Min studietid

"Når biblioteket åbnede om morgenen, var der lange køer for at komme ind"

08-02-2022
3 min.
Inden han blev professor på Copenhagen Business School, var Lars Bo Kaspersen leder af Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Foto: Alexander Höllsberg

Mens han studerede, oplevede professor Lars Bo Kaspersen, at hans uddannelse pludselig blev lukket. Det førte ham til England, hvor det faglige niveau var langt over, hvad han var vant til: "Det var en mindblowing oplevelse."

Lars Bo Kaspersen er professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Og så er han forfatter eller medforfatter til utallige fagbøger – hvoraf den mest ikoniske nok er den såkaldte ’marmorbog’ med titlen ’Klassisk og moderne samfundsteori’.

Men den 60-årige professor ville faktisk gerne have været i en lidt anden boldgade – nærmere bestemt i retning af det, man i dag ville kalde kinastudier.

”Jeg har haft en livslang interesse for Kina, så jeg fortryder lidt, at jeg ikke studerede kinesisk sprog, kultur og historie. Hvis jeg skulle studere i dag, ville valget nok falde på kinastudier,” forklarer Lars Bo Kaspersen.

Interessen for Kina begyndte dels med Tintin-tegneserierne, dels ude i Lammefjorden i Oddsherred, hvor han voksede op. Når han som barn gravede huller, jokede hans far med, at han skulle passe på med ikke at grave ned til kineserne. Det pirrede hans nysgerrighed.

”Som 13-årig begyndte jeg at læse en masse om Kinas historie, og jeg startede også med at spille bordtennis. Herfra var min interesse for Kina vakt. Det er virkelig et interessant folkefærd med en unik kultur, som er meget anderledes end dén i vesten,” siger han.

Fra historie til statskundskab

Han begyndte i 1981 på historie på Københavns Universitet, men studiemiljøet var trægt. Idet Lars Bo Kaspersen gik med tanker om på sigt at blive gymnasielærer i historie og samfundsfag, faldt det ham naturligt at læse statskundskab bagefter.

”Det var noget komplet andet end historie. Det var en virkelig dynamisk studieoplevelse med en masse fagligt og politisk engagerede studerende. Jeg havde nogle gode år på det studie,” fortæller han.

I kø til læsesalen

Da Lars Bo Kaspersen studerede, kunne man kombinere utallige uddannelser gennem hoved- og bifag, så da han valgte at læse videre, faldt valget på sociologi.

Inden Lars Bo Kaspersen blev færdig med studiet, blev uddannelsen imidlertid lukket af den daværende undervisningsminister, Bertel Haarder. Heldigvis var der lidt penge tilovers, som studerende kunne søge om, hvis de gerne ville færdiggøre studierne i udlandet. Her kom Lars Bo Kaspersen til University of Sussex i England.

”Det var en mindblowing oplevelse. Jeg var vant til et noget mere afslappet forhold til studierne, men her blev jeg virkelig mødt af et engagement og en iver for at lære, som kom fra en helt anden planet. Når biblioteket åbnede klokken 9 om morgenen, var der lange køer for at komme ind og sikre sig en studieplads. Her sad man så og læste til klokken 22,” husker han.

Han er ikke i tvivl om, at tiden i England var med til at forme hans faglige karakter.

”Der var også begavede studerende i København, men i Sussex var der bare et helt andet ambitionsniveau og en anden arbejdsindsats. Dét har løftet mine kompetencer, styrket min faglighed og gjort, at jeg har arbejdet hårdere for tingene. Foruden mine medstuderendes iver gav det også et fagligt boost at have lektioner, hvor der kun var to studerende og én lærer. Her havde vi nogle diskussioner, som virkelig styrkede mit faglige niveau,” siger han.

Fremgang på danske universiteter

Hvis Lars Bo Kaspersen havde kendt til de store akademiske forskelle på at læse i Danmark kontra udlandet, ville han have startet i den store verden – og var nok også blevet dér. Hvis han skulle studere i dag, ville han stadig have et udlandsophold, men han ville ikke partout ønske at få uddannelsen i udlandet.



”Universiteterne i Danmark er kommet langt bedre med nu, så det er ikke nødvendigvis bedre for de nuværende studerende at tilbringe alle studieår i udlandet. De danske universiteter er på akademisk omgangshøjde med rigtig mange af de udenlandske universiteter, så det skulle nok snarere være for at øge sprogkompetencen, skabe et internationalt netværk og øge sit internationale udsyn,” forklarer han og opfordrer til at udnytte de chancer, man får som studerende – og til at ”læse røven ud af bukserne,” som han siger.

”Når det er sagt, gælder devisen om alt med måde selvfølgelig også her, så der er et liv ved siden af studierne,” siger Lars Bo Kaspersen.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.