Loading component...

Helga Askgaard er på udveksling i Potsdam, og det tyske studieliv er markant anderledes, end hun er vant til. Det kan være hårdt, men også ekstremt lærerigt.

Selv om Danmark og Tyskland på flere måder minder om hinanden, er der alligevel en væsentlig forskel, når det kommer til at studere på universitetet. Det mærker Helga Askgaard, som normalt læser statskundskab på Københavns Universitet (KU), men i dette semester er på udveksling på Universität Potsdam, som ligger lige uden for Berlin.  

”Der er enormt meget studieaktivitet her i Tyskland. Det er næsten som at blive sendt tilbage i gymnasiet. Jeg har præsentationer hver anden uge, og jeg skal skrive små essays og tekstanalyser hele tiden,” fortæller hun.  

Det er noget, som Helga Askgaard – ud over at skulle tiltale sine professorer med De – lige skal vænne sig til. På studiet på KU har hun nemlig primært været vant til at tage til forelæsninger og fokusere på de afsluttende eksamener. Men nu skal hun deltage aktivt, samtidig med at der særligt i ét fag også er fokus på mødepligt.

”Min ene professor har skrevet, at vi ikke må være fraværende mere end to gange, hvis vi skal bestå faget.”

I Danmark oplever jeg, at mange lige skal tage tilløb til at sige noget, fordi man er nervøs for at sige noget forkert

Loading component...

Loading component...

Loading component...

ANNONCE

Loading component...

Loading component...

Loading component...