5 gode råd, når du skal kommunikere din forskning

Kommunikation og formidling af forskning er blevet en større nødvendighed. Bl.a. slår Universitetsloven fast, at forskere er forpligtet til at kommunikere deres viden.

Samtidig er der ofte indbygget krav om kommunikation i den stigende mængde ekstern funding. Ifølge Danske Universiteter udgjorde indtægterne fra private kilder knap 1,4 mia. kr. i 2009 mod knap 3,3 mia. kr. i 2019. Alt imens basismidlerne er faldet.

I en verden med sociale medier, konstante deadlines og et generelt mere flydende mediebillede er det ikke blot sværere for forskere at navigere, når de skal kommunikere deres forskning. De har til en vis grad mistet deres legitimitet som vidensautoriteter. 

Det konkluderer det europæiske forskningsprojekt RETHINK.

Forpligtelse, der ikke er tid til

Projektet konkluderer også, at forskere i høj grad kommunikerer til folk, der ligesom dem selv er veluddannede og opsøger ny viden. Men ikke til den bredere del af befolkningen.

Hovedårsagen er mangel på tid og anerkendelse, skriver Peter Hyldgård, leder af Formidlingsakademiet hos Videnskabernes Selskab, og Frederik Langkjær, projektleder hos Teknologirådet, i et debatindlæg i Science Report.

”I den danske universitetslov står der, at formidling er en central del af forskernes forpligtelser. Alligevel er universiteterne både i Danmark og i det meste af det øvrige Europa skruet sammen på en måde, så det ganske enkelt ikke betaler sig at bruge tid på at snakke med omverdenen,” skriver de.

Hyldgaard og Langkjær tilføjer, at ”forskere opnår anerkendelse, de forfremmes og de vinder priser ved at forske og publicere i videnskabelige tidsskrifter. Formidlingen er ren con amore, og der er hverken afsat tid eller penge til at den enkelte forsker kommunikerer sin forskning.”

Ikke ressourcer nok

Ifølge kommunikationsrådgiver Charlotte Aabo, der tidligere har været ansat som formidler på bl.a. Københavns Universitet, så er der samlet set mindre tid til kommunikationsdelen af forskningen end tidligere, fordi kommunikationsafdelingerne på universiteterne ikke får tilført flere midler, når forskerne modtager ekstern finansiering. Det kan være en årsag til en stigende efterspørgsel på ekstern kommunikationsrådgivning blandt universiteternes forskere, siger hun.

”Dels fordi kommunikationsafdelingerne på universiteterne ikke har ressourcer til at hjælpe alle forskerne gennem hele processen. Dels fordi forskere er mere opmærksomme på at kommunikere korrekt i en tid, hvor forvirringen om sandheden er stor. Og det kan som forsker være svært at navigere i de mange platforme og mediekanaler,” siger hun og betoner, at der ikke findes opgørelser over efterspørgslen efter private kommunikationsrådgivere. 

Sådan gør du

Charlotte Aabo har sit eget kommunikationsbureau, hvor hun er specialiseret i at rådgive forskere.

”Jeg oplever, at forskere typisk vil bruge de gængse kommunikationsværktøjer: Lave en hjemmeside, en nyhed hvert år og et tweet hver måned. Og så er det ligesom det. Det synes jeg ikke er tilstrækkeligt. Det er jo ikke en succes at bruge en masse penge på en hjemmeside, som kun få mennesker ser.”

Hun giver her sine bedste fem råd til, hvordan du kan forbedre din forskningskommunikation:

1) Tænk kommunikation tidligt

Jo tidligere du tænker kommunikation ind i et forskningsprojekt, jo hurtigere kan du se, hvor en kommunikationsindsats vil skabe værdi for lige præcis din type forskning. Søger du eksterne midler, kan du nå at skrive det ind i fondsansøgningen.

”Det kunne være, man fandt ud af, at man havde brug for at lave tre skidegode seminarer med nogle vigtige aktører. Så får man fat i nogle, der er virkelig gode til at lave det. Det sker formentlig allerede, men jeg tror, at man hjælper sig selv ved at planlægge det og få sat tid og penge af til det.”

2) Tænk kommunikation bredt

Kommunikation er eller kan være meget mere end en avisartikel, en hjemmeside og nogle tweets. Det kunne være, det var noget helt andet, der skulle til.

”Det kunne være en møderække med nogle særligt vigtige interessenter eller et event, der mobiliserer nogle særlige aktører. Tænk bredt, så du faktisk får brugt de penge, du har, på noget, der understøtter de mål, du har med forskningen.”

3) Sæt skarpe mål for kommunikationsindsatsen

Der er formentlig nogle mål med et forskningsprojekt. Hvordan skal kommunikationen understøtte de mål? Tal det eventuelt igennem med en kommunikationsprofessionel; enten en privat eller en fra universitetets kommunikationsafdeling.

”Hvis medarbejdere i et dambrug skal vide, hvordan man bruger ny viden om vaccination af fisk, så skal der nok nogle helt andre kommunikative greb til, end hvis man skal skrive et debatindlæg om eksempelvis økonomi i Altinget. Så vær opmærksom på, hvem du taler til, og hvad dit mål er.”

4) Kortlæg stakeholdere og målgrupper

Hvad er det for nogle kanaler og aktører, der er derude, og hvem læser hvad hvorhenne? Det kan være politikere og journalister. Eller der kan være nogle, der skal bruge forskningen ude i erhvervslivet. Skriv dem ned, lav en liste, og inddel dem i grupper, så du kan versionere og genbruge dit indhold.

”Hvis du har brugt penge på at få skrevet en artikel, kan det være, den både kan bruges til et godt debatindlæg i en avis og kan laves til en informativ tekst til nogle, der skal bruge den nyeste viden. Eller noget tredje.”

5) Lav en operationel handlingsplan

Hvis du har et forskningsprojekt, som løber over tre år, hvad skal du så gøre hvornår? Hvad er det for nogle stakeholdere, du skal holde orienteret?

”Det kan være en fond, der bare skal vide, at forskningen skrider fremad, som den skal. Det kan være, der er nogle, der skal bruge ny viden undervejs. Og det kan være en artikel eller ny information på en hjemmeside eller Twitter. Bare du har et klart billede af, hvornår man skal gøre hvad og til hvem.”