Guide
7 råd: Sådan får du hul på at læse andet end studiebøger
11.4.2022
af
Nicolai Foldgast
Illustration: GoodStudio/Shutterstock
Når man som studerende læser en del til daglig, kan det være svært at finde motivation, tid og overskud til at læse bøger, der ikke er på pensum. En læseforsker giver dig her syv gode tips til at komme i gang.
Du kender det nok alt for godt. Hele formiddagen har du siddet på læsesalen med snuden dybt plantet i grundbogen for dernæst at smutte til forelæsning efter frokost. Når du så er kommet hjem fra dén, er det blevet tid til læsning af de to videnskabelige artikler til morgendagens undervisning, inden den måske står på træning, indkøb, aftensmad og tøjvask.
Pludselig er klokken blevet 21:00, og du vil bare gerne puste ud. Tyer du til Netflix eller Henrik Pontoppidans 'Lykke-Per'?
Hvis det er mulighed nummer ét, du vælger, er der en ganske god forklaring på den manglende lyst og motivation til at gribe fat i det litterære mesterværk.
Kristiane Hauer er forsker i læsning og fordybelse ved KU og DPU, og hun peger på, at det kan være en krævende proces, når hjernen bliver sat på en kognitiv rejse gennem bogstaverne.
”At læse en bog er en udfordrende aktivitet, da der ligger et stort kognitivt arbejde bag. Man skal fx selv lave billeddannelsen, når der er tale om en roman. Derudover skal man afkode ordene og sætningerne, så man får bestemt ikke noget forærende – kontra de mere audiovisuelle afkoblingsformer som fx tv-serier,” lyder det fra Kristiane Hauer.
Givet godt ud
Men hvis du har givet dig i kast med at dechifrere bøgernes ord og sætninger, venter en stor gevinst for enden af tunellen. Den amerikanske læseekspert Maryanne Wolf har skrevet adskillige videnskabelige artikler og bøger om, hvad der sker i hjernen, når vi læser. Hun kalder det for dybdelæsning.
”Hun har fundet frem til, at der sker en række udviklende og kreative processer i hjernen, når vi læser i dybden – dvs. genererer indre billeder, indlever os og reflekterer over det, vi læser,” forklarer Kristiane Hauer, der tilføjer, at hun er meget inspireret af Wolfs tilgang.
Den danske læseforsker lægger vægt på, at det ikke kun er skønlitterære bøger, som er med til at udvikle hjernen, men at det trods alt er i disse bøger, at billeddannelsen er mest fremtrædende, og hvor indlevelse i bogen er central for læseoplevelsen.
7 gode råd til at læse mere uden for studiet
- Start op i en ferie: Det svære ved fordybet fritidslæsning er at finde tid til det, men i en ferie er der måske luft i kalenderen til at få startet den gode vane med at læse.
- Brug læsning som afkobling inden sengetid: Det kan være en god idé at afkoble sig fra sociale medier, telefoner og skærme 15-20 minutter inden sengetid. Her kan en bog være et godt bud. Sørg derfor at have bogen liggende ved siden af sengen. Dermed bliver det også nemt at læse i den, hvis du har svært ved at falde i søvn.
- Læs efter EGEN lyst: Det er en dum idé at starte op med bøger, du tænker, man bør læse. Hvis du fx ikke har den store interesse for danske klassikere, skal du ikke begynde med Lykke-Per, fordi du tænker, at du bør læse den. Det er bedre at læse efter egen interesse, smag og favoritgenre.
- Lister: Hvis du savner inspiration eller ikke ved, hvor du skal starte, findes der en masse gode anbefalingslister på internettet samt udstillinger på biblioteker. Det kan godt betale sig at bruge lidt ekstra tid på at finde frem til en bog, man reelt er nysgerrig efter at læse. Det giver nemlig større chancer for, at fordybelsen indtræffer. I tråd med råd nummer 3 skal disse lister dog helst fungere som pejlemærker, og ikke nogle du nødvendigvis skal følge.
- Dyrk oplevelsen: Gør noget ud af situationen, når du skal læse. Det er med til at gøre det til en endnu større læseoplevelse, og måske ét af de få tidspunkter i løbet af dagen, hvor du har lidt alene-tid. Her kan det være en idé at lave en god kop te eller kaffe, sætte dig i en behagelig stol, finde et godt spot i solen eller lignende for at gøre det til noget lækkert at læse.
- Start blødt ud: Rom blev ikke bygget på én dag. Hvis du har svært ved at finde motivationen til at starte med at læse en fysisk bog, kan du starte ud med at høre lydbøger og gradvist vende dig over mod den fysiske af slagsen.
- Lav et læsefællesskab: Hvis du gerne vil gøre det til et socialt anliggende, kan du lave en lille læseklub – enten med studiegruppen, vennerne, kollegiegangen eller lignende – hvor I læser en bog og mødes for at snakke den igennem. Det vigtige er dog at have fokus på oplevelsen og nydelsen, fremfor det faglige udbytte ved læseklubben.
Kilde: Kristiane Hauer, ph.d. og forsker i læsning og fordybelse ved KU og DPU.
Fordybelse, fordybelse, fordybelse
Kristiane Hauers forskningsfelt er fordybelse. Hun forklarer, at der findes mange forskellige former. Når du tager bogen ned fra bogreolen og begynder at læse, er der tale om lystbetonet fordybelse.
Lystbetonet fordybelse kan også komme til udtryk ved at eksperimentere med madlavning, lægge puslespil, hækle, spille backgammon eller noget helt sjette. Det vigtigste kendetegn er, at man som individ bruger tid, mentale ressourcer og kognitive evner til at sætte sig ind i noget – udelukkende ud fra sin egen lyst. Man kommer i den såkaldte flowtilstand, hvor man glemmer tid og sted.
”Ved den lystbetonede fordybelse og flowtilstanden oplever man en form for glæde og meningsfuldhed, samtidig med at man bliver udfordret rent kognitivt i tilstrækkelig grad. Man oplever altså både, at det er rart og hyggeligt, men også at der er noget substans og relevans i fordybelsen. Disse erfaringer tager man med sig videre i livet,” siger Kristiane Hauer.
Hvis vi vender tilbage til fordybelsen specifikt i litteraturens verden, ser Kristiane Hauer flere fordele.
”Ved at læse og fordybe sig i bøger uden for studiet, kan den studerende få et mere frit forhold til læsning og sætte læseoplevelsen i fokus. Det kan være en måde at mærke sig selv på, samtidig med at man kobler fra en hektisk hverdag,” siger hun.
Ledige stillinger