Så let kan du mindske dit sygefravær

Der skal kun en lille indsats til for at få en stor effekt. Hvis alle danske arbejdspladser indfører små motionspauser med øvelser for nakke, skuldre og ryg, kan det potentielt sænke langtidssygefraværet med 13%.

Det er konklusionen i et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Studiet viser også, at akademikerne ligger i front, når det gælder muligheden for at træne i arbejdstiden. Men det er stadig kun hver femte, der får det tilbudt. Og af dem er det kun 60%, der benytter sig af tilbuddet.

Forskerne bag undersøgelsen har indsamlet data fra omkring 70.000 medarbejdere over en årrække. Af dem har godt 7.000 trænet i en eller anden udstrækning i arbejdstiden. Nogle træner hver dag, fx efter frokost, mens andre gør det et par gange om ugen.

Der er tale om træning, der ikke kræver fitnessfaciliteter og omklædning. Det kan måske være 10 minutters øvelser med elastikker eller øvelser med kroppen som vægt, fortæller Lars L. Andersen. Han er professor ved NFA og har stået i spidsen for undersøgelsen.

I studiet har forskerteamet undersøgt langtidssygefraværet hos deltagerne – både dem, der træner, og dem, der ikke gør – og kontrolleret for øvrige faktorer, der kan påvirke helbredet.

Og det viser sig altså, at bare en smule motion i arbejdstiden har en mærkbar gavnlig effekt på sygefraværet.

Uventet resultat

Lars L. Andersen og hans team har tidligere lavet flere kontrollerede undersøgelser, hvor de har fulgt 50-100 medarbejdere, der har meldt sig til en hård og målrettet træning med instruktør. Her har forskerne også målt en positiv effekt på smerter og helbred. Men Lars L. Andersen er overrasket over, at det nye studie viser, at selv en lille indsats kan gavne så meget.

”Det er stort potentiale i det her. Det sætter en tyk streg under, hvor gavnlig effekten er. Hvis alle laver små-øvelser i arbejdstiden, kan vi sænke langtidssygefraværet i Danmark med 13%.”

Det er lige meget, om du er ung eller gammel, om du er kvinde eller mand, eller hvilken og hvor lang en uddannelse du har – effekten er den samme, viser studiet.

Akademikere har de bedste muligheder

Lars L. Andersen fortæller, at der de seneste 10 år har været en positiv udvikling i mere eller mindre organiseret brug af små-øvelser i arbejdstiden.

”Men der er lang vej endnu, før det bliver normen alle steder. Det kræver kulturforandring, og kulturforandring tager tid.”

Dem med kontorarbejde og længerevarende uddannelser er dog et skridt foran. Det kunne de i hvert fald være, for det er den gruppe medarbejdere, der har størst mulighed for at motionere i en eller anden grad i løbet af arbejdsdagen.

”Som højtuddannet styrer man ofte i høj grad selv sin arbejdstid sammenlignet med fx slagterimedarbejdere, der står ved et samlebånd. Og det er meget nemmere at organisere, fordi man sammen med kollegerne på kontoret bare lige kan rejse sig fra stolene og gå i gang,” siger Lars L. Andersen.

Og så giver det muligvis også i lidt højere grad sig selv – eller det burde det nok gøre.

”Kroppen har behov for at bevæge sig og lave noget andet end bare at sidde en hel arbejdsdag igennem,” som Lars L. Andersen siger.

Sådan får I trænet i arbejdstiden

Men der er som nævnt stadig lang vej til, at det bliver normen på alle danske arbejdspladser. En væsentlig faktor er opbakning fra ledelsen, påpeger Lars L. Andersen.

”Der skal ikke være tvivl om, at det er okay at bruge tid på at træne i arbejdstiden, hvis det er det, man beslutter – det kræver en klar udmelding fra ledelsen, og de må meget gerne selv gå forrest.”

Men det, der har allerstørst betydning i forhold til at få trænet i arbejdstiden, er at gøre det til en fællesaktivitet.

”Gruppedynamikken er det mest afgørende. Hvis der sidder ni trætte kolleger på et kontor, og én af dem siger: ’Nu gør vi det’, så rejser de andre sig højst sandsynligt op – det havde de nok ikke gjort, hvis de var alene.”

Det er også en god idé at ’automatisere’ træningen, siger Lars L. Andersen.

”Hvis vi vil ændre vaner, er det en god idé at knytte en ny vane til en gammel vane. Find nogle faste tidspunkter i løbet af ugen – fx mandag, onsdag og fredag lige efter eftermiddagskaffen. På den måde kan vi binde småøvelserne op på noget andet, som vi alligevel gør.”

Lars L. Andersen laver ikke selv nakke-, skulder- og rygøvelser i arbejdstiden.

”Jeg løfter tunge vægte i et træningscenter. Men det er jo kun en lille del af danskerne, der gør det. Så jeg vil tage udgangspunkt i vores forskning – og ikke hvordan jeg selv træner – når jeg skal komme med et godt råd.”

Men hans forskningsgruppe har til gengæld indført en vane, som efterhånden ligger på rygraden hos dem alle, og som han vil råde andre stillesiddende til at lade sig inspirere af: Tag en rask gåtur og få pulsen lidt op.

”Hver dag lige efter frokosten tager vi konsekvent en walk and talk på 20 minutter. Her får vi vendt nogle ting, som vi alligevel skulle have talt om i løbet af dagen. Så behøver vi ikke så ofte at forstyrre hinanden ved lige at stikke hovedet ind på kontoret, og samtidig får vi bevæget os.”