Hver femte studerende bliver krænket på deres studiejob

Kommentarer og vittigheder med seksuelle undertoner og nærgående kommentarer om udseende. 

18% af de studerende oplever krænkelser på deres studiejob, viser en undersøgelse, Djøf har foretaget blandt de studerende medlemmer.

”Vi modtager et par henvendelser om ugen fra studerende, som er blevet krænket. Nogen oplever upassende berøringer, og så er der uhyggeligt mange, som bliver stillet upassende spørgsmål om fx deres sexliv,” forklarer Mette Knudsen, der er rådgivningschef i Djøf.

Ifølge Mette Knudsen er studentermedhjælpere langt mere udsatte, fordi seksuel chikane ofte er rettet mod dem, som er nyest og nederst i hierarkiet på arbejdspladsen. Det kan gøre det svært for dem at sige fra.

”Når man står to måneder inde i sit nye studiejob, og nogen begynder fx for sjovt at spørge til ens sexliv, så er det svært at vide, hvem man kan gå til, når man endnu ikke kender sine kollegaer så godt.”

Nogle af de studerende, som kontakter Djøf, er fuldkommen bevidste om, at de er blevet udsat for chikane. Men der er også en gruppe, som ringer til Djøf for at blive bekræftet i, at det, de har oplevet, er uacceptabelt.

”Der kan være en snert af, at de studerende føler, at opførslen er selvforskyldt, eller bare er noget, de bilder sig selv ind. Det er det ikke. Det, vi hører fra de studerende, er der ingen tvivl om, er upassende adfærd på en arbejdsplads,” forklarer Mette Knudsen.

De bevidste og oprørske unge

Selvom de studerende kan være i tvivl, om de er blevet udsat for krænkende adfærd, mener Mette Knudsen, at det er positivt, at så mange henvender sig trods usikkerheden.

”Det gode, som undersøgelsen jo også viser, er, at der kommet en langt større bevidsthed blandt de studerende om, at de har oplevet noget grænseoverskridende,” siger Mette Knudsen.

Den tendens bekræfter kultursociolog Emilia van Hauen, som i en årrække har beskæftiget sig med den unge generation og deres behov for frihed, formål og mening i karrieren.

Hun forklarer, at de unge i højere grad lader sig styre af deres følelser, fordi de er blevet opdraget og trænet til det. De vil derfor ikke finde sig i den samme opførsel, som deres forældre eller bedsteforældre har skullet stå model til.

”Det har man kunnet se både med Sofie Linde, men også Simone Biles, der trak sig fra OL, fordi hendes psyke ikke kunne holde til det. Og så siger de unge ’nej tak’ til jobs og går fra stillinger, hvor de ikke bliver behandlet ordentligt,” siger Emilia van Hauen og tilføjer:

”Mange organisationer har skabt nogle arbejdsvilkår, som reelt set ikke fungerer for nogen på lang sigt, men som mange har vænnet sig til. Det gør de unge oprør imod, og på den måde tvinger den yngre generation organisationerne til at lave deres struktur om.”

Et produkt af deres forældre

Hvis man oplever at få overskredet sine grænser på jobbet, er det ifølge Mette Knudsen vigtigt, at man tager det alvorligt og reagerer. Det værste, man kan gøre, er nemlig at ignorere det.

”Vi har registeret, at en kommentar ofte er begyndelsen på en glidebane. Det starter med, at nogen fx siger, at ’din figur kommer flot frem i det tøj, du har på’, hvorefter det langsomt glider over i mere seksuelt eksplicitte kommentarer eller spørgsmål.”

Hun fortæller, at det ikke må komme dertil, hvor man begynder at få ondt i maven over at skulle på arbejde eller samarbejde med én bestemt kollega. På sigt kan det nemlig påvirke en psykisk og gøre, at man bliver nødt til at sygemelde sig.

Hvis man spørger Emilia van Hauen om nutidens unge er mindre sejlivede eller mere sarte end tidligere, lyder svaret klart og tydeligt ”nej.” Med det sagt kan hun godt forstå, at den unge generation kan fremstå skrøbelig.

”Den yngre generation er opdraget af forældre, der i meget større udstrækning har set deres børn som ligeværdige. De unge har skullet forholde sig til deres følelser, når deres forældre har spurgt dem: ’Hvordan har du det?’, ’Hvordan føles det?’ og ’Hvad har du lyst til?’ På den måde er de unge trænet til, at deres følelser er deres navigationssystem, og det sætter dem i en mere sårbar position,” forklarer Emilia van Hauen og uddyber:

”Det vil sige, at når den unge generation oplever en ikke ligeværdig eller decideret uværdig opførsel fra andre, så reagerer de med det samme.”

Det gælder om at komme helskindet ud

Hvordan man skal håndtere grænseoverskridende oplevelser, findes der ingen præfabrikerede regler for. Det er nemlig vidt forskelligt, hvad ens behov er, påpeger Mette Knudsen.

Hun fortæller, at det altid er arbejdspladsens ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø, og ikke den studerendes. Dog er der nogen, der gerne vil tage tyren ved hornene selv og konfrontere krænkeren. Andre har brug for hjælp fra en kollega, ledelse eller Djøf, som kan håndtere situationen for dem.

Og så er der dem, der flygter fra situationen.

”Nogen finder det uoverkommeligt og ubehageligt at skulle indgå i en konflikt eller konfrontation. Derfor kan den rette løsning for nogen også være at finde et nyt job. Det kan give en følelse af, at hvis ikke man gør noget, så sker det bare for den næste. Det gør det formentligt også, men man skal finde ud af, hvordan man selv har det,” siger Mette Knudsen og fortsætter:

”Man skal ikke have dårlig samvittighed, hvis man vælger at søge et nyt sted hen. Det vigtigste er, at man selv kommer godt videre.”