Sådan undgår du, at dine sociale medier koster dig jobbet

Kender du det, at der popper et gammelt billede op, som du lykkeligt havde svedt ud? Altså lige indtil Facebook kærligt minder dig om, at det billede nu er taget for 10 år siden. De færreste har fuldkomment styr på, hvad der gemmer sig i historikken på bl.a. deres sociale medier. Men måske er det noget, du bør prioritere i højere grad?

Ifølge dataetisk rådgiver Pernille Tranberg, der også underviser i dataforståelse og digitalt selvforsvar, kan dine data og sociale medier nemlig let blive brugt imod dig.

”Forestil dig, at du tildeler kontanthjælp i en kommune, og nogen er utilfreds med den måde, du agerer på. Der er det ikke rart, at folk har adgang til din bopæl eller dine holdninger. Du bliver et meget sårbart menneske, hvis man kan finde ud af for mange ting om dig på nettet,” forklarer hun.

Digitalt privatliv er at have kontrol over sine egne data. Det er retten til at kontrollere, hvem der ved hvad om dig – og det er en god viden at have i fx en ansættelsesproces. Det er nemlig ikke ualmindeligt, at dit digitale jeg bliver gransket i en rekrutteringsproces. Derfor kan du betragte din færden på nettet og de sociale medier som dit digitale cv.

”Hvis du skal have et job inden for specifikke områder, kan det være nødvendigt, at du har en clean slate. Jo mere åben du er om dit private liv, jo mere sårbar risikerer du at blive,” siger hun og giver et konkret eksempel fra en virksomhed, der var på jagt efter en ny vicechef.

”Chefen var inde at kigge på de to kandidaters Facebook-profiler, og der var den ene meget fodboldentusiastisk – så meget, at det skabte tvivl hos hende, om han var på grænsen til at være hooligan. Derfor gik hun med den anden kandidat.”

Netop derfor er det væsentligt at have styr på, hvilke billeder og sider der popper op, hvis man fx laver en Google-søgning på dit navn. Du er måske særdeles aktiv i kommentartråde, hvilket – alt efter hvad du skriver – kan give et indtryk af, at du er et brokkehoved? På den måde findes der adskillige spor på dine sociale medier, som en arbejdsgiver kan bruge til at vurdere, om du er den rette til deres virksomhed.

Med udgangspunkt i guiden ’Digitalt selvforsvar. Tag kontrol over dine data og dit digitale liv’ af Pernille Tranberg og Luise Søe hjælper vi dig her til, hvordan du kan generobre kontrollen over din digitale historik og skabe en professionel digital identitet.

1) Det siger måske sig selv, men tænk dig om

Det kan give nogle en fornemmelse af kontrol, at de kan styre privatindstillingerne for, hvem der fx kan se deres Instagram-stories eller Facebook-opslag. Men du skal huske, at hvis én af dine venner deler et opslag eller tager et screenshot, så har du ikke længere kontrol over, hvor det kan ende.

Derfor skal du altid tænke dig om, før du poster noget. De informationer, du deler, kan komme ud til mange og bliver gemt i mange år. Derfor kan det være en god idé at stille dig selv spørgsmålet: ’Vil jeg dele dette billede i TV-avisen, eller vil jeg citeres for det her i en landsdækkende avis?’

2) Fire fif til Facebook

Det første, du kan gøre, er at slå funktionen til, som gør, at du skal godkende, hvis nogen tagger dig, inden det ryger på din Facebook-væg. Det finder du under Indstillinger/Setting og Timeline/Tagging – nederst under Review/gennemgang.

For det andet kan du under Privatliv/Privacy forhindre søgemaskiner i at opstøve din profil. Derudover kan du skjule listen over dine Facebook-venner, da den som udgangspunkt er offentlig. Din vennekreds fortæller nemlig mere om dig, end du tror.

