INFLATION
8.8.2022
af
Mathias Bencke Fremmen
Pressefoto
Det er svært at forklare inflation, fortæller Birthe Larsen, der er lektor og Ph.d. ved Økonomisk Institut på CBS. Djøfbladet har spurgt fire økonomer, hvordan deres arbejdsliv er blevet ændret med inflationen.
Inflationen er kommet til Danmark, og prisstigningerne er de højeste siden de tidlige 80’ere. De påvirker ikke kun vores privatøkonomi, men også arbejdslivet for mange djøfere.
Prisstigninger er lynhurtigt blevet den altoverskyggende samfundsøkonomiske udfordring, som økonomer alle steder på arbejdsmarkedet skal forholde sig til.
For de fleste er det første gang, de ser inflationen andre steder end i lærebøgerne.
Vi har spurgt fire økonomer, hvordan de oplever den nye virkelighed, inflationen har medført.
Den første er Birthe Larsen, der underviser og forsker i makroøkonomi på Copenhagen Business School, CBS. Hendes forskning har fokus på ulighed, og hun bruges ofte som økonomisk ekspert i medierne, hvor hun udlægger de store økonomiske tendenser for et bredt publikum.
Hvordan mærker du professionelt, at vi har fået høj inflation?
”På to måder. Selvfølgelig har vi altid talt om inflation i undervisningen, men det har ikke fyldt ret meget, for der har ikke været så meget at tale om. Det har ændret sig, og jeg har naturligt talt mere om det i forelæsningerne i år, og jeg kunne godt overveje at ændre i pensum. Og så fylder det mere, når jeg snakker med medierne, og det gjorde det aldrig tidligere.”
Hvordan er det?
”Corona-krisen er på en måde mere enkelt at forklare til folk. Det er nemmere at forstå, hvordan sådan et udbudschok rammer økonomien, og hvordan man kan afhjælpe det. Det er sværere at forklare, hvad der skaber inflation uden at bruge termer, som folk ikke nødvendigvis forstår. Det er jeg nødt til at tænke over.”
Du forsker blandt andet i ulighed og udtaler dig tit om det. Hvad betyder inflationen i den sammenhæng?
”Det er især lavindkomstgrupperne, der er hårdt ramt nu. Altså den gruppe, som aldrig har noget luft i budgettet, men hver eneste måned har en indtægt, som knap nok dækker deres forbrug. Nu bliver de så endnu mere pressede. For ikke at øge uligheden, kunne man derfor argumentere for at hjælpe dem økonomisk. Udfordringen er, at der kan komme for mange penge i økonomien, og det vil forværre inflationen. Jeg vil som forsker gerne give en faglig vinkel på dem med de laveste indkomster, som tit bliver overset. Det er sværere i den nuværende situation. Man kommer til at virke meget kold og kynisk, når man siger til dem, der har det svært, at vi skal passe på inflationen og ikke bruge for mange penge.”
Hvor meget klogere er vi blevet over de sidste 40 år på, hvordan man bekæmper inflation bedst?
”Vi er en del klogere. I 70’erne troede man, at økonomien bare skulle ekspanderes. Man sørgede for, at indkomster steg i takt med inflationen. Det er en dårlig vej, og det ved vi nu. Men vi står stadig med en udfordring over for de udsatte grupper. Jeg mener godt, vi kan hjælpe de fattigste, hvis vi sørger vi at tage pengene et andet sted.
Har vi lært noget nyt om, hvordan vi er kommet hertil, og hvad vi skal undgå i fremtiden?
”Vi har indset, at vi nok har ført en lidt for ekspansiv politik i Europa. Men det er svært bare at sige, at det var forkert, for det var også vigtigt at undgå en økonomisk krise. Man kunne måske have undgået inflationen, men det er lidt for nemt at sige nu, at vi burde have set det.”
Lektor, PhD, Økonomisk Institut, Copenhagen Business School og leder af forskningssamarbejdet Inequality Platform samme sted.
Ledige stillinger