170.000 følger med, når Momo tager springet

På hans sociale medier kan hans følgere se frygtindgydende klip, hvor han ubesværet klatrer op ad bygningsfacader via gelændere, nedløbsrør og uddybninger i facadeudsmykninger. Det er netop dét, parkour drejer sig om – at komme hurtigst fra A til B ved at overkomme de forhindringer, som et område byder på. Det er en udfordrende disciplin, ikke kun fysisk. Moumen Machlah har nemlig højdeskræk.  

Og så har han noget med at overvinde udfordringer.

Parkour blev nøglen til kommunalt arbejde

Moumen Machlahs ambitioner med at læse statskundskab er bl.a. at komme til at arbejde med international politik eller byudvikling. Især interessen for byudvikling er vokset de seneste år. For selvom Moumen Machlah ikke har noget studiejob, i hvert fald ikke i traditionel forstand, så har han fået en masse studierelevante erfaringer gennem sin sport og sine sociale medier.

”Som parkourudøver har jeg bl.a. været med til at kæmpe for at få en indendørs parkourhal og få skabt plads til gadeidræt i Aarhus. I den forbindelse har jeg beskæftiget mig meget med kommunalpolitik, politisk kommunikation og byudvikling. Derfor er byudvikling gået hen og blevet ret interessant.”

Aktuelt hjælper Moumen Machlah med at udvikle og arrangere sportsarrangementet Urban Sportsfestival, der skal afholdes i Aarhus.

”De erfaringer er guld værd. Jeg har haft en berøring med det politiske system, som mange studerende nok ikke har haft eller kommer til," siger han og tilføjer:

”Jeg er på fornavn med de fleste af de kommunalt ansatte i Aarhus, og mange af byrådspolitikerne følger også med på min Instagram.”

Ud over konsulentarbejdet er Moumen Machlah professionel parkourudøver, hvor han medvirker i reklamer, agerer stunt double i filmbranchen og reklamerer på TikTok eller Instagram. Han har derfor et meget alsidigt og til tider krævende arbejdsliv ved siden af studiet.

”Jeg kan godt have nogle uger, hvor jeg er i gang enten med studie eller arbejde 80 timer om ugen, hvor det er morgen til aften.”

En 80 timers arbejdsuge er intens, og Moumen Machlah forklarer også, at det kræver både øvelse og passion at kunne klare det.

”Der vil altid være nogle kedelige aspekter af enhver arbejdsopgave. Så hvis man kan snyde sig selv til at finde det interessant og finde en måde, så arbejdet virker relevant og spændende for en, så tror jeg, at man vil kunne gøre det i lang tid.”

”Men jeg skal indrømme, at en arbejdsuge på 45 timer virker lidt som en velsignelse lige nu.”

Den svære balance

Der er kun 24 timer på et døgn, og det er ikke altid nok. Derfor har Moumen Machlah til tider været nødt til at nedprioritere studiet. På studiet bliver han nemlig ikke stillet til regnskab, hvis han bliver væk fra en forelæsning, modsat hvis han udebliver fra et møde med en virksomhed.

”Studiet er det nemmeste i min hverdag. Der skal jeg bare sidde ned, læse, lave nogle noter og reflektere en smule over det. På universitetet får jeg en karakter og får at vide, hvad jeg gør rigtigt og forkert – men sådan er det bare ikke i den virkelige verden.”

”Alt det andet, jeg laver, fylder så meget – og så er det svært, for der er sjældent nogen rigtige svar.”

Det betyder også, at der har været perioder, hvor han pludselig har stået med en kæmpe arbejdsbyrde i eksamensperioder. Han er kommet frem til, at han nok ville have haft bedre karakterer, hvis ikke han lavede alt det andet, men han ville ikke have gjort det anderledes.

”Jeg vil altid bebrejde mig selv for ikke at gøre nok – uanset hvad jeg laver. Men når jeg kigger på, hvad jeg har gjort og opnået, så har jeg fået rigtig meget erfaring.”

Øvelse gør mester

Selv om der er langt fra statskundskabsbøger til en ekstremsport som parkour, hvor en fejl kan betyde, at man kommer alvorligt til skade, så har Moumen Machlah en metode med fra sin træning. Det handler om at øve sig. Igen og igen.

