Arbejdsliv
8.8.2022
af
Eva Bøgelund
Illustration: Piscine26 / Shutterstock
Det er tabu at føle sig fastbrændt i sit job eller sin karriere. Men det er udmattende for både job og fritid, og derfor er det vigtigt, at du tager nogle skridt, du ikke havde forestillet dig. Frigørelsen begynder allerede i dit nuværende job.
Er du erfaren og kompetent, men oplever, at du sidder fast i det forkerte job, og ved ikke, hvordan du kommer ud af det?
Så er du ikke den eneste. Karriereforskere kalder det mid-career stuckness, og den svenske økonom Torild Carlsson opfandt udtrykket fastbränt til at beskrive en tilstand, hvor man har siddet så længe med arbejdsopgaver eller i et arbejdsmiljø, som ikke passer til én, at tilliden til egen formåen forsvinder.
Herhjemme har Iben Treebak, der er cand.scient.soc. med en master i karrierevejledning, forsket i det på Aarhus Universitet sammen med Rie Thomsen, som er Danmarks eneste professor i karrierevejledning. De kalder det midtkarrierefastbrændthed eller 'den gyldne lænke af privilegier og ekspertise', som man sidder fast i, bl.a. fordi man forventer, at alternativet er at gå ned i kompetence og måske løn.
"Din lange erfaring og ekspertise kan på den måde blive et gyldent bur, som du har svært ved at bryde ud af, fordi du ikke kan få øje på alternativerne. Eller måske får du slet ikke muligheden for at bryde ud af det, fordi du bliver sorteret fra til jobsamtaler og interne omrokeringer, for 'du er jo seniorspecialist' eller 'du er jo kontorchef'," forklarer Iben Treebak.
Forskningsprojektet viser, at fastbrændtheden hos interviewpersonerne trækker lange spor ind i deres fritid.
"De beskriver en form for fatigue. De er udmattede og drænede, når de kommer hjem. De er endnu ikke syge, men fastbrændthed er et faresignal. Det kan være forstadiet til udbrændthed og stresssygdom."
Fastbrændthed er sårbart at tale om, understreger Iben Treebak.
"Det er et tabu, fordi vi taler om succesrige mennesker, hvor det hele ser godt ud på ydersiden, og hvor der står meget på spil. For hvad er konsekvensen, hvis du fortæller din chef, at du er fastbrændt? Og hvad hvis rygtet er gået, når du søger et nyt job? Man må søge hjælp og sparring andre steder."
Kilde: Iben Treebak og Rie Thomsen
Da Djøf for nogle måneder siden slog et netværk op i København om karrieren midt i livet, kom der 240 ansøgninger. Interessen var så stor, at der blev oprettet flere netværk i både København og Aarhus – og endda også ét i Middelfart.
Netværkenes overskrift var: For dig, som er midt i din karriere, der vil skabe ny mening i dit arbejdsliv og finde modet til at gå nye veje.
"Det er en trend i tiden," siger Christian Ahlefeldt-Laurvigen, der er chefkonsulent i Djøfs afdeling for Netværk og Arrangementer og facilitator i netværkene om karrieren midt i livet.
Motivationen for at melde sig til netværkene er meget forskellig. Nogle gør det, fordi de har overskud – andre af den stik modsatte grund.
"Vi er i en tid, hvor der dukker eksistentielle spørgsmål op hos mange. Måske har det at gøre med post-coronaen. Vi har opdaget, at vi har en ret til at trives og vokse. Det er ikke nok at tjene penge og nyde fritiden. Vi ønsker os livsglæde, mening og at bidrage til noget i samfundet," siger han.
Underskuddet handler ofte om, at man – præcis som Iben Treebak og Rie Thomsen beskriver det – er havnet i en for snæver rolle.
"I netværkene kalder vi det kompetencefælden eller specialistfælden. Det, man er blevet god til, gør man mere af. For dét, man gør, er efterspurgt, og man er kendt og anerkendt for det. Derfor bliver transaktionsomkostningen ved at skifte spor også meget høj," forklarer han.
Det gyldne bur kan være at have fået rollen som mestersagsbehandleren, mesterjuristen, projektlederen eller analytikeren. Det kan også være en chefrolle.
