Førstehjælp

Anders har været ude til 46 hjertestop

28-03-2022
5 min.
Anders Gjesings erfaring som hjerteløber er blevet en ressource for hans arbejdsplads. I år skal han fx undervise 30 kolleger i førstehjælp. Foto: Mads Teglers

Anders Gjesing er hjerteløber og hjerteassistent i alle døgnets timer – også når han må løbe midt i et møde: ”Som kontor-djøfer sidder jeg sjældent med en opgave, der drejer sig om liv eller død. Jeg forlader allerhøjst en bunke papirer eller par undrende kollegaer.”

”Hallo, er det her, der er brug for hjælp?” råber Anders Gjesing. Han er netop brast ind i en entré, hvor der ikke er nogen til at tage imod ham. Husets ejere har ikke inviteret ham. Faktisk kender de ham slet ikke, men hans ankomst er livsvigtig for dem. I huset ligger nemlig en person, som har fået hjertestop, og Anders Gjesing har en hjertestarter med.

Anders Gjesing er hverken læge eller ambulancebehandler, men en ganske almindelig ”kontor-djøfer”, som har meldt sig som frivillig hjerteløber og hjerteassistent. Det vil sige, at han bliver tilkaldt via en app på mobilen, når der er en person i nærheden, som har et hjertestop.

TrygFonden står bag Hjerteløber, som organiserer frivillige til at yde hjertelungeredning eller bringe en hjertestarter ud, når der er et hjertestop i nærheden.

Hjerteassistance er en ordning for sundhedsfaglige, brandmænd eller særligt uddannede førstehjælpere, som alle har egen hjertestarter i bilen. Det er især som hjerteassistent, at Anders Gjesing rykker ud.

Siden han begyndte i oktober 2017, har Anders Gjesing været ude hos 46 patienter. Hvor mange af dem der har overlevet, ved han ikke, for han får ikke at vide, hvad der sker, når personen er blevet hentet af redningsfolkene. Men han har ofte en idé om, hvordan det ender.

”Hvis man får liv i personen efter fem minutter, og vedkommende selv trækker vejret, når helikopteren letter, så er oddsene for, at vedkommende overlever, lidt bedre. Hvis personen derimod bliver kørt af sted med sporadisk puls og hjælp til at trække vejret, er oddsene dårligere. Men det sker jo desværre også, at indsatsen ikke kan ændre på, at patientens krop bare ikke kan mere.”

Liv eller død

Til daglig arbejder Anders Gjesing som relations- og kommunikationschef i en virksomhed, der beskæftiger sig med præsentations- og AV-løsninger. Et arbejde, han flere gange har måttet forlade til fordel for et hjertestop.

”Min hjertealarm er gået, så jeg bliver nødt til at smutte,” meddeler Anders Gjesing de kunder, som han sidder i møde med, inden han farer af sted til et hjertestop.

Han har oplevet så mange hjertestop, at han har svært ved at skelne situationerne. Hjertemassage i silende regn på fortovet og hjertelungeredning med en lavtgående ambulancehelikopter over hovedet er nogle af de oplevelser, som står tydeligt i hans hukommelse.

Selvom oplevelserne har gjort indtryk på Anders Gjesing, er det ikke noget, der holder ham vågen om natten.

”Jeg er psykisk robust og kan håndtere det, men man står med liv eller død i hænderne, og det er ikke alle, der kan håndtere det. Det er noget, man skal gøre op med sig selv,” konstaterer han.

”Når jeg bliver tilkaldt til et hjertestop, er personen teknisk set død, så det værste, jeg kan gøre, er ikke at gøre noget. Det kan være vigtigt at huske sig selv på i de situationer, hvor der bare ikke kan ændres på den triste situation.”

Må man løbe fra arbejdet for at redde liv?

Ved udgangen af 2021 var der 129.189 registrerede hjerteløbere, som meldte sig klar til at redde de 5.000 danskere, der årligt falder om med hjertestop uden for hospitalerne. Men en undersøgelse foretaget af TrygFonden viser, at hele 67% af hjerteløberne er i tvivl, om de må løbe i arbejdstiden.

