Jane blev mere fri af at rydde op

Jane Ibsen Piper er en helt almindelig jurist. 40 år, advokatuddannet, har været 12 år i den finansielle sektor, hvor hun har arbejdet med betalingstjenester og hvidvask. Nu er hun senior manager i revisionsgiganten EY. Rækkehus i Måløv ved København, it-ingeniørmand, sønner på 9 og 12, fuldtidsarbejde. Klassisk djøfer.

På overfladen er der intet specielt ved hende.

Men i sin fritid driver hun Danmarks største Facebook-gruppe om såkaldt minimalisme. Hun har skrevet tre bøger om, at vores liv bliver nemmere og friere, jo færre ting vi ejer og bruger penge på.

Selv ejer hun kun to par jeans til det hele, et par grå og et par blå – og i alt kun 30 stykker nøje udvalgt tøj, heraf en 40 år gammel kjole arvet fra mormor, til når hun holder foredrag. Det tager hende ikke mange sekunder foran klædeskabet, når hun skal ud af døren.

Fordi der ikke er ret mange ting i rækkehuset ud over dem, der bliver brugt og holdt af i det daglige, kan familien gøre hele huset rent på en time lørdag formiddag. Rod tiltrækker rod, så alle ting har deres faste plads.

Jane Ibsen Piper blev minimalist af nød.

"Det var et rent nødråb, der var ikke noget livsstilsprojekt over det. Jeg var på barsel med et spædbarn, som vi tror nok havde kolik, og en to-årig i en tre-værelses-lejlighed, som var overlæsset med alt for mange ting. Nogle kan sagtens klare sådan en situation. Jeg kunne ikke. Jeg var så presset. Jeg måtte finde en måde, hvor der også blev plads til mig."

Hun faldt over to amerikanske fyre, som bloggede om minimalisme.

"Så gik jeg i gang med at rydde op og rydde ud. Vi bar vanvittige mængder til genbrug. Det var sandt: Det gav overskud. Jeg fik et friere liv."

Det handler om frihed

Djøfbladet har taget S-toget til Måløv for at inspicere Jane Ibsen Pipers 110 m² store hjem. Og det er ganske vist, det er et minimalisthjem. Med to sønner, som ikke synes at have taget skade af mors griller.

"Den store er ligesom mig. Lillebror er 'pynteren', han synes, vi skulle have nogle flere tæpper på gulvene, og han er en samler. Det er godt at have én af hver. Man skal tage det her gelinde, for vi er alle forskellige."

Så man må godt samle på ting, bare man tager stilling. Selv har de masser af brætspil og puslespil i skabene, for det går de alle fire op i.

Vi besigtiger det sparsomme indhold i hendes klædeskab. Hvad siger kollegerne i EY mon om hendes minimalistiske garderobe?

"Det lægger de jo ikke mærke til. Det, jeg har i klædeskabet, er noget basic tøj, som kan kombineres på kryds og tværs – og også kan bruges til andet end kontoret. Det er os selv, der går så meget op i vores eget tøj, ikke kollegerne."

Men minimalisme handler slet ikke om tøj og ting, men om dét, der bliver plads til, når ting ikke længere fylder ethvert tidsrum eller tomrum i dit liv.

"Det handler om frihed, om mere tid i hverdagen. Min version af minimalisme går ikke på, at vi skal være perfekte mennesker. Men det er en vej til at finde ud af, hvad der er vigtigt i dit liv, og hvad der er overflødigt. Og så er det født bæredygtigt."

Øv dig i at give slip

Vi har masser af traditioner for at anskaffe os ting, men ingen for at give slip på dem igen, siger hun. Så hvordan kommer man i gang? Der er mange måder, men Jane Ibsen Pipers model er dén her:

Tag alle ting – og hun mener alle – ud af skabe og skuffer, læg dem foran dig og sortér. Vælg det, der skal beholdes. Resten skal fordeles i tre papkasser, som du stiller frem og skriver 'Sælges', 'Gives væk' og 'Til genbrug' på.

Tag én sektion ad gangen. Køkkenet er et godt sted at begynde. For man har ikke så mange følelser i sine fem kartoffelskrællere og pastamaskinen, som aldrig kom ud af æsken. Der kan man optræne sin skille-sig-af-med-muskel.

Gå videre med resten af huset: Entré, bogreoler, badeværelsesskabe, hjemmearbejdspladsen og den store hurdle – klædeskabet. Acceptér, at det tager tid. Gør hver sektion helt færdig og få ekspederet kasserne ud af huset, før du går videre til den næste.