”I parkour øver vi os fx i at hoppe ind i en mur. Det kan virke dumt, men det er noget, vi går meget op i, for en god landing minimerer risikoen for at komme til skade.”

I de travleste perioder prøver han som regel at sætte 1-1,5 time af om dagen til at studere, og det er vigtigt for ham, at han får mest muligt ud af den tid. Derfor har han afprøvet en række metoder, som skal gøre ham i stand til at lære hurtigere og nemmere.

”Én af metoderne kaldes active recall. Der har jeg nogle kort med begreber, som jeg sidder og flipper, hvorefter jeg skal huske, hvad begreberne betyder. Jeg brugte det især i forvaltningsret, hvor der var mange begreber.”

”Jeg har også øvet mig i at skrive hurtigere, så jeg kan færdiggøre en sætning, som jeg tænker den. Før kunne jeg skrive en halv sætning og pludselig glemme, hvad det var, jeg var i gang med at skrive. Der er jeg kommet frem til, at hvis du kan skrive ca. 80 ord i minuttet, burde du kunne nå at notere din pointe.”

Hans studieteknik kan være lidt tidskrævende at lære, for det kræver, at man træner det, prioriterer og gider det. Men i sidste ende er det godt givet ud, mener Moumen Machlah.

Vil alle ansætte en parkourudøver?

På Moumen Machlahs Instagram og Tiktok kan man se ham klatre på Hotel Scandic, Kvindemuseet og på statuen af Christian X på Bispetorv, hvor han tager plads på hestens ryg. Et syn, som de fleste forbipasserende stopper op og beundrer.

Når det er sagt, har Moumen Machlah haft flere konfrontationer med politiet og oplevet folk, som råber fra deres altaner for at få ham og hans venner væk fra området.

”Hvis nogen er det mindste generet af, at vi laver parkour, så går vi som regel.”

”Derudover har vi fundet ud af, at det er rart at have en god relation fra starten af. Derfor spørger vi ofte om tilladelse, inden vi klatrer på fx en forretningsfacade. Derudover forsikrer vi om, at vi nok skal passe på og eventuelt underskrive, at det er på eget ansvar, hvis det er det, folk har brug for.”

En parkourudøvers udskejelser er ikke altid velsete i offentlighedens øjne. Moumen Machlah er klar over, at ekstremsporten ikke er for alle.

”Der er med 100% sikkerhed nogle derude, som tænker, at de ikke skal have én som mig på deres kontor," siger han og tilføjer:

”Der er en milliard ting, som gør, at man enten bliver valgt til eller fra. Det kan være køn, personlighed eller etnicitet. Hvis parkour gør, at nogen fravælger mig fra – jamen, fred være med det.”

Moumen Machlah fortryder ikke, at han er offentlig omkring sin sport. Han er overbevist om, at det har givet ham langt flere muligheder og stillet ham i en bedre position, end hvis han ikke havde sine sociale medie-profiler.

”Jeg tror, rigtig mange vil se en værdi i, at jeg kan følge tidsånden og kan finde ud af at administrere sociale medier – og få folk til at følge med i det.”

Mødet med frygten

Som Moumen Machlah nærmest svæver igennem landskabet flere meter oppe, skulle man ikke tro, at han er bange for højder. Men det er han, hver gang han tager et spring. Og når han selv skal sige det, så er han også introvert. Ja, nærmest lidt nørdet. Alligevel deler han sin passion med titusindvis af mennesker på sociale medier.

Det kan lyde ulogisk, men der er en mening med, at den 25-årige statskundskabsstuderende går lige i kødet på sine udfordringer. Moumen Machlah søger nemlig bevidst frygten gennem parkour, for det er i mødet med angsten, at han lærer at kontrollere og bekæmpe den.

”Der er en dumdristighed og reel risiko forbundet med parkour. Derfor føler jeg ofte angst, når jeg står over for et hop. Der bliver jeg nødt til at arbejde uden om min frygt.”

Erfaringer, som han umiddelbart kan bruge, når han fx bliver bange for at sige noget til en eksamen.

”Det gør, at når jeg fx står og skal til en mundtlig eksamen på statskundskab, så kan jeg finde roen, til trods for at jeg er dødsens angst for at sige noget.”