Opvokset i udlandet, rodløse i Danmark

Det var hendes første møde med følelsen af at være anderledes og udenfor. Den har på mange måder fulgt hende siden. Som barn lukkede hun sjældent op for sine minder fra de første leveår. Det øgede bare afstanden, forklarer hun.

“Jeg var bange for at virke blæret. Fortalte jeg, at jeg havde boet i Egypten, svarede folk 'ej, hvor sejt!' Men jeg prøvede ikke at være sej. Jeg ville bare fortælle om mit liv, ligesom de fortalte mig, at de havde besøgt deres mormor i hendes kolonihave i sommerferien,” fortæller Cassandra.

Hun har tit overvejet, hvordan hun kunne bruge det, som barndommen har givet hende: Omstillingsevne, rummelighed over for andre kulturer, evnen til at læse situationer og en inkluderende holdning til andre mennesker.

“Jeg har fx spekuleret over, om det er useriøst at skrive i mit cv om noget, der foregik i min barndom, selv om det præger den måde, jeg tænker og er på,” siger hun.

Aha-øjeblikket

Den 40-årige fuldmægtig i Socialstyrelsen er på mange måder et klokkerent eksempel på en third culture kid: Et menneske, der i sig bærer flere kulturer og ikke hører hjemme i nogen af dem eller i det fædreland, der er forældrenes.

Begrebet er introduceret af den amerikanske sociolog og antropolog Ruth Hill Unseem. Hun studerede i 1950’erne børn af amerikanske forældre udstationeret i Indien og skabte den definition, som er brugt lige siden:

En third culture kid har tilbragt en væsentlig del af sin barndom uden for forældrenes kultur. Third culture kids opbygger relationer til alle kulturer uden at have fuldt ejerskab til nogen af dem. Selv om elementer fra hver kultur er indarbejdet i en tck's livserfaring, opstår følelsen af at høre til i samværet med andre med samme baggrund.

Cassandra James Markussen stiftede først bekendtskab med tck-begrebet for nogle år siden – og oplevede som mange andre et aha-øjeblik, der kaldte følelserne frem.

“At læse om third culture kids var en åbenbaring. Jeg blev lettet over, at andre har det ligesom mig, grinede, fik tårer i øjnene og følte mig en lille smule mindre alene,” siger Cassandra James Markussen, der efter den første telefonkontakt om dette interview sms’ede, at hun var 'helt oppe at køre' over, at emnet blev taget op.

Skjulte immigranter

På overfladen afslører intet, at hun er præget af en barndom i Mellemøsten. Hun taler fejlfrit dansk, bor i Svendborg og har dansk familie og venner. Alligevel opfylder hun en masse kriterier for det, som forskere på området kalder 'Hidden Immigrants', skjulte immigranter.

Et klassisk tegn er, at hun har svært ved at svare på spørgsmålet: 'Hvor kommer du fra?'

“Jeg plejer at sige Svendborg, for det er her, jeg har boet mest, siden vi kom hjem,” siger hun.

Men hvor synes du selv, at du kommer fra?

“Det kan jeg ikke svare på,” siger hun tøvende og tegner et lidt udflydende billede af sin ‘rigtige’ hjemstavn: En FN-bebyggelse fyldt med mennesker, sociale aktiviteter, kontorer og uformelle relationer.

“Et sted, hvor man bliver hinandens familie, fordi man ikke kender nogen andre.”

Særlige karaktertræk

Kritikere af third culture kids-begrebet har hævdet, at gruppens udfordringer går igen hos eksempelvis indvandrerbørn og børn i transkulturelle ægteskaber. Men grundlæggende er der ikke siden Ruth Unseems forskning pillet ved, at tck'er har nogle helt specifikke karaktertræk. Det fastholder forfatterne David Pollock og Ruth Van Reken i bogen 'Third Culture Kids: Growing up among worlds'. Børnene er formet af afskeder, tilpasninger og omstillinger. De må gang på gang sige farvel, efterlade kæledyr og venner og forventes samtidig at glæde sig til, at familien står linet op med flag i lufthavnen, når de vender 'hjem'.

“Én ting er, at de konstant udsættes for nye kulturelle regler. En anden, at de kontinuerligt må arbejde med, hvem de selv er i forhold til skiftende kulturer,” som det formuleres i bogen.

Skammen og fordommene

En ærlig relation til forældrene kan være afgørende for, hvordan en tck klarer sig som voksen. Det fastslår par- og familieterapeut Nanna Hauch. Hun rådgiver børn og voksne fra expat-familier og har selv en baggrund som udlandsdansker.

Ifølge Nanna Hauch kan third culture kids opleve en udskudt sorgreaktion på de omvæltninger, som de har oplevet i forbindelse med en udstationering.

“Hvis ikke forældrene kan rumme børnenes reaktioner og skabe sig en forståelse for, hvorfor flytningerne og den globalt mobile livsstil måske ikke er børnenes førstevalg, kan third culture kids og adult third culture kids få et benspænd senere i livet,” siger hun og fortæller om en tilgang, som hun ofte møder i sin praksis:

”Barnet spørger, hvorfor familien skal flytte, når hun nu lige har fundet sin allerbedste veninde. Forældrene svarer: 'Prøv at høre her. Det bliver så fedt. Du lærer flydende engelsk og får et internationalt netværk.' Reaktionen hos barnet vil naturligt være: 'F… jer. I har stadig ødelagt mit liv!'”

Og det handler bl.a. om forældrenes usikkerhed.

