Dagpengesystemet er ude af sync med virkeligheden

Den 25. maj skrev Lisbeth Lintz Christensen, formand for Akademikerne, i et debatindlæg i Altinget, at vi skal rydde op i de bureaukratiske benspænd for atypisk beskæftigelse. Hun foreslog, at jobtagere med atypisk beskæftigelse sidestilles med almindelige lønmodtagere.

Det hilser vi i LONA velkomment. Det gør vi, fordi flere og flere akademikere, herunder nyuddannede, bliver presset ud i korttidsansættelser som fx projektansættelser, vikariater, og freelancebeskæftigelse ifølge Lisbeth Lintz Christensen.

Det så vi blandt under corona med de såkaldte corona-vikarer, hvor bl.a. staten rekrutterede et stort antal nyuddannede akademikere til midlertidige vikariater. Derudover har ansættelse på nultimerskontrakter været stigende.

Arbejdsgivere vælger typisk en kandidat med mere erfaring over en nyuddannet akademiker, der først er ved at finde sit faglige ståsted. Det går nemlig langsommere for gruppen at få fodfæste på arbejdsmarkedet, ofte et til to år, og en stor gruppe bliver som nævnt projektansatte.

Dermed er arbejdsmarkedet de seneste par år blevet mere prekært og usikkert for især nyuddannede akademikere, som kommer med begrænset erhvervserfaring.

Det skaber usikkerhed for de nyuddannede akademikere, der har korte ansættelser, da sikkerhedsnettet i form af dagpenge ikke er til for dem. Man skal nemlig have arbejdet fuld tid i et år, før man har optjent sin toårige dagpengeret. Indtil da hedder det dimittendsats, som kun udgør 71,5% af den maksimale dagpengesats.

Derudover skal man have arbejdet 1.924 timer over en periode på tre år for at leve op til beskæftigelseskrav og derved kunne få sygedagpenge. Det kan være svært at nå disse timer, hvis man ikke har en almindelig fuldtidsansættelse, hvor man er garanteret 37 timer om ugen.

Ligeledes skal man have arbejdet fuld tid i mindst tre måneder for at kunne få den fulde dagpengesats. Arbejder man mindre eller i korte ansættelser, kan det altså være svært at få genoptjent retten til dagpenge, da den samtidig skal bruges inden for tre år. Derfor er man altså ekstra økonomisk udsat, hvis man ikke har mulighed for at få et almindeligt lønmodtagerjob.

Yderligere skal man, som det er i dag, lukke sit CVR-nummer som selvstændig for at kunne få dagpenge, også selvom det kun drejer sig om korte tidsrum med lav efterspørgsel.  

Det mener vi i LONA er for ufleksibelt og unødigt bureaukratisk, i forhold til at man jo i dag i langt højere grad veksler mellem forskellige ansættelsestyper. Det er ude af sync med virkeligheden og den danske model. Derfor er der behov for en opgradering.

Det skal være lettere at få dagpenge, når man er løst ansat eller freelancer, og sikkerhedsnettet i den famøse danske flexicurity-model skal også kunne holde en hånd under denne gruppe. Det kræver en sidestilling af lønmodtageres rettigheder og atypisk beskæftigedes rettigheder, hvis målet om et stærkere flexicurity-system skal nås.