Nicholas er næsten blind. Alligevel er han på udveksling

25-årige Nicholas Nyengaard ser verden mere sløret end de fleste andre. Han er født med øjensygdommen Retinal Cone Dystrophy, hvilket betyder, at han har fem procent tilbage af sit syn. Det giver nogle udfordringer i hverdagen og i forbindelse med studiet, men det er sjældent noget, han tænker særlig meget over.  

”Jeg synes jo ikke rigtig selv, at jeg ser meget sløret, fordi jeg har aldrig oplevet noget andet. Så jeg er bare vant til at se sådan her.”

Til daglig studerer han en kandidat i økonomi på Aarhus Universitet (AU), men på dette semester har han valgt at tage på et udvekslingsophold på Bocconi University, som er et privatuniversitet i Milano. Her har han muligheden for at læse nogle fag, som han ikke umiddelbart ville kunne tage på AU.

”Jeg har computer science, dataanalyse og sportsdataanalyse. Særligt mit fag i sportsdataanalyse er meget praksisorienteret. Lige nu sidder jeg fx og laver Machine Learning på noget basketballdata, og det er vildt spændende og sjovt at få lov til,” fortæller han.

Det praktiske element i fagene passer rigtig godt til Nicholas Nyengaard. På den måde lærer han nemlig at bruge sine færdigheder, samtidig med at læsemængden i disse fag er lavere. Når der er meget, der skal læses, kan han til tider godt opleve at blive træt.

”Andre med min synsstyrke får ofte læst teksterne op, men det gør jeg ikke. På økonomistudiet giver det ikke rigtigt mening, fordi der næsten er flere matematiktegn, end der er normale ord. Og det kan et læseprogram ikke rigtigt gengive,” siger han.

Synet skal ikke bestemme

Da Nicholas Nyengaard skulle vælge, hvilken retning han ville gå rent fagligt og karrieremæssigt, spillede synshandicappet ikke den store rolle. Som han siger, vidste han, at han ikke skulle være hverken buschauffør eller arbejde i et laboratorium. Men derudover valgte han kun uddannelse, ud fra hvad han selv ville.

”Jeg kunne helt klart have gjort det lettere for mig selv ved at vælge noget mindre visuelt og mindre matematisk. Men jeg vil ikke have, at mit syn skal bestemme alt. Jeg vil gerne have det til at fylde så lidt som muligt, og økonomisk teori og metode er bare det, der fanger mig,” fortæller han.

Gennem sin skolegang har han haft forskellige hjælpemidler, som har gjort, at han har kunnet følge med i undervisningen. Det indebærer bl.a. et tavlekamera, som filmer rundt i lokalet og er forbundet til Nicholas Nyengaards computer, og derudover har han forskellige zoomværktøjer på sin computer. På universitetet i Milano er tavlekameraet dog endnu ikke taget i brug, fordi der stadig er hybridforelæsning, hvilket betyder, at Nicholas Nyengaard kan sidde i klassen og følge med på sin computer.

Han synes ikke umiddelbart, at der er de store udfordringer på studiet, men alligevel mærker han, at det kan være sværere at følge med til forelæsningerne, hvis tempoet bliver sat op.

”Der er helt sikkert nogle ting til forelæsningerne, som jeg misser, når det går stærkt. Men så er jeg bare nødt til selv at følge op på egen hånd bagefter for at sikre, jeg har fået det hele med.”

”Problemet er, at når jeg skal have noget forstørret noget op, så zoomer jeg ind på min skærm, og så mister jeg noget af overblikket. Hvis jeg til gengæld zoomer ud for at få overblikket, kan jeg ikke se detaljerne. Så det er altid en afvejning, jeg skal lave. Men ellers synes jeg ikke, det er et stort problem, og det er virkelig ikke noget, jeg tænker over til daglig.”

Ingen cykelture

Han er vant til et niveau på økonomistudiet på AU, som ifølge ham er en smule højere end niveauet på Bocconi University. Men overordnet mærker Nicholas Nyengaard nogle måneder inde i sit ophold, at han i den grad forbedrer sit faglige niveau, da han lærer en masse nyt. Samtidig får han en masse oplevelser ved at bo i et andet land, som han på ingen måde vil være foruden. Han har både været på weekendture til Rom, Livigno, Bologna, Torino, Verona, Venedig og Firenze.

”Jeg har altid været fascineret af at opleve, hvordan det ville være at bo i et andet land, og der er udveksling en oplagt mulighed, som jeg i lang tid gerne har villet.”

”Jeg har lært at leve med mit syn, så jeg tror ikke, jeg har haft sværere ved at klare mig på udveksling, end en person med et normalt syn ville have. Lige bortset fra at jeg har holdt mig fra at cykle her, for trafikken er ret vild,” siger Nicholas Nyengaard med et grin.