Fleksibelt arbejdsliv

Lisbeth er vild med hjemmearbejde, men holder igen. Det er hun ikke alene om

12.7.2022

af

Foto: Tobias Nicolai

Foto: Tobias Nicolai

Lisbeth Lynge Kjær vil egentlig gerne arbejde mere hjemme. Hendes øverste chef oplever, at Lisbeth og kollegerne arbejder mindre på distancen end forventet. Djøfbladet har spurgt de to, hvad det mon kan skyldes. Det handler om tillid, siger de – og om hvad vi tror, andre tænker om os.

Lisbeth Lynge Kjær spiser frokost med sin kæreste, der er selvstændig, en til to hverdage om ugen. Hun sætter pris på deres fælles halve time ved køkkenbordet, men den egentlige grund til, at hun er derhjemme, er, at hun gerne vil kunne fordybe sig i jobbet som udviklingskonsulent i Thisted Kommune.

For et år siden fortalte hun Djøfbladet, at hun gerne ville fortsætte med at arbejde hjemme tre til fire dage om ugen efter corona.

Siden da har diskussionen om, hvordan vi organiserer det nye fleksible arbejdsliv, kørt ude på arbejdspladserne. Og den er langtfra ovre endnu.

Djøfbladet har derfor kontaktet Lisbeth Lynge Kjær igen for at høre, hvordan det er gået med hendes ønske om et mere fleksibelt arbejdsliv. Det viser sig, at hun gør sig samme overvejelser som mange andre i arbejdslivet efter corona.

”Et ønskescenarie for mig i dag er stadig at være hjemme op til tre dage om ugen, hvis det giver mening for opgaveløsningen. Så jeg arbejder ikke lige så meget hjemme, som jeg gerne ville,” siger hun.

Hendes nærmeste chef har ikke direkte sagt til hende, at det ikke kan lade sig gøre, og hun oplever stor fleksibilitet og velvilje, når det kommer til hjemmearbejde i kommunen. Alligevel holder hun igen med at spørge om flere dage på hjemmekontoret.

Lisbeth Lynge Kjær tror, at en del af hendes tilbageholdenhed handler om, hvad hun tænker, at arbejdspladsen forventer af hende. Samtidig fornemmer hun ikke, at de helt er der endnu, hvor hun kan arbejde lige så meget hjemme, som hun selv ønsker.

Når hun fx som en del af ansættelsesudvalget sidder med til jobsamtaler, oplever hun, at det bliver meldt ud, at normen er én hjemmearbejdsdag om ugen.

En anden grund til, at hun ikke spørger om mere hjemmearbejde, handler om tillid.

”Jeg vil gerne sikre, at min chef bliver ved med at have den tillid til mig. Så det er en give and take-situation. Som medarbejdere må vi også give lidt, hvis det kan bidrage til, at lederne er mere trygge i, at vi arbejder hjemme.”

Der er nok en rest af en forståelse af, at hvis man arbejder hjemme, så har man det lidt nemt

Ulrik Andersen, kommunaldirektør i Thisted

Cheferne skal vænne sig til tillid

Netop tillid er noget, Ulrik Andersen, kommunaldirektør i Thisted Kommune, har talt med cheferne i kommunen om.

”Nogle af dem siger, at de lige skal vænne sig til at have tillid til, at nogle medarbejdere arbejder meget hjemme,” siger han.

Kommunens 600 administrative medarbejdere har mulighed for at arbejde hjemmefra, alt efter hvor meget deres afdeling kan se en mening med det. Der er ikke sat grænser fra den øverste ledelse, da Ulrik Andersen ikke kan se en idé i at sætte det fleksible arbejdsliv i system. Det vigtigste for ham er, at det giver mening og værdi ude på de enkelte afdelinger.

Det er meget forskelligt, hvor meget medarbejderne i de forskellige afdelinger arbejder hjemmefra. Men én ting er sikker:

”Jeg troede, vi ville have mere hjemmearbejde, end vi har. Det bliver brugt mere end tidligere, men jeg forventede, at det ville være mere mærkbart her et år efter corona,” siger Ulrik Andersen.

For Thisted Kommune er en del af forklaringen, at det simpelthen ikke giver mening for alle afdelinger. Nogle vil møde ind hver dag, fordi de sætter pris på det sociale, og for andre giver det bedre faglig mening at være samlet ét fysisk sted. Men det handler også om mentaliteten hos både medarbejdere og ledelse. Hvor åbne de er for det.

”Det kan også både være et tillidsspørgsmål hos ledelsen, men faktisk også hos medarbejderne. Der er nok en rest af en forståelse af, at hvis man arbejder hjemme, så har man det lidt nemt.”

Selv arbejder Ulrik Andersen typisk hjemme én gang hver anden uge, og det opfatter han som mere legitimt end tidligere. Han mener, at arbejdspladser bør have en løbende dialog om deres syn på hjemmearbejde.

”Er det vores eget selvbillede, eller er det den forventning, vi har til hinanden, der afgør, hvor meget vi benytter os af det? Det er nok en blanding af dem begge.”

ANNONCE

Kommentarer

Louise
2 år siden
Hvis man ser på det som en interessebaseret forhandling, så oplever jeg, at chefer både har en interesse i, at opgaverne bliver løst, OG at de har "hånd i hanke" med, hvad der foregår. Jeg synes der findes bedre måder at tilbyde sin chef denne hånd i hanke på, end ved at undlade at spørge om hjemmearbejde. I gennemsnit arbejder jeg hjemme 2-3 dage om ugen, og bidrager så til denne hånd i hanke via ugentlig skriftlig orientering, tilbagemeldinger på ugentlige teammøder, og på statusmøder 1-1 med min chef ca. en gang om måneden. Uanset om det er mere hjemmearbejde, højere løn, nye opgaver, orlov, nedsat tid eller noget sjette, synes jeg, at vi medarbejdere bør spørge efter det, vi ønsker. Hvad er alternativet? Der kommer jo ikke nogen og forærer os de ting, hvis ikke vi selv efterspørger dem.
Rafael
2 år siden
Djøf har i tal på produktivitets udviklingen pr. medarbejdere fordelt på arbejdsforhold med og uden hjemmearbejdesplads i dk de seneste 3 år? Jeg har set tal fra USA som viser en nedgang i produktivitet som følge af hjemmearbejde, men det er ikke sikker det gøre sig gælden i dk