Derfor har økonomer færre pengeproblemer

Mange uddannelser på det samfundsvidenskabelige område fører til pæne startlønninger og betydelige lønstigninger gennem karrieren. Men at du har en høj indkomst, er ikke ensbetydende med, at du er god til at forvalte din privatøkonomi. Og hvad det angår, er der klare forskelle mellem kandidaterne fra de forskellige samfundsvidenskabsuddannelser.

En ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet viser nemlig, at der er en sammenhæng mellem dit uddannelsesvalg og risikoen for at komme i økonomiske vanskeligheder senere hen.

Forskningsprojektet undersøger økonomien for en stor gruppe af danskere, der har søgt ind på uddannelser mellem 1993 og 2006. 11% af dem har på et tidspunkt misligholdt et lån. Men læser du en økonomiuddannelse – det kan fx være cand.polit. eller cand.merc. – bliver sandsynligheden for at ende i en situation, hvor du ikke kan betale din gæld, halveret. Forklaringen på denne lavere risiko er vel at mærke ikke, at de økonomiuddannede tjener mere end andre – de har derimod en anderledes økonomisk adfærd, forklarer forskeren bag studiet, økonom Kristoffer Balle Hvidberg, der er postdoc ved Københavns Universitet.

”Det interessante er, at der faktisk ikke er nogen forskel i indkomst mellem de personer, jeg sammenligner. Ser man eksempelvis på jura og økonomi, har begge fag en høj startløn, men resultaterne viser, at økonomerne har en mindre sandsynlighed for at komme i finansielle vanskeligheder,” siger han.

Studiet viser også, at de, der har læst økonomi, har mindre gæld end andre. Og samtidig har de økonomiuddannede en større sandsynlighed for at deltage på aktiemarkedet.

Giver dyb forståelse

Men hvad er det, der adskiller økonomistuderende fra andre, og hvad er det, man lærer på økonomi?

Spørger man Jonas Storgaard, der læser offentlig politik og økonomi på femte semester på Aarhus Universitet og er bestyrelsesmedlem i Økonomisk Forening, kan en forklaring være interesser.

”Når jeg bringer emner op om eksempelvis lån for mine venner, der ikke læser økonomi, giver de udtryk for, at det ikke er spændende at tale om, og de går bare ikke op i de ting på samme måde,” siger Jonas Storgaard.

Samtidig mener han, at uddannelser som hans egen hjælper de studerende med at opnå gode regne-færdigheder og en nyttig finansiel forståelse allerede i løbet af de første par semestre, der kan bruges i det lange løb.

Et fag som ’Økonomiske principper’ giver, mener han, en nyttig viden og en stor forståelse af såvel samfundsøkonomien som éns egen privatøkonomi.

”Her lærer man om ’mikro-makro-økonomi’, hvor underviserne gør meget ud af, at vi skal finde eksempler fra vores egen økonomi,” siger han.

Økonomer er bedre polstret

Kristoffer Balle Hvidberg fik idéen til sit forskningsprojekt efter at have læst litteratur om, hvordan man kan hjælpe mennesker med at træffe bedre finansielle valg.

Han fik adgang til data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet over, hvilke videregående uddannelser folk havde søgt ind på.

Den gruppe, han har undersøgt, er folk, som egentlig gerne ville læse noget andet end økonomi. De har altså haft en anden uddannelse øverst på listen, da de skulle vælge studie, men fordi deres karaktergennemsnit var lavere end adgangskravet på favorituddannelsen, er de endt på økonomi, der var deres andet valg.

”De er interessante at se på, fordi det i virkeligheden er ansøgere, som bliver skubbet til at læse økonomi, fordi de ikke kan læse det, som de allerhelst vil,” siger Kristoffer Balle Hvidberg.

Ved at sammenligne ansøgere, der lige akkurat kommer ind på deres førsteprioritet, med ansøgere, der lige akkurat ikke kommer ind, kan man sige noget om, hvad effekten er af at studere økonomi i forhold til en anden uddannelse.

”Næsten tre ud af fire af de studerende, jeg kiggede på, har haft et samfundsvidenskabeligt fag eller jura som første prioritet. Men der er også nogle, som fx gerne ville ind på medicin eller læreruddannelsen,” siger han.

Disse data har Kristoffer Balle Hvidberg så kombineret med oplysninger fra Skat for at undersøge, hvem der er bagud med at betale af på deres lån. Det fungerede som en målestok til at vurdere, hvem der var i finansielle vanskeligheder.

”Skat har en database, hvor alle banker indrapporterer, hvad folk fx har betalt i renter i løbet af et år, fordi det er noget, de kan trække fra i skat. Derfor indberetter bankerne, om folk har betalt det, de skal, eller om de er i restancer på lånene,” forklarer han.

Han kom på den måde frem til, at de, der har læst økonomi, generelt har en mere solid privatøkonomi – forstået på den måde, at de har flere penge på kontoen til uforudsete udgifter end dem, som har en anden videregående uddannelse i bagagen.

Eskil Heinesen er forskningsprofessor hos Rockwool Fonden. Han har også forsket i sammenhængen mellem uddannelse og økonomi, og Djøfbladet har bedt ham kommentere Kristoffer Balle Hvidbergs studie. Eskil Heinesen kalder reduktionen af risikoen for misligholdelse af lån for ”betydelig” og bakker op om Kristoffer Balle Hvidbergs fremgangsmåde.

”Forfatteren bruger solide metoder og tjekker robustheden af konklusionerne på mange måder,” skriver han i en mail til Djøfbladet.

Bedre uddannelse

Kristoffer Balle Hvidbergs undersøgelse viser altså, at økonomistudiet giver de studerende nogle særlige kompetencer. Men muligheden for at lære at forstå økonomi behøver ikke være forbeholdt folk, der kommer på universitetet, påpeger han.

”Studiet kan bl.a. bidrage til at forstå, hvordan uddannelse kan hjælpe folk til at træffe bedre finansielle valg. Jeg tænker i den forbindelse, at det kunne hjælpe at sætte ind i de sidste klasser af folkeskolen og gymnasiet i forhold til at forbedre regne-færdigheder og den finansielle forståelse,” mener han.