Ministerie får rødt kort for arbejdsmiljøet under corona

De kunne ånde lettet op i Sundhedsministeriets departement, da Minkkommissionens rapport kom, for ingen herfra får alvorlig kritik af kommissionen.

Til gengæld har coronaen tæret så meget på arbejdsmiljøet, at Arbejdstilsynet nu giver Sundhedsministeriets departement et rødt kort. Et såkaldt påbud.

Arbejdstilsynet – som kom på de første kontrolbesøg i starten af 2021, hvor coronaen var på sit højeste – vurderer, at arbejdsforholdene for juristerne i to juridiske kontorer stadig kan være sundhedsskadelige.

Nu har departementet lavet en plan for samtlige 250 medarbejderes trivsel. Målene er: Klare regler for arbejdstid, klare regler for hjemmearbejde, bedre pausekultur, bedre prioritering af opgaver, bedre sagsgange, længere frister og bedre møde- og mailkultur.

Medarbejderne får desuden tilbud om psykologsamtaler, og der skal ansættes tre ekstra jurister og en kontorchef til de to juridiske kontorer.

"Det er ikke hverdagskost, at der gives påbud fra Arbejdstilsynet til et departement," siger Caroline Howard Grøn fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet.

"Det viser med al tydelighed, at arbejdsforholdene under Covid-pandemien har været uholdbare. Djøferne i ministerierne er vant til et højt arbejdspres og korte deadlines, men pandemien gav et ekstra nøk opad til arbejdspresset. Det er tydeligt, at det en del steder simpelthen er blevet for voldsomt."

Corona-krisen var en helt ekstrem periode arbejdsmæssigt, siger Sundhedsministeriets departementschef, Svend Særkjær.

Da han selv trådte til som ny departementschef i januar 2021, stod de i en negativ spiral, hvor departementet var lagt ned af arbejde og samtidig ikke kunne nå at få ansat nye medarbejdere og chefer i samme tempo, som folk sagde op.

"Vi havde ikke de nødvendige kræfter til at gøre det rigtige for arbejdsmiljøet i den situation. Men vi skal være et attraktivt sted med høj trivsel, familievenlighed og samme høje faglighed som nu, så nu er vi gået i gang med et langt, sejt træk."

Mål: Klare regler for arbejdstid

Klare regler for arbejdstid, bedre prioritering af opgaver, bedre sagsgange, længere frister og bedre møde- og mailkultur – det lyder godt.

Men hvordan gør man det i praksis i et hektisk politisk system, hvor bestillingerne tikker ind oppefra, nedefra og udefra?

"Vi skal ikke oversælge noget og påstå, at fremover er der ikke nogen, som kommer til at arbejde nogle aftener eller i en weekend. Men det, vi skal gøre noget ved – og som vi også hører fra medarbejderne – er uforudsigeligheden. Folk skal vide, hvornår de har fri, og hvornår vi bliver nødt til at forstyrre dem. Det har vi ikke været gode nok til. Og vi skal have folks kæmpestore engagement i opgaverne til at gå op i en højere enhed med, at vi også passer på dem."

Så det handler om god ledelse i forhold til forudsigelighed, forventningsafstemning, og at man kan dække hinanden af, så der ikke kun er én, som ved noget om et område.

"Det her sker i dialog med medarbejderne. Og så skal vi måle på det, så vi kan se, om det virker i praksis," siger han.

Fremover vil der blive målt ikke bare på sygefravær og personaleomsætning, men også på overarbejde, arbejdsmængde og tidsfrister.

"Vi vil løbende spørge medarbejderne, hvordan de oplever det. Er det blevet bedre? Virker det, vi gør?"

Kasper Dahl og Ida Lyngbeck Jensen, Djøf-tillidsrepræsentanter i Sundhedsministeriets departement, hilser handlingsplanen velkommen, men vil nødig evaluere på den allerede nu. For det bliver en lang proces, understreger de.

"Men det fylder ret meget på den gode måde, for mange bliver inddraget i processen. Det er en handlingsplan, som er lavet på baggrund af medarbejdernes input," forklarer Ida Lyngbeck Jensen.

Men kan der mærkes en konkret effekt af, at det her arbejde overhovedet er sat i gang?

"Ja, det går i hvert fald den rigtige vej. Der er kommet en større accept af, at alt for korte frister ikke uden videre skal efterkommes. Omvendt er der mange holdninger til, hvad der er for kort en frist, og hvor meget man skal acceptere. Der er nogle særlige vilkår i et departement, så det er ikke så let," siger hun.

Stort pres hele vejen rundt

En spørgeskemaundersøgelse, som Djøf lavede i maj 2021 blandt Djøfs medlemmer i centraladministrationen, viste tydeligt, at arbejdspresset var løbet løbsk under coronaen. Djøferne tvivlede også på, om det ville blive bedre efter coronaen, og mange mente, at corona-krisens arbejdsræs har skærpet forventningerne til, at embedsværket altid står til rådighed.

Caroline Howard Grøn siger, at opgaven nu er at vænne politikere, samfund og de øverste ledelseslag i staten af med, at alting skal gå hurtigt. Også selv om det er sværere, end man lige skal tro, fordi mange væsentlige problemer presser sig på, efter at alle har været optaget af corona-håndtering.

Der skal tages noget tempo af processerne, og det er hele vejen rundt, siger Svend Særkjær.

"Under coronaen flød alting sammen. Der var ingen normaldage eller nætter for den sags skyld. Der var ikke noget, der hed lørdag og søndag. Så alle parter fik sig nogle dårlige vaner, og det tager noget tid at få os alle ud af dem igen."

Men du og andre topchefer bliver vel også nødt til at sige til politikerne, at ting tager altså lidt længere tid, end de har været vant til de sidste to år?

"Ja, det er rigtigt. Og vi skal også igennem en prioriteringsøvelse, hvor vi vurderer, om der er noget, vi kan undvære, uden nogen savner det. Men det er også en dialog, vi skal have med vores politikere."

Formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann siger, at påbuddet fra Arbejdstilsynet er en alvorlig påmindelse om, at højt arbejdspres er noget, vi kan blive syge af.

"Vi skal øve os i at tale om konsekvenserne af et presset arbejdsmiljø, så afvejningen af gevinst og omkostning ved det høje tempo bliver mere reel."

Det taler også ind i kvaliteten af opgaveløsningen, understreger hun.

"Det kræver skarphed og prioriteringer i bestillingerne og en vilje til, at alt ikke skal løses her og nu. Det er en diskussion, som medarbejderne løbende skal inddrages i, og som jeg egentlig også synes, at vores SU- og Med-systemer virkelig kan være stærke til at håndtere, hvis man bruger dem rigtigt."

Svend Særkjær tror på, at det sammen med medarbejderne vil lykkes at skabe et sundt arbejdsmiljø.

"Vi er alle sammen enige om analysen: At det har været en helt særlig situation. Og at vi nu vil hjælpe hinanden med at komme ud af det. Og så synes jeg, vi har en enormt god kultur her i huset at sætte af fra, hvor man er glade for at være sammen, og hvor vi med rette kan være stolte af det, vi har leveret."