Begynd med dig selv og dine egne ting. Lad være med at presse det ned over din familie. Smid ikke noget af de andres ud uden at spørge. Håb på, at de med tiden følger med.

I rækkehuset i Måløv tager de sammen øvelsen cirka en gang hvert halve år. Det tager ikke ret lang tid mere.

"Nogle skriver til mig, at de får samme oplevelse ved at give slip på ting, som de fik af at købe dem."

Selv køber hun kun nyt, når noget er slidt op. Så køber hun til gengæld kvalitet. Ting og tøj, der holder. Eller genbrug.

Når man har ryddet ud i sine ting, begynder man at rydde ud også i sine relationer og sin måde at bruge sin tid på, siger hun.

"Hvad er vigtigt for mig? Jeg siger nej tak til invitationer om at shoppe eller brunche på Strøget. Jeg siger: Jeg vil enormt gerne se jer, men kom ud til os til kaffe og en tur i skoven."

Job med max fleksibilitet

Men hvordan kan man så både passe et fuldtidsjob i konsulentbranchen og en masse daglige gøremål med Facebook, blogs, podcasts, Instagram, bogsalg og foredrag – og samtidig kalde det et enkelt og frit liv, uden at chef, mand og børn føler sig vanrøgtede?

Jane Ibsen Piper ser næsten aldrig tv, kun nogle enkelte udvalgte serier, så fra 19.30 til 22.30 er timerne ofte helt hendes egne.

Og så har hun en finte i baghånden, som ikke er alle beskåret. Hun har et job med maksimal mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet. Det fik hun for et halvt år siden med skiftet fra Finanstilsynet til EY.

"I EY er der 'fuld flex'. Alle kan i princippet arbejde, hvorfra og hvornår de vil alle ugens dage. Men jeg kommer typisk ind på kontoret to dage om ugen."

Før hun begyndte i EY, sagde hun, at hun agtede at holde sig på en normal arbejdstid. Det var der plads til i EY, og det holder hun for det meste.

Hvad tager du med af minimalismen på dit job?

"For mig er summen af alt det her, at jeg kan være ærligt til stede, også på arbejdet. Jeg går fx ikke mere til møder, hvor der ikke er en dagsorden, eller hvor man ikke ved, hvorfor man er der. Det har jeg slået mig på et par gange. Det må jeg så tage med. For jeg synes, vi skylder hinanden i livet og arbejdslivet at være ægte til stede."

Hvis du skulle sige noget specielt til dine djøf-kolleger, hvad ville det så være?

"At spildt mødetid er din spildte tid. At vi djøfere skal være på vagt over for pseudoarbejde – også det, vi selv finder på. At vi skal tale med vores chefer om, hvad der er vores kerneopgave: Hvad er jeg her for? At vi skal turde ryste træet lidt. Ellers gør vi bare det, vi altid har gjort."

Hvad tænker dine chefer om dit tidsforbrug på din private passion?

"Jeg tror vitterlig ikke, det er noget, de går op i. Jeg tror, at dét, de tænker om mig, er, at jeg er en meget glad medarbejder."

Et råb om bæredygtighed

Fordi Jane Piper Ibsen og hendes mand har indrettet sig, som de har, med lave faste udgifter og lavt forbrug, sparer de næsten hver måned halvdelen af deres løn op og investerer pengene. Det er deres 'fuck you'-fond, som de kaldte den i begyndelsen. Nu kalder de den Frihedsfonden. Dén rygdækning, som gør, at en af dem kan sige op, hvis jobbet bliver for træls, eller en af dem bliver fyret – fx for at rejse sig op og gå fra et møde uden en dagsorden, som Jane Ibsen Piper siger og smiler.

Hun understreger, at hun er privilegeret.

"Mange typer som mig vil sige, at det her kan alle da bare gøre. Men det kan alle ikke bare. Jeg prøver meget hårdt på ikke at være privilegieblind. At være bevidst om den usynlige medvind, vi fra stabile middelklassehjem har med os."

Minimalisme – som også er madplaner, genbrug, gamle tiders nøjsomhed, reparation af tøj, købestop, cykelture, nedskalering, forenkling – er den rene og skære bæredygtighed, siger hun.

"Da jeg begyndte med det her for otte år siden, var det mit nødråb. Nu er det et råb om bæredygtighed. Jeg pakker det ind i købestop, færre ting, mindre forbrug, mere frihed. Men klimabevidsthed er formålet."