Som mange andre brugte jeg en formiddag på at overvære høringen om Mørklægningsloven, som blev afholdt på Christiansborg d. 26. januar 2022. Og jeg er fly forbandet.
Henning Thiesen, formand for Djøf, sagde direkte, at Djøf værner om ministerbetjeningsreglen. Det er åbenbart et problem for en embedsmand, hvis dennes rådgivning bliver offentligt kendt. Henning Thiesen luftede sin bekymring for, hvis en ansat bliver hængt ud på Twitter.
Nej, Djøf!
Henning Thiesens argument blev da også konfronteret af en af de andre paneldeltagere, fhv. departementschef Bo Smith.
Bo Smith anførte således, at det er ikke sådan, at de ansatte er bange for at sige noget eller blive kritiseret på Twitter. Den eneste bekymring, ansatte kan have, er, at det ikke kan afvises, at rådgivning kan give ministeren problemer i pressen, hvis rådgivningen bliver kendt.
Aktindsigt er en forudsætning for demokratiet. Og for at videregive et af de mange eksempler, som journalist Jesper Tynell kom ind på ved høringen: En typisk situation kan nævnes, hvor en vurdering af forskere viser, at der er en ringe skovbestand. Ministeriet beder styrelsen foretage vurderingen efter en anden målemetode, og der er herefter en glimrende skovbestand...
Jeg må stille et retorisk spørgsmål til Djøf: Hvis Djøf har ret i at fastholde mørklægningen i regeringsførelse – hvordan kan man så overhovedet have et miljøområde, hvor der ifølge Miljøoplysningsloven gives aktindsigt som i den gamle offentlighedslov? Tænk, at det ministerium fungerer alligevel!
Jeg må indtrængende opfordre Djøf til at skifte standpunkt.
Det må være Djøfs opgave i stedet at anbefale en aktindsigt svarende til Miljøoplysningsloven som anbefalet af Grønnegård og Nordskov, som det blev nævnt ved høringen.
Djøf skal vist råbes op af medlemmerne i denne sag.
Susan Kronborg er medlem af Folketinget for Radikale Venstre
Djøf: Vi hilser vigtig debat velkommen
Kære Susan Kronborg
Tak for dit indlæg. Jeg kan desværre ikke genkende din udlægning af Djøfs holdninger til offentlighedsloven. Djøf går ikke ind for mørklægning af arbejdet i den offentlige forvaltning.
Offentlighed og åbenhed i forvaltningen er en grundsten for demokratiet. Befolkningen skal have muligheden for at kigge politikere og embedsmænd efter i sømmene. Det er afgørende for en aktiv samfundsdebat og for tilliden til det demokratiske system. I Djøf hilser vi debatten om offentlighedsloven velkommen, så vi kan skabe bedre rammer for offentlighedens indsigt i forvaltningen.
I Djøf tror vi på, at de rette rammer også indeholder et fortroligt rum mellem embedsværk og minister. Et rum, hvor man tør prøve nye idéer, løsninger og argumenter af. For hvem tør overveje de utraditionelle og skæve løsninger på samfundets problemer, hvis det ugen efter står på forsiden af landets aviser?
Spørgsmålet om åbenhed er med andre ord et helt afgørende spørgsmål om demokratisk balance. Balance mellem, at vi på den ene side skal kunne få indblik i politiske beslutninger og offentlige afgørelser. Og på den anden side, at vi skal have et politisk system, der tør udvikle ny politik og tænke i nye demokratiske løsninger.
Det betyder ikke, at vi går ind for mørklækning. Det betyder tværtimod, at vi går ind for et åbent og fungerende demokrati, men hvor vi også tager hensyn til, at ministre og embedsmænd i fællesskab har et rum, hvor politiske og demokratiske løsninger kan modnes, inden de præsenteres i en bredere offentlighed.
Det er en vigtig afvejning, og i Djøf vil vi meget gerne debattere, hvordan vi finder en bedre balance. Som du skriver, har samfundet eksempelvis lagt balancen anderledes på miljøområdet.
Der er brug for at diskutere, hvordan vi kan justere den nugældende lov. Hvor og hvordan vi kan åbne mere op.
Fortrolighed må ikke blive elastik i metermål, og derfor skal vi have de rigtige grænser for, hvornår det fortrolige rum ophører. Det er en svær debat. Men en debat, Djøf gerne deltager i. Sammen med Folketingets partier. Og sammen med offentligheden.
Med venlig hilsen
Henning Thiesen, formand for Djøf
