Johan er praktikant ”et af de mest komplekse steder i verden”

Da Johan Sønderborg skulle søge praktik, var det væsentligt for ham, at han kunne få indsigt i en fuldstændig anden kultur, religion og politisk verden end dén, han har været vant til.

Og det ønske får han opfyldt som praktikant på Danmarks ambassade i Teheran.

”Mellemøsten drager mig, da det er ét af de mest komplekse steder i verden rent politisk. Der er så mange dimensioner og interesser i spil, da regionen befinder sig i midten af verden. Jeg har ydermere en stor fascination for det ukendte, hvilket Iran må siges at være. Jeg tror ikke, at jeg ville få den samme oplevelse ved at komme i praktik i fx Spanien,” siger Johan Sønderborg, der er 26 år og læser statskundskab på Københavns Universitet.

Praktikopholdet skal desuden give ham erfaringer med diplomatiet og med at bo og arbejde i et andet land.

”Disse interkulturelle erfaringer er værdifulde, da jeg gerne vil have en international karriere. Om det skal være som udsendt i et andet land eller hjemme fra Danmark, er underordnet,” siger han.  

Lang ventetid

Som praktikant på ambassaden i Teheran er en af Johan Sønderborgs opgaver at monitorere det iranske nyhedsbillede og observere forhold, som kan have interesse for Danmark – bl.a. atomforhandlingerne mellem Iran og USA.

Derudover prøver han og resten af medarbejderne at fremme dansk kultur, hvilket kan være udfordrende.

”En simpel ting som at vise en dansk film til et arrangement kræver tilladelse fra myndighederne – noget, der kan nogle gange kan tage måneder at få. Det kan til tider være lidt op ad bakke at få noget igennem hernede,” fortæller Johan Sønderborg.

Ekstra udfordrende

Ambassadens arbejde bliver ikke kun udfordret af nødvendigheden af at skaffe sig tilladelser til afholdelse af arrangementer, udstillinger, konferencer og lignende. Når tilladelsen endelig er i hus, kan det være svært at få firmaer til at være med.

”Danske og andre vestlige virksomheder er ikke meget for deltage, da de frygter at blive sat i bås og associeret med Iran. Dét kan nemlig medføre såkaldte andenhåndssanktioner, hvor omgangen med Iran får en negativ indflydelse på deres forretninger i fx USA grundet de dårlige relationer landene imellem. Der er en form for berøringsangst over for Iran,” forklarer Johan Sønderborg.

Han føler sig dog på ingen måde chikaneret af myndighederne, og når han går rundt i Teherans gader, er han tryg. Han og resten af de ansatte på ambassaden har intet at skjule, som han siger.

”Vi spiller med fuldstændig åbne kort over for myndighederne. Når vi søger om tilladelser, gør vi meget ud af at fortælle dem, at der ikke er nogle bagvedliggende interesser eller intentioner.”

Vanskelige vilkår giver udvikling

De udfordrende omstændigheder til trods har det stadig været muligt for Johan Sønderborg og hans kollegaer at få stablet kulturfremmende arrangementer på benene. I forbindelse med kvindernes internationale kampdag 8. marts afholdt de et stort arrangement sammen med UNFPA (United Nations Population Fund, red.).

Desuden planlægger ambassaden i fællesskab med de øvrige nordiske ambassader et større arrangement om bæredygtige byer i løbet af maj. En filmfestival og en billedbogsudstilling i løbet af foråret kommet forhåbentlig også på benene – der mangler dog de sidste detaljer angående tilladelser og program.

At det til tider kan være bøvlet og tidskrævende at søsætte projekter, ærgrer ikke Johan Sønderborg.

”Jeg ser det på ingen måde som en begrænsning i min udvikling, da arbejdet hernede blot er diplomati under vanskelige vilkår, hvilket jeg anser som mindst lige så udviklende. Tilpasningsgraden er stor, fordi samfundet både bureaukratisk, kulturelt og religiøst er så langt fra mit eget udgangspunkt i Danmark. Det er også noget af dét, der gør arbejdet spændende og uforudsigeligt,” siger han.