at blive anklager. Når det er sagt, skal man som anklager selvfølgelig fremstå og agere med en værdighed, agtelse og tillid, som passer til den opgave, anklagemyndigheden udfører i samfundet. Derfor kan man godt forestille sig synlige tatoveringer, som vil kunne så tvivl om vores objektivitet eller virke forstyrrende, og som derfor vil gøre det svært at blive anklager,” skriver HR-chef Lene Bang Rasmussen til Djøfbladet.

Hun understreger dog, at det ikke er noget, Anklagemyndigheden har oplevet indtil videre.

Hos analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre er holdningen en anelse mere liberal end hos Anklagemyndigheden, men tatoveringer kan stadig komme til at spille en lille smule ind.

”Vi er af den opfattelse, at tatoveringer er folks egen sag og et privat anliggende, som vi hverken blander os i eller differentierer imellem – hverken i ansættelse eller efterfølgende. Men skulle der opstå en situation, hvor en kandidats tatoveringer har et niveau, omfang, symbolik og karakter, der kan virke voldsom eller aggressiv, vil vi være kede af at sende personen ud til vores kunder,” forklarer adm. direktør Michael Moos-Bjerre i en mail.

Da Sofie Stausholm var til jobsamtale hos PwC, foregik det over Zoom. Hun har endnu ikke skulle forholde sig til et muligt scenarie om at blive fravalgt på baggrund af udseende, så hun ved ikke helt, hvordan hun ville reagere.

”Jeg tror, jeg ville blive meget overrasket. Derudover vil det også virke mærkeligt at blive frasorteret på baggrund af min tatovering, som jo ikke sidder på halsen, i ansigtet eller på fingrene,” siger hun. 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.