Emma og Alma har undersøgt, hvorfor jurastuderende er så stressede

Derfor satte Alma Lundin sig sammen med sin medstuderende fra HApsyk på Copenhagen Business School, 24-årige Emma van Brakel Jeppesen, sig for at undersøge studielivet på jura i deres bacheloropgave.

”Når vi kiggede på statistikkerne om stress, kunne vi se, at jurastuderende er nogle af dem, der har en lavere trivsel. Vi ville gerne finde ud af, hvorfor det var sådan,” fortæller Alma Lundin.

Alma Lundin og Emma van Brakel Jeppesen interviewede syv studerende om, hvordan det egentlig er at være en del af jurastudiet.

”I projektet taler vi meget om ’den gode jurastuderende’, fordi vi oplevede, at der særligt på jurastudiet er en klar forestilling om, hvordan man skal være,” siger Alma Lundin.

”Det, der i høj grad beskriver forestillingen om den ’gode jurastuderende’, er ydre faktorer som at få høje karakterer, få et studiejob i et prestigefyldt advokatfirma og at have en drøm om at blive advokat. For det er nemlig ofte lig med, at man opfattes som ambitiøs, hvilket viste sig at være særligt vigtigt for de studerende,” supplerer Emma van Brakel Jeppesen.

Kun 10 og 12 er godt nok

Alma Lundin og Emma van Brakel Jeppesen danner i projektet en kobling mellem stress og det, de kalder selvrepræsentation. De fandt nemlig frem til, at flere jurastuderende pga. deres stræben efter at fremstå på den rette måde i højere grad følte sig stressede.

”At være den gode jurastuderende er et ideal, som nærmest kan være uopnåeligt, og derfor kan der være meget stress forbundet med det,” siger Alma Lundin.

Det blev hurtigt klart for Alma Lundin og Emma van Brakel Jeppesen, at særligt karakterer fylder enormt meget i de jurastuderendes tanker. Flere af de studerende gjorde det klart, at kun 10 og 12 bliver anset som gode karakterer.

”Nogle af vores interviewpersoner havde oplevet, at en underviser havde sagt, at hvis de ikke fik gode karakterer, kunne de lige så godt droppe ud. Det lægger et pres på de studerende allerede fra start af, og de begynder at tænke, at de kun dur til noget, hvis de får 10 eller 12,” siger Alma Lundin.

Emma van Brakel Jeppesen understreger, at mange af fagene er enormt svære at få en høj karakter i.

”Derfor er det jo på sin vis absurd, at forventningerne om at få en høj karakter er så store. Der er selvfølgelig nogle, der bare stryger igennem, og det er supergodt for dem. Men det er også dem, der bliver idealet, og det er så her, at stressen kommer ind.”

Sammenligningskultur

Med dette fokus på karakterer oplever flere af interviewpersonerne, at der opstår en form for sammenligningskultur på studiet, fortæller Emma van Brakel Jeppesen.

”En af vores interviewpersoner nævner, at han havde fået 10 i en eksamen, og han var superglad. Da han så talte med sine medstuderende, havde mange fået 12, og derfor vurderede han pludselig sin egen karakter som dårlig.”

Det enorme fokus på karakterer og sammenligning bliver dog for nogle mindre med tiden, fortæller Alma Lundin og Emma van Brakel Jeppesen.

”En studerende fortæller, at det eneste, der motiverede hende i starten, var karakteren. Men nu har hun fundet ud af, at der er noget, der er vigtigere end det. Men det har været en kamp for hende at nå den erkendelse. Hun fortæller, at det var hårdt at være en del af kapløbet, men det er også hårdt at stå på sidelinjen,” siger Emma van Brakel Jeppesen.

Beskrivelserne af sammenligningskulturen fik Alma Lundin og Emma van Brakel Jeppesen til at dykke yderligere ned i, hvordan de studerende påvirker hinanden.

”Nærmest alle interviewpersonerne oplevede, at hvis de sagde til deres medstuderende, at de fik 10 eller 12, var alle rigtig glade på deres vegne, mens hvis karakteren var lavere, var reaktionerne fra de andre medstuderende typisk mere negativt ladede a la 'kom igen,'” fortæller Alma Lundin.