Ifølge Grethe Thomas, der er projektchef for TrygFondens Hjerteløberprojekt, handler det om, at mange ikke får drøftet emnet med deres arbejdsgiver.

”Det er den enkelte hjerteløbers eget ansvar at få afklaret med arbejdsgiver, om vedkommende må løbe i arbejdstiden. Hvis ikke man får skabt den dialog, kan hjerteløberen blive usikker på, om det er i orden.”

Derudover påpeger Grethe Thomas også, at det er vigtigt, at man gør op med sig selv, om man er robust og kompetent nok til at påtage sig opgaven som hjerteløber.

”Hvis man har behov for at tage en halv fridag, efter at man har været ude til et hjertestop, skal man overveje, om man er parat til at være hjerteløber. Det er okay at have behov for at tale oplevelsen igennem, men den må ikke lejre sig negativt over tid,” siger hun.

”Jeg forlader allerhøjst en bunke papirer”

Anders Gjesing har aldrig været i tvivl, om han må rykke ud til et hjertestop i arbejdstiden. Han har nemlig meget åben om sit frivillige arbejde med at redde liv.

”Jeg har fortalt min arbejdsgiver, at jeg er hjerteløber, og hvis alarmen går, så er jeg den, der er løbet, hvis det er muligt,” forklarer han.

”Jeg forstår, at man ikke kan forlade et klasselokale fuld af børn eller et plejehjem, men som ganske almindelig kontor-djøfer sidder jeg sjældent med en arbejdsopgave, der drejer sig om liv eller død. Jeg forlader allerhøjst en bunke papirer, mails eller par undrende kollegaer – og de kan altså bare vente på mig, til jeg er retur.”

Djøf: Det skal du tage højde for

Ifølge Ulrik Sahl, der er advokat hos Djøf, er det vigtigt at have for øje, at det at være hjerteløber er frivilligt arbejde. Han anbefaler derfor, at man laver en aftale med sin arbejdsgiver, om man frit kan løbe i arbejdstiden eller ej.



Hvis man må det, er det også vigtigt, at man får snakket om løn. Og er chefen ikke med på, at man får løn, mens man er ude til et hjertestop, skal man have en aftale om, hvorvidt man bliver trukket i løn eller i stedet skal lægge den tabte arbejdstid på et andet tidspunkt.

Endelig anbefaler Ulrik Sahl, at man snakker med sin arbejdsgiver om forsikring.

”Hjerteløberen skal være opmærksom på, at hvis vedkommende kommer til skade eller forvolder skade i sit frivillige arbejde, så er det egen forsikring, som skal dække skaderne – hvis der er forsikringsdækning for skaderne,” forklarer han.

En ressource for virksomheden

Da Anders Gjesing besluttede sig for at tage en fridag for at tage et kursus i avanceret genoplivning, oplevede han, at arbejdsgivers opbakning var stor.

”Da jeg kom tilbage fra kurset, sad jeg og snakkede med direktøren over frokosten. Og pludselig sagde han: ’Skal vi ikke kalde det arbejde?’ Han endte altså med at give mig en fridag, fordi han syntes, at det var en ressource for virksomheden at have én, der kan førstehjælp.”

I år skal han afholde interne kurser i førstehjælp for sine 30 kollegaer.

Anders Gjesing har svært ved at se, hvorfor arbejdsgiverne ikke skulle give tilladelse til, at hjerteløbere rykker ud i arbejdstiden.

”Hvis du er almindelig hjerteløber, bliver du ikke kaldt ud en gang om ugen. Det er snarere en-to gange om året, og du er måske væk i en times tid. Som hjerteassistent kan det være en del gange mere, men det burde en virksomhed kunne se gennem fingre med. Ja, de burde faktisk bakke op om det.” 

Kommentarer

Peter Jakobsen

01.04.2022 kl. 09.39

Jeg er også hjerteløber. Jeg har fået mail om, at per 1. april 2022 er man forsikret som hjerteløber af regionerne.

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.