Her er musikken, du skal undgå, når du arbejder

Der foregår altså meget i vores ører, samtidig med at vi skal koncentrere os – og måske også for meget.

Forskere fra Högskolen i Gävle og universiteterne i Lancashire og Lancaster har undersøgt, hvordan mennesker bliver påvirket af baggrundsmusik, mens de løser opgaver, som kræver kreativitet. Forskergruppen konkluderer, at musik forringer evnen til at løse problemer – også selv om det er sange, som du elsker, eller du er vant til at lytte til musik, mens du arbejder.

Den lille stemme i dit hoved

Når du skal koncentrere dig om at løse en opgave eller læse en tekst, er det ofte med din indre stemme som følgesvend. Den indre stemme er din bevidsthed, som hjælper dig med at tænke og formulere sætninger inde i hovedet. Og det er den stemme, som musik i ørerne kan sende på vildspor. John Everett Marsh, der er en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer det sådan her:

”Der har været mange undersøgelser, der viser, at baggrundsstøj reducerer eller forstyrrer vores evne til at bruge vores indre tale. Et godt eksempel er, når nogen forsøger at huske et telefonnummer uden at kunne skrive det ned. Så forstyrrer baggrundsstøj vores indre tale og forringer vores evne til at huske på kort sigt,” fortæller han i en artikel i det svenske magasin Arbetsliv.

Er Beethoven bedre end Beyoncé?

John Everett Marsh og hans kolleger har undersøgt effekten af at lytte til forskellige musikgenrer med og uden sangtekst. Resultaterne peger i én og samme retning: Alle typer musik gør det sværere at løse opgaver, der kræver, at du bruger den indre stemme.

Hvis du absolut vil have nogle toner i ørene, anbefaler John Everett Marsh ifølge Arbetsliv, at du lytter til klassisk musik. Klassisk musik er mindre problematisk for koncentrationen, da overgangene er blødere, og der ikke er lige så mange skift i lydbilledet, som kan lede den indre stemme på afveje.

Det er ikke lige meget, hvem du er

Vil man forstå, hvad musik gør ved vores mulighed for at koncentrere os, er forandringer et nøgleord, forklarer musiker og hjerneforsker Peter Vuust.

”I musik er der hele tiden nogle mønstre, som brydes. Når der sker noget uventet, og et lydmønster bliver brudt, sker der det i hørebarken i hjernen, at der gives signal til hjernen om, at der er noget, som du skal være opmærksom på. Alene en trommes rytme kan overraske vores hjerne, og det kan have en distraherende effekt,” siger Peter Vuust, der er professor og leder af Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet.

Han vil derfor ikke afvise, at rent instrumental musik kan være mindre forstyrrende at lytte til, hvis man skal være meget bevidst om den opgave, man løser.

Men grundlæggende vurderer han ikke, at det er afgørende, om du lytter til musik med eller uden tekst. Det er nemlig meget individuelt, hvilken type musik du arbejder bedst til.

”Nogle mennesker reagerer meget kraftigt på ændringer i lydmønstret, mens andre ikke gør. Det er det, der har betydning for, hvor distraheret du bliver,” fortæller han.

Alle mennesker har den samme hjernearkitektur: Vores hjerner er bygget ens og har de samme funktioner. Der, hvor vi adskiller os fra hinanden, er vores kultur, som har betydning for, hvilke lydmønstre vi indkoder i hjernen.

”Et simpelt eksempel er, at hvis du i din opvækst har været vant til at lytte til klassisk musik, vil din hjerne typisk have let ved at afkode musikken. Men hvis du derimod er opvokset med rock eller pop, kan du have svært ved at afkode lydene og deres mønstre, hvilket kan bevirke, at klassisk musik fremstår distraherende,” siger Peter Vuust.

Uro i kontorlandskabet

Spørgsmålet er, hvorfor der er så mange, der tyer til hovedtelefonerne, når de skal koncentrere sig. En af årsagerne er indretningen af vores kontorer.

Museklik, hastige fingre på tastaturet og en sidemakker, som snakker højlydt i telefon, er blot et udpluk af de lyde, som vi skal forsøge ikke at lade os distrahere af. Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at 54,5% af lønmodtagerne oplever, at de bliver forstyrret af støj gennem mindst en fjerdedel af deres arbejdsdag.

Svaret på, hvorfor vi bedre kan finde os i støjen fra musik end fra vores kollegaer, finder vi i hjernen.

”Når vi hører musik, sker det helt ubevidst, at der vækkes nogle følelser, hvilket sender nogle signalstoffer til vores hjerner. Eksempelvis hvis du hører noget musik, som du rigtig godt kan lide, så kommer der mere dopamin i vores hjerner. Dopamin gør, at vi føler os lidt høje, opstemte og glade, og motiverer os til at lære,” siger Peter Vuust.

Så selv om musik altså kan gøre det vanskeligere at holde fokus på svære opgaver, kan det have andre positive effekter. Fx kan det hjælpe med at få mere fra hånden.

”Hvis vi hører musik, hvor der er godt gang i den, vil der komme mere adrenalin i hjernen. Det betyder, at vi kan yde mere,” forklarer Peter Vuust.