”Børnene får ikke lov til at eje deres historie, fordi mange forældre føler frygt, skam og usikkerhed i forbindelse med de valg, de har truffet for familien. Det er et stort tabu, som skal frem i lyset,” siger hun og fortsætter:

“Det handler om at støtte med forståelse og omtanke.”

Oven i psykologiske reaktioner skal third culture kids tackle fordomme. Det viser en ph.d-afhandling fra den norske forsker Ragnhild Bjørnsen.

“Familierne lever et liv, som ser fint og flot ud. De er velstående, børnene går på privatskoler, nogle har au pair-hjælp, de oplever mange dele af verden. Men at blive set som privilegeret bliver som et stempel, hvor dårlige følelser som tristhed, frygt og vrede ikke er socialt accepteret,” siger Ragnhild Bjørnsen til forskning.no.

Ens børneværelser

Udfordringer i expat-livet har der også været hos børnene i den danske Wandel-familie. De har gennem farens 30-årige FN-karriere været på en lang rejse fra Vietnam til Kirgisistan, Turkmenistan, New York, Slovakiet og tilbage til Danmark.

Men trods skift og omstillinger har tryghed og en stærk familiefølelse givet en høj grad af stabilitet. Det fortæller 30-årige Rebecca Wandel. Hun er psykolog og arbejder med rådgivning for danske third culture kids på Center for Familieudvikling i København.

“Der har sikkert været momenter af protest, men vi har haft konstruktive – ikke svære – samtaler. Selvfølgelig er der en vis portion savn, når man forlader noget og skal vænne sig til det nye sted,” siger Rebecca Wandel, der taler dansk med sine forældre og engelsk med sine to yngre søskende.

Hendes mor, Kirsten Wandel, fortæller, at hun helt ned i detaljen har sørget for, at børnene hurtigt skulle føle sig hjemme på forskellige destinationer rundt om i verden. Huset og børneværelserne er fx forsøgt indrettet i samme stil fra sted til sted.

For faren, Jens Christian Wandel, har de årlige ferier i Danmark og sommerskoleophold hos organisationen Danes World Wide sikret en vigtig tilknytning og givet børnene et netværk med andre danske third culture kids.

“Men det er også vigtigt at sige, at vi ikke har haft et hjem med immigrationsstemning, hvor vi talte om Danmark med stor veneration og bare tænkte på, hvornår vi kunne komme tilbage. Mange blander geografi sammen med det at være lykkelig. Det har ingen gang på jord,” siger han.

Kulturchok

Trods stabiliteten i familien har forældrene, der vendte tilbage til Danmark i 2017, ikke kunnet spare deres børn for kulturchok. Især to skift har påvirket den ældste datter, erkender hendes far.

Det første var en flytning fra Turkmenistan til New York. Her blev det velkendte expat-miljø skiftet ud med en lokal amerikansk skole i storbyen. Det andet og sværeste var hjemkomsten til Danmark, da Rebecca Wandel var 18 år.

“Jeg er jo dansker, men blev chokeret over, hvor fremmed jeg føler mig herhjemme. Så ja, jeg er en hidden immigrant med behov for at forklare, hvem jeg er. Man vil jo gerne have, at andre skal vide, hvordan man hænger sammen," siger hun.

Som ægte tck orienterer hun sig i sit sociale liv mest mod andre med en fremmed baggrund.

“Jeg kunne ikke lade være med at grine, da de første venner fra København, Rebecca tog med ned at besøge os i Bratislava, var tre norske studerende. Norge må være det tætteste på Danmark uden at være Danmark,” siger Jens Christian Wandel.

Fra ikke-noget til noget

Den store snak om identiteter har der ikke været i Wandel-familien. De stiftede først for få år siden positivt bekendtskab med tck-definitionen.

“Pludselig var man en third culture kid i stedet for en ikke-noget. Det er rart at komme ud af den der ikke-kategori. Begrebet hjælper også med, at man får normaliseret sine oplevelser i stedet for at vende tingene indad,” siger Rebecca Wandel.

Hun vil ikke afvise, at hun selv kunne finde på at bosætte sig rundt i verden med børn.

“I princippet er det svært at forestille sig noget andet. Det er jo det liv, jeg har kendt. Men det kan ændre sig. Jeg er ikke sikker på, at jeg og min kæreste, der også er third culture kid, gør det,” siger hun.

Sikker er til gengæld Cassandra James Markussen, der har en datter på otte år.

“Jeg vil rigtig gerne have hende med til udlandet i en længere periode for at åbne hendes øjne for andre kulturer. Men jeg kunne aldrig drømme om at sige til hende, at hun skulle tilbringe sin barndom i udlandet flere forskellige steder. Aldrig nogensinde.”

Hvorfor ikke?

“Fordi man ikke får tid til at slappe af, finde sig selv, hvile i venskaber og omgivelser, før man skal rykke videre og rette antennerne ud igen.”

Ville du gerne have undværet den barndom?

“Nej, for så ville jeg jo ikke være den, jeg er. Men jeg ville gerne have haft mere støtte. Det handler ikke kun om at ruste barnet til at klare næste skift. Det handler om trivsel,” siger hun.

Journalisten bag denne historie, Helle Baagø, boede i Indien, fra hun var fire til 15 år, afbrudt af to ophold i Danmark. Hun kom i indisk skole som fireårig og derefter på kostskole i Indien som seksårig. På Facebook angiver Helle, at hun stammer fra Bangalore.