Det var ikke troldene, der vandt. Det var videnskaben

Det var på hjemmekontoret i forstadsvillaen i Aarhus, professor Michael Bang Petersen tweetede de idéer, som siden blev til HOPE-projektet. Det var også herfra, han i april tweetede, at det massivt omtalte, meget roste og indflydelsesrige projekt stoppede med at samle data 23. marts 2022.

Forud var gået to år som leder af forskningsprojektet om danskernes adfærd og holdninger til corona-pandemien. Nu var smittetallene lave, myndighedernes opmærksomhed på pandemien aftagende og budgettet ved at være brugt.

”Nu behøvede vi ikke længere en meget detaljeret, minutiøs monitorering i realtid af, hvad befolkningen tænker og gør,” forklarer Michael Bang Petersen. Fremover står den på traditionel politologisk og samfundsvidenskabelig forskning for medlemmerne af HOPE-projektet. Den indsamlede data skal analyseres i bund, der skal skrives artikler til videnskabelige tidsskrifter og afrapporteres til donorer.

Michael Bang Petersen håber, at projektets resultater og metoder kan bidrage med ny viden om kriseadfærd og misinformation og med nye fremgangsmåder. De skal danne grundlag for forskeres undersøgelser og myndigheders håndtering af fremtidige kriser.

Videnskabeligt nybrud

Både videnskabeligt og metodisk har HOPE-projektet været et nybrud. Det tværfaglige projekt har inddraget og anvendt alle tænkelige metoder i den samfundsvidenskabelige værktøjskasse – kvalitative og kvantitative, etnografiske som statistiske.

”Koblingen mellem forskellige datakilder har gjort, at vi er kommet nogle spadestik dybere, end man kunne gøre med en enkelt datakilde. At lave koblinger i realtid tror jeg er et relativt nyt metodisk greb,” forklarer Michael Bang Petersen.

Projektet har udført feltstudier i corona- og myndighedsskeptiske miljøer, hvor man fx krammede for at vise modstand mod Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Der er også blevet lavet spørgeskemaundersøgelser, ligesom forskerne har indsamlet data om folks adfærd fra mobiltelefoner og om deres aktiviteter på sociale medier.

På den måde har det tværfaglige HOPE-projekt rykket grænser. Både for samspillet mellem forskellige måder at forske på. Og mellem forskning og myndighedernes håndtering af corona-pandemien, der ifølge Michael Bang Petersen har resulteret i en mere balanceret respons, der har været i sync med befolkningen.

”Jeg håber, at vi har leveret proof of concept for, at en løbende befolkningsmåling rent faktisk kan være en hensigtsmæssig del af beredskabet under en krisesituation.”

Uventet opmærksomhed

Der er sket meget, siden Michael Bang Petersen søsatte HOPE-projektet i efteråret 2020. Corona-restriktionerne er ophævet i Danmark. Men pandemien truer stadig og vender måske tilbage til efteråret. Klimakrisen er uforløst, og Rusland har startet en storkrig i Ukraine. Det gør ham til en ombejlet herre.

”Der er stadig en del journalister, der ringer. Jeg har forsket i psykologiske reaktioner på krig. På den måde er det lidt fra den ene krise til den anden,” forklarer han.

Det er Michael Bang Petersens virkelighed. Han forsker i, hvordan misinformation på sociale medier påvirker vores adfærd og holdninger. Derfor er han efterspurgt af både medier og myndigheder for at gøre os klogere på, hvordan vi som samfund håndterer først den ene globale krise, så den næste.

”Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville være citeret otte gange i medierne hver dag i 2021,” siger han med henvisning til en opgørelse foretaget af Akademikerbladet i foråret. Cirka samtidig fik han også Forskningskommunikationsprisen, der uddeles af Forsknings- og Uddannelsesministeriet til en forsker, som gennem god formidling har skabt opmærksomhed om et forskningsemne. Og det må man sige, at Michael Bang Petersen er lykkedes med.

Skyggesiden

Den opmærksomhed, der er fulgt med titlen som leder af HOPE-projektet, har ikke været ubetinget positiv. Som forsker betragter nogle Michael Bang Petersen som en del af 'systemet'. De ser ham som 'lige så ansvarlig for, hvad der foregår, som dem, der egentlig træffer beslutningerne'. Det har resulteret i vrede e-mails og sms’er og sågar trusler, der er blevet anmeldt til politiet.

”Det, som præger de personer, der truer, er, at de føler sig marginaliseret fra systemet, fra det overordnede fællesskab. De skelner ikke mellem, hvad der er myndigheder, hvad der er politikere, hvad der er medier, og hvad der er forskere,” forklarer han.