"De leverer og leverer. Det bliver på en måde en slags højt betalt, ensomt samlebåndsarbejde. Men de bliver slidt af det. De taber måske fornemmelsen af, hvad de leverer for. Og de får ikke den læring og afveksling, der skal til for at trives. De får ikke nok af det, hvor de kan grine, få afveksling og være i samspil."
Du kan ikke tænke dig til forandring. Og slet ikke når du sidder med hovedet langt nede i tønden i en specialiststilling, hvor du har alt for travlt
Christian Ahlefeldt-Laurvigen, Djøf
Men hvad gør man for at få forandring?
Den Harvard-uddannede London School of Business-professor Herminia Ibarra mener, vi bruger de forkerte metoder. Hendes råd til mid-career professionals er: Drop de sædvanlige karrierestrategier med afsøgning i dit vante netværk, cv-progression og planlæg-udfør strategier og så videre – og glem især alt det med først at finde ind til dit 'sande jeg' eller indre kerne. For det er alligevel en illusion, du har mange kerner, og al den tænkning fører ofte bare til dagdrømmeri eller handlingslammelse.
Vi tror – skriver hun i Harvard Business Review-artiklen 'How to Stay Stuck in the Wrong Career' – at det handler om at sætte os ned og finde ud af, hvad vi vil, og hvem vi er, hvorefter vi kan tage det store spring. Men det er den anden vej rundt, der virker: Doing comes first, thinking second.
Herminia Ibarra mener, at du i stedet skal prøve konkrete forandringer af med små skridt ad krogede veje, mens du er i dit nuværende job. Hun kalder det test-and-learn-metoden, hvor du ved hjælp af små sideprojekter prøver nye ting af. Gør det i din fritid eller tag en orlov – tilbyd fx at lægge noget pro bono-arbejde i en NGO. Eller gør det simpelthen i dit nuværende job: Få din chef med på, at du også skal have lov til at prøve andet end det, du sidder med dag ud dag ind.
I Djøfs netværk om karrieren midt i livet mødes ligesindede og kan tale frit om, hvordan man får taget hul på at få skabt en forandring for sig selv, siger Christian Ahlefeldt-Laurvigen.
"Der er så travlt derude, at de ikke har overskuddet til at få taget den nødvendige samtale med chefen om en ændring. Der er også en masse antagelser om, hvad der ikke kan lade sig gøre. Men i netværkene taler de bl.a. om, hvad ville der ske, hvis de bad om det, de ønsker sig. Og så er der nogle, som går hjem og får klaret den samtale og kommer tilbage og fortæller: 'Ja, sidste gang sagde jeg til jer, at det var helt umuligt, men da jeg så spurgte min chef, så sagde hun ja!'"
Christian Ahlefeldt-Laurvigen er enig med Herminia Ibarra.
"Djøfere vil rigtig gerne sætte sig ned og tænke over, hvordan de ændrer tankesæt. Men sådan fungerer det ikke. Du kan ikke tænke dig til forandring. Og slet ikke når du sidder med hovedet langt nede i tønden i en specialiststilling, hvor du har alt for travlt. En ændret tankesæt er et resultat af en ændret adfærd."
Forandring – i det ydre og i det indre – opstår ved at handle, siger han.
"Ved at du med små skridt og en række prøvehandlinger begynder at gøre noget, der bringer dig i retning af det, du gerne vil. Det er ligesom med agil projektledelse, bare på det personlige plan."
Kilde: Iben Treebak og Rie Thomsen
Læs mere:
Treebak, I. & Thomsen, R. (2022): 'Towards a Grounded Theory of Mid-Career Stuckness.' Nordic Journal of Transitions, Careers and Guidance.
1. Redefinér dit job/funktion/rolle mod et bredere formål fx mere strategisk/meningsmæssigt – afsøg muligheder i grænseområder og snitflader i forhold til dine behov
2. Netværk ud af og på tværs af organisationen for nye perspektiver/bevægelser – gå efter energi/glæde/kompetence
3. Eksperimentér på områder, som er nye for dig – projekter/opgaver/læring – evt. fritid og uddannelse
Kilde: Christian Ahlefeldt-Laurvigen
Ledige stillinger