”Hvis du fx skal ansættes i et fængsel, inden for politiet eller i retssystemet, fungerer det ikke, at du er venner med nogen, som er venner med kriminelle,” uddyber Pernille Tranberg.

En tredje ting, du kan gøre, er at slette dine likes, selv om det kan virke lidt uoverskueligt. Det er nemlig ikke muligt at slette alle likes på én gang. Det skal gøres manuelt ét for ét. Her kan du bruge en af de services, som hjælper dig med at fortolke og slette dine data.

”Én er fx polypoly.org, som arbejder for at give individer kontrol over deres data. I dag kan du via appen få hjælp til at hente dine data hos Facebook, importere dem inde på Polypoly-appen og få et overblik over dine likes og reaktioner på Facebook,” forklarer Pernille Tranberg.

Men hvilken skade kan et like gøre? Dommer Søren Holm Seerup, der kendte Morten Messerschmidt (DF) skyldig i EU-svig og dokumentfalsk, kunne opfattes som inhabil, da han havde liket og kommenteret kritiske historier om Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt. Det resulterede i, at Østre Landsret besluttede, at retssagen skulle gå om.

En sidste og fjerde ting er: Hvis du bruger sociale medier såsom Facebook, Instagram og Snapchat, som ikke har med din faglighed at gøre, kan du overveje at bruge et alternativt navn. Det er en måde, du kan holde dit rigtige navn ’rent’. Du skal huske at tilknytte en alias-mail til profilen eller kontoen. Med et andet navn bliver det sværere for fx en arbejdsgiver at finde dig.

OBS: Du må ikke stjæle en andens navn, og lade som om du er vedkommende, da det er kriminelt. Derudover skal dem, du er i kontakt med, have kendskab til din sande identitet.

3) Slet dine spor

Det er heldigvis aldrig for sent at gå i gang med at tage kontrollen og få muget ud i de digitale spor, som går dig på. Det kunne fx være et billede, der dukker op, når du googler dit navn.

Her skal du finde den oprindelige kilde. Er det en ven, et site eller dig selv, som har delt indholdet? Når du ved det, skal du gå til originalkilden og bede om at få det fjernet. Hvis det er noget, du selv har delt eller skrevet, kan du som regel slette det selv. Hvis du derimod har deltaget i en debat på en nyhedsside, hvor bølgerne har gået højt, og du har ladet dig rive med, kan du bede mediet om at fjerne dit navn eller få et pseudonym.

”Hvis du er en professionel offentlig person såsom en embedsmand eller politiker, kan det være svært at få slettet noget, men som privatperson kan du bruge de rettigheder, som du bl.a. kan se på Datatilsynet. Du skal huske, at du har ret til at blive glemt. De færreste medier vil anerkende det, men det er en vigtig rettighed, vi har i Europa,” siger Pernille Tranberg.

Det er ikke altid, at medierne er lige villige til at slette dit indhold eller anonymisere dig. Derfor kan det være godt at have nogle argumenter klar. Her kan du fx sige: ’Det ødelægger mit omdømme’, ’jeg har ret til at kontrollere mine data’ eller ’jeg går til Datatilsynet’.

Endelig kan du søge hjælp hos slettmeg.no eller justdelete.me, hvor der findes adskillige guides, der guider dig til, hvordan du kan slette dig selv på diverse hjemmesider. Derudover kan du få et overblik over alle de tjenester, du har tilmeldt dig via Google og slette dem på deseat.me.

4) Lad ikke dig selv blive usynlig

Efter at have læst de foregående råd sidder du måske med en følelse af, at du skal gå digitalt under jorden, men det må du endelig ikke gøre. Sociale medier er nemlig gode til at dele din professionelle identitet såsom din faglighed, dit job og dertilhørende ting. Det kan fx være, at du netop er god til sociale medier og gerne vil vise det frem, eller du har en sportsgren eller en anden hobby, som fortæller noget vigtigt om, hvem du er.