Beløn de bedste embedsmænd for at tage til Bruxelles

Der skal laves en aggressiv plan for, hvordan vi rekrutterer dygtige danske embedsmænd til Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet.
Og det skal belønnes, at dygtige danske embedsmænd tager til Bruxelles og slås for danske, grønne interesser.

Det er bestemt ikke tilfældet i dag, hvor det at være væk fra ministerier, departementer og styrelser på Slotsholmen eller Asiatisk Plads ikke ligefrem kvalificerer til forfremmelse. Tværtimod kan det at være væk fra ministeriet og i stedet arbejde i EU-Kommissionen eller Europa-Parlamentet være en udfordring, da anciennitet i så fald ikke tæller med, når man tager til Bruxelles.

Embedsmændene risikerer med andre ord i dag at stikke en kæp i hjulet for deres egne karrieremuligheder ved at rejse ud.

Det er uholdbart. Oplagt er det til gengæld, at ancienniteten i Bruxelles som minimum skal tælles med. Måske burde en ansættelse i embedsværket i Bruxelles endda tælle dobbelt som et ekstra incitament. Det kunne være et af midlerne til, at flere af de dygtigste embedsmænd lader sig friste til at bruge kræfterne i Danmarks og i klimaets tjeneste i EU-Kommissionen og/eller i Europa-Parlamentet.

De store årgange af danske embedsmænd, der kom til Bruxelles i 1970’erne, er gået på pension, og vi har en seriøs udfordring med at rekruttere nye.

Det gælder også med hensyn til at udpege såkaldte nationale eksperter, der bistår EU-Kommissionen i dens lovforberedende arbejde.

Når EU-Kommissionen udarbejder lovforslag, er den i høj grad afhængig af eksperter fra medlemslandenes regeringer. Jo mere vi fra dansk side kan gøre vores indflydelse gældende allerede hér, desto bedre. Det er der mange andre lande, der udnytter langt mere strategisk, end vi gør.

Men vi er meget danske. Det gælder det sproglige, hvor jeg oplever at få henvendelser fra danske lobbyister, der virker uforstående over, at arbejdssproget selvfølgelig er nødt til at være engelsk, hvis vi skal være hurtige på bolden. Men der synes at gælde et credo om, at man som medlem af Europa-Parlamentet skal eksportere et lille stykke af Danmark til Bruxelles, hvilket kan være sympatisk nok, men ikke giver hurtig nok reaktionstid, hvis der skal opnås indflydelse.

Vi er for håndsky og for ’pæne’ i Danmark. Danske embedsmænd er i verdensklasse og opdraget til, at der skal være vandtætte skotter mellem administrationen og virksomhederne. Men vi kunne gå så meget længere, end vi gør i dag, i den gråzone. Jeg møder ustandseligt eksempler på, hvordan andre, typisk større, lande i langt højere grad samtænker indsatserne og prioriteringerne. Hvorfor gør vi ikke det i Danmark?

Jeg synes, det ligger lige til højrebenet.

Morten Helveg Petersen er medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre. Hans bog ’I Bruxelles kan ingen høre dig skrige’ udkommer 13. juni.