Af den grund oplevede særligt én af interviewpersonerne, at frygten for at få en lav karakter spillede ind på hendes sociale liv.

”Hun havde fundet en studiegruppe i starten, som hun var rigtig glad for. Men hun var simpelthen bange for, at hun ville blive fravalgt, hvis hun fx fik 4,” siger Alma Lundin og fortsætter med et andet eksempel:

”En af vores interviewpersoner fortalte, at han på et tidspunkt havde været til en fest, hvor en medstuderende var kommet hen til ham og havde spurgt, hvad han havde fået i karakter. Han havde svaret, at han havde fået 7, og så var personen bare gået igen. Det er et udtryk for, at der nærmest foregår en social selektering på baggrund af karakterer.”

Flere af interviewpersonerne mærker en form for skam, hvis de ikke får en høj karakter, og kan derfor føle sig utilstrækkelige.

"Flere husker, at de særligt i starten af studiet gav sig selv en enorm grad af skyldfølelse, hvis de ikke fik en god nok karakter, ikke havde læst nok eller andet i den dur. Men efterhånden har flere af dem i højere grad lært at acceptere, at det går, som det gør, og at det er okay,” siger Emma van Brakel Jeppesen.

Fremtidsaspektet

Det enorme fokus på karakterer hænger ifølge Alma Lundin og Emma van Brakel Jeppesen i høj grad sammen med de studerendes blik for fremtiden.

”De studerende tænker enormt meget på deres karakterer, da de kan være afgørende i forhold til at få et studiejob på et af de store advokatkontorer, og det oplevede vi gav dem en følelse af et stort pres,” siger Emma van Brakel Jeppesen.

Og netop det at få et studiejob hos et af de store advokatkontorer bliver ifølge flere interviewpersoner opfattet som det eneste rigtige. Flere af de studerende oplevede, at det på studiet – fx ved karrieremesser – nærmest kun var store advokatkontorer, der var repræsenteret. En oplevelse, som også andre jurastuderende har fortalt om i Djøfbladet.

”En af vores interviewpersoner sagde så fint: ”Når man kommer som et blankt lærred, og det kun er de store advokatvirksomheder, der får en pensel til at male, så er det klart, man bliver påvirket.” Der bliver dermed skabt en fortælling af, hvilken vej der er den rigtige vej at gå,” fortæller Alma Lundin.

”Den her idé bliver plantet helt fra start. Én af interviewpersonerne undrede sig over, hvorfor der fx ikke også var en jurist fra det offentlige repræsenteret på messen. Det er et skævt billede, de bliver præsenteret for fra start,” siger Emma van Brakel Jeppesen. 

Løsningsforslag

Alma Lundin og Emma van Brakel Jeppesen diskuterer i bacheloropgaven, hvad eller om der overhovedet kan gøres noget for at forandre dette fokus på at være den gode jurastuderende og komme den medfølgende stress til livs.

På deres eget første år på HApsyk var karakterer erstattet af feedback. Det oplevede de begge som både givende og spændende, samtidig med at det afhjalp noget pres. Derfor foreslår Alma Lundin og Emma van Brakel Jeppesen, at man på jurastudiet forsøger sig med et karakterfrit første semester.

”Vi vil gerne udfordre strukturen lidt og se på, hvorfor karakteren egentlig skal have så stor en værdi, og vi hører fra flere af interviewpersonerne, at stressen ofte er forbundet med karakterer,” siger Emma van Brakel Jeppesen.

Derudover prøver Alma Lundin og Emma van Brakel Jeppesen gennem deres bacheloropgave at danne grobund for en refleksion.

”Vi bruger på en måde de jurastuderende som et billede på de studerende generelt. Vi håber, at vi kan være med til at minde de studerende om deres værdi og få dem til at reflektere over, hvad der er vigtigt i livet, og at man har det godt med sig selv. Det er vigtigt at se ud over karakter og studiejob,” siger Emma van Brakel Jeppesen.