Vi vil arbejde mere hjemme, end vi får lov til

Hvis du helt selv kunne bestemme, hvor mange hjemmearbejdsdage havde du så? Det er ikke sikkert, at dit ønske balancerer med virkeligheden.

For ganske vist arbejder vi hjemme som aldrig før. Over 60% arbejder hjemmefra en eller to dage om ugen, viser en ny undersøgelse fra Center for Ledelse (CFL). Men undersøgelsen viser også, at mange gerne vil arbejde endnu mere hjemmefra. 75% ønsker nemlig som minimum to hjemmearbejdsdage om ugen, hvis de selv kunne vælge. Og kun de allerfærreste ønsker udelukkende at møde fysisk ind på arbejdspladsen hver dag.

Undersøgelsen er gennemført blandt 1.303 medarbejdere på 20 forskellige offentlige og private arbejdspladser. Der tegner sig nogle markante forskelle blandt arbejdspladserne. 

Syv ud af ti medarbejdere på de offentlige arbejdspladser kunne godt tænke sig at arbejde hjemme to dage eller mere om ugen. Men det er kun fire ud af ti, der gør det. Og næsten hver fjerde arbejder aldrig hjemmefra.

På de private arbejdspladser er der større overensstemmelse mellem ønsker og reel arbejdssituation. Her er der dog også et ønske om endnu flere hjemmearbejdsdage.

Selv om der både kan være fordele og ulemper ved hjemmearbejde, kan det få negative konsekvenser, hvis medarbejdere og ledelse ikke er mere i sync, når det gælder hjemmearbejde.

For ét er sikkert: Corona-krisen har overordnet set gjort os medarbejdere mere bevidste om vores behov, siger Caroline Stadsbjerg, erhvervspsykolog hos Human Engage, som CFL har gennemført undersøgelsen i samarbejde med.

”Sådan er det med krisesituationer – vi bliver mere bevidste om, hvad der er vigtigt for os.”

Tak – men nej tak

Fleksibilitet er blevet en væsentlig faktor i fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere, lyder det fra René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf. Der er virkelig noget, det optager djøferne, oplever han – især i forbindelse med rekrutteringer, men også når de skal forhandle løn med chefen.

”Der er stadig arbejdspladser, hvor man arbejder på en præ-corona måde – altså hvor man møder ind fra 9 til 17. Men selv om lønnen og de øvrige vilkår er konkurrencedygtige, oplever vi simpelthen, at medlemmer takker nej til et job, alene af den årsag, at arbejdsgiver ikke kan imødekomme den fleksibilitet, de efterspørger.”

Men der er også en del arbejdsgivere, der rykker sig, siger René Óli Rasmussen.

”Generelt set er de noget mere lydhøre over for de fleksibilitetshensyn end tidligere. Men de har jo også fundet ud af, at det faktisk fungerer meget godt med hjemmearbejde. Og hvis fleksibilitet er prisen for at få fat i eller holde på de gode medarbejdere, vil de gerne betale – alternativet er jo, at de ikke kan få fat i de bedste.”

Fleksibilitet er et udbredt krav

Ud over at corona virkelig har sat hjemmearbejde på dagsordenen, er der i det hele taget momentum for at kræve fleksibilitet.

”Havde jobsituationen være en anden – havde der været tårnhøj ledighed, ville du formentlig ikke få så meget ud af at stå stejlt på det krav. Men lige nu hvor ledigheden er minimal, er det klart nemmere,” siger René Óli Rasmussen.

Fleksibilitet er i den grad til forhandling. Han fortæller, at de drøftelser, der har været mellem medarbejdere og arbejdsgivere under corona, har betydet, at en række virksomheder har fået lavet ’fornuftige’ hjemmearbejdspolitikker.

”Vi ser nu også, at det er et tema ved overenskomstforhandlingerne, hvor medarbejdere ønsker at sikre fleksibiliteten som rettighed for fremtiden,” siger René Óli Rasmussen.

Caroline Stadsbjerg peger på, at de nye generationer også har stort fokus på fleksibilitet. Og hvis de så havner i en jobfunktion, hvor de i princippet kunne arbejde hjemme, men ikke får lov til at benytte sig af den mulighed, kan det have en negativ indflydelse.

”De skifter job hurtigere, end vi tidligere har set. Men jeg tror, at fleksibiliteten helt generelt kan være medvirkende til at skabe tilfredshed blandt medarbejderen og dermed også være en stor faktor i fastholdelse af medarbejderne.”