"Jeg måtte væk fra skrivebordet for at arbejde mere direkte med mennesker"

Da Djøfbladet fanger Mette Sophie Volsing hjemme i lejligheden på Christianshavn, sidder hun med næsen i lærebøger i forvaltning, jura og økonomi. Egentlig har hun ferie, men om få dage begynder hun i sit nye job som underviser på Niels Brocks erhvervsuddannelse. Så der skal boges pensum.

Hun skal undervise på linjen for kontorelever, som er i en toårig praktik på offentlige arbejdspladser. Gennemsnitsalderen er 25 og går lige fra de unge, som kommer direkte fra den gymnasiale grunduddannelse EUX til fx sygeplejersken, som har fået en rygskade og nu må skifte spor.

For Mette Sophie Volsing selv er det også et sporskifte af de større. Hun er 57, blev uddannet som cand.scient.adm. i 1994 og har haft en karriere i først offentlig forvaltning, siden i en række NGO'er. Senest som seniorkonsulent i AskovFonden, hvor hun bl.a. udviklede behandlingstilbud til voldsudøvere i nære relationer, typisk partnervold. Hun har også arbejdet i Angola og udviklet træningsprogrammer i Mellemøsten i forbindelse med Det Arabiske Initiativ. Plus meget mere.

"Men jeg har altid haft en drøm om at undervise. Som nyuddannet undersøgte jeg faktisk, om jeg kunne blive gymnasielærer, men det var meget besværligt."

Og nu var hun kommet til et tidspunkt i sit liv, hvor det skulle være. Hun kunne ikke se sig selv sidde at nørde med projektansøgninger og forskningsrapporter resten af sit arbejdsliv.

"Jeg blev klar over, at jeg måtte væk fra skrivebordet og ud at arbejde mere direkte med mennesker. Jeg har undervist politifolk om vold i nære relationer, og jeg fik virkelig meget energi af at stå og undervise de betjente. Jeg følte, at det her må jeg gøre noget mere af."

Først tænkte hun på at læse matematik på universitetet, for gymnasierne mangler matematiklærere.

"Med en kombination af matematik og samfundsfag ville jeg formentlig kunne få et job i gymnasiet. Men jeg havde alligevel ikke helt modet til at kaste mig ud i noget så drastisk."

De søgte en djøfer

Men så dukkede jobopslaget fra Niels Brock op. Det var et genopslag, de søgte en samfundsvidenskabelig kandidat, og de skrev ikke noget om, at man skulle have undervisningserfaring.

"Så det var en klassisk djøfer, de var ude efter – men som havde lyst til at undervise. Selvfølgelig tænkte jeg over, om man ville ansætte én på 57. På den anden side var jeg over 50, da jeg sidste gang skiftede job, og markedssituationen for djøfere er gunstig lige nu."

Mette Sophie Volsing satte sig grundigt ind i, hvad det var for en uddannelse, og hvad de havde brug for fra deres undervisere.

"Jeg skrev en rigtig god ansøgning, synes jeg selv. Og så kunne jeg mærke til samtalen, at det virkelig var et plus, at jeg havde erfaring fra administration og kender den verden, som mine elever er ude i."

Et intenst år forude

For et par år siden tog hun en konfliktmægleruddannelse og har siden været frivillig konfliktmægler ved KFUM´s Sociale Arbejde. Det betød også noget ved ansættelsessamtalen, tror hun.

"Det viser, at jeg holder mig i gang med noget relevant. Samtidig er konfliktmægling pensum på uddannelsen."

Hun glæder sig.

"Det fine er, at eleverne kommer ind til undervisningen med deres konkrete erfaringer fra deres praktikpladser."

Hun glæder sig dog også til, når der er gået et år, og hun har været den første runde undervisning igennem, for "så bliver man mere fri i det," som hun siger.

Men nervøs er hun ikke.

"Det pensum, jeg skal undervise i, er velbeskrevet og nemt at gå til, og jeg fornemmer, at jeg er i et undervisningsteam, som arbejder godt sammen. Men jeg ved også, at jeg går et meget intenst år i møde. Jeg kommer virkelig på og skal virkelig koncentrere mig."