Djøfs nye formand: ”Vi skal turde stille os ud i blæsevejret”

Djøf har fået ny politisk frontfigur. Ved det ordinære repræsentantskabsmøde 29. april i DGI-byen i København fulgte repræsentantskabet bestyrelsens indstilling og valgte Sara Vergo som ny bestyrelsesformand for Djøf.

Hun har de sidste seks år været formand i Djøf Offentlig – og indtræder nu på topposten i stedet for Henning Thiesen, der har stået i spidsen for Djøf siden 2018.

Vi fangede den nyvalgte formand på telefonen mandagen efter repræsentantskabsmødet.

Hvad vil du opnå som formand for Djøfs bestyrelse?

”Det er et stort spørgsmål. Jeg vil gerne opnå mange ting. Vigtigst er, at jeg gerne vil være med til at give Djøf mere kant. Vi har været meget pæne meget længe. Vi skal turde at være mere skarpe i vores formuleringer og holdninger.

Og så skal vi tilbage til fagforening classic. Eller måske snarere redefinere. For vores kerneopgave er arbejdslivet. Vi skal lytte til medlemmernes behov og være med til bane vej for deres ønsker til de nye måder at arbejde på. Mange har i dén grad fået appetit på fleksibilitet og hjemmearbejde her post-corona. Og nok også fået blik for, at det der hamsterhjul ikke behøver snurre så stærkt. Så vi skal hjælpe medlemmerne med at skabe ordentlige vilkår omkring de nye lange arbejdsliv. Der skal være plads til flere pauser undervejs i karrieren, flere krøller og omveje. Vi skal redefinere karrieren, så den ikke bare er lineær. Der skal Djøf være med. Vi skal have helt konkrete bud på, hvordan vi kan realisere drømmene om et arbejdsliv uden for hamsterhjulet. Altså: Hvordan skal man kunne gøre det økonomisk og rent praktisk? Jeg har ikke svarene nu, men vi skal være med til at opfinde løsningerne. Det kommer til at kræve meget af os.”

Du har lige været med til at stemme en ny 2025-strategi igennem i repræsentantskabet. Hvis du skal hive én ting frem fra strategien, som Djøf skal lykkes med, hvad er så det?

”Det skal gå op for alle vores medlemmer – og ikke mindst potentielle medlemmer – at det er federe at være med i Djøf end at stå udenfor. Vi skal være endnu bedre til at forklare, hvad man får med, når man melder sig ind. Og det er der nok ikke kun ét svar på. For vi har tæt på 110.000 medlemmer med forskellige drømme, livssituationer og ambitioner. Det skal vi være bedre til at tale ind i. Der har vi ikke knækket nødden. Især ikke til de unge privatansatte, som er dem, der oftest melder sig ud. Groft karikeret, så melder de sig ind som studerende og ud, når de får deres første job. Det er ikke godt nok. Så har vi ikke formået at få dem til at se, hvad man kan få ud af sin fagforening. Der skal vi være mere relevante.”

Du sagde til repræsentantskabet, at ”vi skal ud af det stadig lidt støvede embedsmandsimage.” Hvordan skal Djøf konkret gøre det?

”Ved at mene lidt mere. Vi skal turde stille os ud i blæsevejret. Selvom det umiddelbart kan være nemmere at flyve under radaren, for jo mere kant vi har, desto flere vil måske slå sig på os. Og det er vi ikke vant til. Vi er jo en meget pragmatisk organisation. Men hvis vi virkelig vil stå op for medlemmerne, mene noget, er det nok nødvendigt at være mere kantet.”

Hvor?

”På de fleste dagsordener. Det behøver jo ikke kun at være upopulære udsagn, vi kommer med – men de skal være tydelige – og det gør som nævnt ikke noget, hvis de er kontroversielle. Fx har vi nedsat den her ekspertgruppe, der skal se på embedsmandsrollen, Dybvad-udvalget. Der mener vi selvfølgelig ikke noget på forhånd, men når udvalget kommer med resultater, skal vi se: Hvor langt kan vi tage den? Vi skal turde komme med meldinger, der ikke nødvendigvis er populære.

Det kunne også være i forhold til arbejdsliv. Vi skal være skarpe. Vi skal turde sige ”det er for dårligt!”, hvis medlemmerne ikke får tilbudt ordentlige arbejdsvilkår, og hvis arbejdsmiljøet ikke er godt nok.

Et af de steder, vi har – og længe har haft – kant i Djøf, det er ligestillingsområdet. Det skal vi blive ved med. Også selvom vi både har medlemmer og en omverden, der indimellem er uenige med os. For vi skal beskæftige os med dét, der bringer medlemmerne – og verden – et bedre sted hen.

Dybest set skal vi komme med noget tydelighed. Især der hvor arbejdsmiljøet simpelthen ikke er godt nok. Hvor folk er for pressede. I min egen delforening – Djøf Offentlig – har vi for nylig haft eksemplerne med Københavns Kommune og Kulturministeriet. Hvor vi har stillet os frem og sagt, at det er simpelthen ikke godt nok, at man som ansat har skullet arbejde så meget, at man aldrig har fri – eller har arbejdet under en borgmester, der stiller urimelige krav eller opfører sig krænkende. Og jeg har skrevet breve til – og holdt møder med – ansvarlige ministre, for at gøre opmærksom på urimeligheder, både hvad angår arbejdspres og forfordeling af seniorer.”

Nu nævner du ligestillingsområdet som et sted, Djøf har kant. I Groft Sagt i Berlingske bliver det bemærket, at Djøf pt. har fire mænd og nul kvinder på direktørgangen.

”Det er heller ikke optimalt, i min optik. Men i sidste ende er det den administrerende direktør i Djøf, der sætter sit hold.  Og der er heldigvis netop blevet ansat en kvinde i direktionen (Camilla Struckmann starter som direktør for Medlemsservice, Marketing og Kommunikation og Netværk og Arrangementer d. 1. juni, red.). Men i bestyrelserne har vi vedtægter, der kræver en nogenlunde ligelig fordeling mellem køn, mindst 60-40. Og i den nye bestyrelse er der seks kvinder og fire mænd – i formandskabet to kvinder og en mand. Vi tager vores egen medicin. Og ja, det giver ind imellem udfordringer – men det er jo heldigvis ikke svært at finde dygtige djøf-politikere, uanset køn.”