Det er lidt ironisk, at netop Michael Bang Petersen skulle blive ramt af trusler på grund af sin corona-forskning og optræden i medierne. For han er den rette til at forklare, hvorfor en forsker som ham selv kan blive ramt af trusler.

”Vores forskning viser, at det i bund og grund er personer, som har en aggressiv personlighed, og som oplever, at de er under pres. Det er kombinationen af en oplevelse af marginalisering og af frustration, koblet med en udadreagerende personlighed, som gør, at de bliver vrede.”

Borgernes stemme

Trods den negative opmærksomhed og truslerne er det svært for Michael Bang Petersen at pege på noget, som er gået dårligt i selve projektet. Det er blevet mødt af stor opbakning og velvilje. Bevillingen fra Carlsbergfondet til projektet faldt uhørt hurtigt og er siden blevet fulgt op af flere tillægsbevillinger. Over 27 mio. kr. er det blevet til.

”Jeg håber, at vi har formået at give borgerne en stemme ved beslutningsbordet. Vi har kunnet sige: 'Det er det her, den almindelige dansker tænker lige nu. Her er vedkommendes bekymringer. Det er her, vedkommende føler, det gør ondt. Og det her tænker vedkommende, at der skal ske nu,'” forklarer han.

Projektet har nydt stor opmærksomhed fra både medier og myndigheder. Dets resultater er blevet inddraget og har fået plads i myndighedernes corona-krisehåndtering. Fx hos Sundhedsstyrelsens advisory board, Statens Seruminstituts styringsgruppe og i regeringens egen referencegruppe.

”Den gennemslagskraft, projektet har haft, havde jeg ikke nogen forestilling om, da vi gik i gang. Vi har formået at lave primær forskning, som samtidig har samfundsmæssig impact. Også mere end jeg havde en forestilling om i de tidlige dage af pandemien.”

Det betragter Michael Bang Petersen som en væsentlig del af projektets succes. For der har også været noget at lære for både myndighederne og regeringen om, hvordan man troværdigt håndterer og optræder i en krisesituation. Så borgerne føler sig klar til at handle hensigtsmæssigt og om nødvendigt ændre adfærd.

”Det vigtigste er, at myndighederne møder borgerne med tillid," siger han og forklarer:

”Tillid til, at borgerne kan håndtere kompleksitet. Tillid til, at de kan håndtere ubehagelige informationer. Tillid til, at man kan kommunikere åbent med dem om, hvad de skal gøre og hvorfor. Det understøtter tilliden den anden vej.”

Som eksempler på, hvor det er gået galt for myndighederne, peger Michael Bang Petersen på spørgsmålet om lovhjemmel i minksagen og effektiviteten af COVID-19-vaccinerne. Hvis der er usikkerhed om den information, man får, fx om Omikron-varianten, kan det resultere i øget smitte blandt befolkningen.

”Det er kompleksiteten i sådan en lang krise. Der kan man ikke feje noget ind under gulvtæppet. Fordi krisen varede så lang tid, kommer det frem på et tidspunkt.”

To års folkelig efteruddannelse

Kanalen for meget af den information – og misinformation – der bliver spredt, er sociale medier. Her kan folk få en forståelse af, hvad det er, der foregår. Om corona-pandemien, krigen i Ukraine og klimakrisen. Det er der perspektiver i. Både for samfundet og for videnskaben.

”De sociale medier har gavnet håndteringen af pandemien. Der er ekstremt meget videnskabelig udvikling, som er foregået på Twitter. Den enormt hastige spredning af argumenter, idéer og data har gjort, at vi har kunnet reagere hurtigt,” forklarer Michael Bang Petersen.

Han mener, at de indsigter om adfærdsændringer, der er blevet etableret under corona-krisen, kan anvendes i forhold til andre kriser. Det være sig krig og udfordringerne med klimaet. De sociale medier kan give os ny viden og løsninger.

”Min hypotese er, at ligesom der er blevet dannet konspirationsteoretiske netværk under corona-krisen, og at de er blevet forstærket, så er den globale offentlighed også blevet forstærket på de sociale medier. Jeg synes, at vi har set det internationale netværk blive aktiveret i forhold til Ukraine-krisen.”

Han ser et lyspunkt i, at befolkningen har fået øjnene op for, hvad videnskab er for en størrelse, og en forståelse for, at det er en usikker proces.

”I en dansk sammenhæng oplever jeg, at corona-krisen mere er videnskabens triumf, end det er misinformationens triumf. Der er sket en opgradering af den almindelige borgers eksponering for videnskab. Vi har alle været på to års efteruddannelse i epidemiologi og smitsomme sygdomme.” 

Denne artikel stammer fra vores nye månedlige nyhedsbrev, Forskeren. Det kan du abonnere på ved at tilmelde dig her.