Ny rektor: ”Mediebranchen står ved en skillevej”

Julie Sommerlund kunne simpelthen ikke sige nej til jobbet som ny rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Mediebranchen, som skolen uddanner sine studerende til at arbejde i, står centralt i nogle af tidens vigtigste samfundsforandringer.

”Vi befinder os på et meget afgørende sted, hvor der foregår en digitalisering og potentiel fragmentering af samfundet. Det ser vi fx med krigen i Ukraine og tidligere med Donald Trump, hvor det er blevet tydeligt, hvilken enorm betydning medierne har for samfundsudviklingen – men også hvor udsatte og udfordrede medierne er lige nu.”

Ifølge Julie Sommerlund spiller medierne to helt modsatrettede roller i samfundet.

”Jeg synes, at mediebranchen står ved en skillevej. På den ene side bidrager medierne til polarisering med fake news, polariserende debatter og clickbaits, og på den anden side er branchen enormt vigtig på grund af sin samfundsbærende og samfundskritiske funktion,” pointerer hun og fortsætter:

”Hvordan man engagerer et publikum lige så dybt i noget, der er samfundsbærende, som i noget, der er samfundspolariserende – det er svært at afbalancere.”

Det er et spørgsmål, som optager flere medier – og det er også noget, som Julie Sommerlund vil arbejde med som rektor.

Verden skal gøres bedre

DMJX uddanner bl.a. nogle af landets kommende journalister. En faggruppe, der gennem de seneste mange år har klaret sig skidt i troværdighedsundersøgelser. Alligevel ser Julie Sommerlund fortrøstningsfuldt på situationen.

”Hvis man har et åbenlyst projekt og er klar over, hvad man arbejder for, tror jeg, at man vil blive mødt med en større tillid.”

Julie Sommerlund vil gerne være med til at sikre, at mediebranchens fagfolk føler sig bevidste om at tjene et højere formål.

”Hvis man har det som en grundlæggende indstilling, at hver gang man træffer en beslutning eller foretager en handling, så skal man prøve at gøre tingene bedre,” forklarer hun og tilføjer:

”Hvad ’bedre’ nøjagtig betyder, er op til diskussion og er i sidste ende den enkeltes egen beslutning, men selve dét, at man har et projekt, som går ud over at lande et prestigefyldt job – det tror jeg er vigtigt.”

Ønsket om at forbedre verden tager Julie Sommerlund med sig fra sit tidligere job som dekan for Humaniora på Roskilde Universitet (RUC). Her har hun bl.a. stået i spidsen for kommunikations- og journalistuddannelserne.

”På RUC har jeg oplevet en optagethed af, hvad der sker i verden. Der er en vis idealisme: Man arbejder ikke kun på at dygtiggøre sig, men også på at forbedre situationer for andre. Det synes jeg er meget sympatisk.”

Rektor skal ikke kunne alt

Hidtil har DMJX udelukkende haft rektorer, der har arbejdet i mediebranchen, men det ændrer sig, når Julie Sommerlund begynder som rektor d. 1. april.

Hun har kommunikationsfaglig baggrund og har været leder på videregående uddannelser i næsten 15 år.

Det bekymrer hende dog ikke, at hun ikke har erfaring fra branchen. Det har andre i DMJX-ledelsen, og med fagspecialister som forskere og undervisere har hun erfarne folk at læne sig opad.

”Det er vigtigt for mig, at rektor ikke skal kunne alt i sådan en organisation,” fastslår hun og fortsætter:

”Man kan godt tillade sig at have forskellige roller og ekspertiseområder. Jeg har selvfølgelig meget at lære om branchen, men jeg kommer næppe til at få konkret medieerfaring.”

Dobbeltmegafon

Hendes interesse for uddannelse bunder i muligheden for at forme og påvirke mennesker – og på den måde have en livsvarig indflydelse på de studerendes værdier, ageren og muligheder på arbejdsmarkedet.

Julie Sommerlund oplever, at hun har fået stukket en ”dobbeltmegafon” i hænderne med jobbet som rektor for DMJX.

”Uddannelsesstedet lægger de vigtigste grundsten for studerendes arbejdsliv, og DMJX’s studerende skal ovenikøbet ud at arbejde i mediebranchen, hvor de via deres profession skal være med til at skabe og forme, hvordan andre mennesker tænker og forstår deres samfund og fremtid.”

For Julie Sommerlund er det vigtigt, at DMJX’s uddannelser ikke alene er spændende, men også grundigt planlagt. Dét er noget, hun kan bidrage med.

”At drive en uddannelsesinstitution kræver, at man arbejder med en lang planlægningshorisont, og det er jeg trænet i. Jeg ved godt, at den uddannelse, jeg planlægger i dag, er der først nogle, der skal ud at fungere i om fem eller seks år. Og deres arbejdsliv er jo meget længere end det.”