Studerende snyder sig selv for en lønstigning

Lønforhandling i studiejobbet er et ukendt territorie, som de færreste studerende bevæger sig ind på. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Djøf blandt studerende medlemmer viser, at 75% af dem aldrig har forhandlet løn.

Dog viser undersøgelsen, at det godt kan svare sig for de studerende at lægge flere kræfter i lønforhandlingen. 79% af dem, som har forhandlet løn, har nemlig modtaget en lønstigning.

Ifølge Mette Knudsen, der er rådgivningschef i Djøf, forhandler studerende sjældent løn, fordi de ofte er mindre rutinerede på arbejdsmarkedet.

”De har givetvis større fokus på at lande jobbet end at undersøge, om de har mulighed for at tjene 10 kr. mere i timen,” forklarer hun og tilføjer:

”Men vi har et arbejdsmarked, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft, og hvor mange arbejdspladser muligvis har svært ved at rekruttere til deres ledige stillinger. Det gør det til et rigtig godt tidspunkt at overveje at undersøge, om man kan få lidt mere i løn.”

Mette Knudsen tilføjer, at det positive ved at studerende kun arbejder fx to dage om ugen er, at det ikke er så voldsomt dyrt at hæve deres løn.

Et løntjek via Djøfs lønberegner viser, at den typiske timeløn for studiejob i det offentlige er 144 kr., mens den i det private er 150 kr. Til sammenligning får den højst lønnede tiendedel udbetalt henholdsvis 200 og 184 kr. Der er altså noget for de studerende at forhandle om.

Sådan forbereder du dig

Mette Knudsen anerkender, at det både kan være udfordrende og skræmmende at skulle prissætte sin egen arbejdsindsats, når man er ung og ny på arbejdsmarkedet. Derfor giver hun tre gode råd til, hvordan man kan få taget hul på lønforhandlingen.

1. Book en samtale

Det allerførste, man skal gøre, er at booke en lønsamtale med sin chef, hvor man stille og roligt kan få snakket om sin løn.

”Det er vigtigt, at man ikke dukker uanmeldt op. Chefen skal have mulighed for at danne sig et overblik og forberede sig ved fx at se på lønbudgetter inden mødet. Det giver den bedste forhandling.”

2. Jeg skal have mere i løn, fordi…

Det er ikke kun arbejdsgiver, der skal forberede sig. Man skal også have gjort det klart over for én selv, hvorfor man har fortjent en lønstigning.

”Hvis man er i tvivl om, hvad ens værd er, kan man starte med at se nærmere på, om man har udviklet sig. Hvis man fx påtager sig større arbejdsopgaver, så er man mere værd, end da man startede, og så er det relevant at snakke om en lønændring.”

Derudover påpeger hun, at Djøf har en lønstatistik for studerende. Der kan det være nyttigt at undersøge, hvor man selv ligger på den og på den måde pejle sig ind på, hvilken løn man godt kunne tænke sig. 

Lønstatistikken kan ikke stå alene og vil ikke i sig selv give dig en lønforhøjelse, men den kan give dig et indtryk af, hvad andre får.

Hvis du ikke lyst til at spille ud med et konkret tal, kan man ifølge Mette Knudsen starte med at sige: 'Jeg vil gerne have mere' (og at man er rigtig glad for jobbet), og se om arbejdsgiveren kommer med et tal. Direkte adspurgt skal du dog kunne sige, hvad du konkret beder om. Samtidig skal du kunne begrunde ønsket med den udvikling, der er sket med dig og dit job, siden du startede.

3. Stiger priserne, bør lønnen følge med

Ifølge Mette Knudsen har vi lige nu en inflation, der er højere, end vi har været vant til. Det betyder, at værdien af ens løn er lidt mindre værd, end den var for fx et år siden, hvilket giver anledning til at snakke om løn.

Udover mere i løn er der også mulighed for at føje frynsegoder til lønnen som studentermedhjælper. Det kunne f.eks. være en fordelagtig kantineordning.

”Men i en tid med manglende arbejdskraft og stigende inflation kan en kantineordning ikke betale din regninger, som i øvrigt bliver dyrere.”

Derfor gør hun opmærksom på, at hvis man skal bede om noget andet end penge, skal det være noget, som man vurderer har værdi for én selv.

Hvis man gerne vil have noget mere konkret sparring i forhold til, hvordan man går til en lønsamtale, nævner Mette Knudsen, at man også kan ringe til Djøfs rådgivning.

Sådan klarer du lønsamtalen

Selve lønsamtalen er en af de mere uvante situationer i arbejdslivet. Normalt er dét at gå på arbejde et samarbejde, men under lønforhandlingen står man pludselig på hver sin side af en streg – og der er det vigtigt at øve sig på at blive stående på sin side af stregen.

”Til en lønsamtale skal man forberede sig på, at ens chef formentlig vil sige: ’Det er jeg også enig i, men som du ved, så har vi ikke så mange penge’ eller lignende.”

I en sådan situation har mange en tendens til at svare, at det har man forståelse for, og så slutter samtalen der. Mette Knudsen har derfor ét råd til, hvordan du kan komme længere i din forhandling – stilhed.

"Øv dig i ikke at sige ok til det første din arbejdsgiver siger, for så er forhandlingen jo slut. I en sådan situation er det bedre ikke at sige noget, for så bliver bolden på chefens banehalvdel. Tavshed er effektivt til at få den anden part til at sige noget. Det er derfor min erfaring, at tavsheden vil blive afbrudt af et ’måske jeg godt kan finde lidt’ fra chefens side.”

Alternativt anbefaler Mette Knudsen, at man kan spørge: 'Hvordan kommer vi så videre herfra?', for så ryger bolden tilbage til arbejdsgiver.

Det gælder din fremtid

Lønforhandling kan være lidt af en kunst, og for nogle kan det måske virke skræmmende. Ikke desto mindre er det vigtigt at gøre det, for det ruster den studerende til mødet med fastansættelsen senere i arbejdslivet.

”Det er den måde, du skaffer dig din lønudvikling igennem hele dit arbejdsliv, så man kan ligeså godt komme i gang,” siger Mette Knudsen.

Hun forklarer, at et studenterjob er et godt sted at øve sig, fordi det typisk ikke er et job, man har i lang tid. De hyppigere jobskifte gør, at man kan øve sig på at blive bedre til at forhandle løn og ikke nødvendigvis tager til takke med det beløb, som står på den kontrakt, man får tilbudt i første omgang.

Hvorfor er det egentlig så vigtigt at kunne forhandle løn?

”Medmindre man har sin egen virksomhed, så lever man af den løn, man får udbetalt. Hvis ikke man forhandler sin løn, så ender det med, at man dybest set sælger sin arbejdskraft for billigt. Det kan betyde noget for ens levestandard på sigt. Eksempelvis hvilken bolig man har råd til, ferier man kan tage på osv. Det er jo hele ens økonomiske grundlag, der kan se ret forskellig ud, alt efter om man forhandler sin løn eller ej.”