20 sekunder føles som længere tid end 20 sekunder, hvis du forstår, hvad jeg mener. Men mærkeligt nok føles det ikke som pinlig tavshed for mig. Jeg tænker dog over, hvad jeg skal bruge stilheden til – jeg har lidt præstationsangst. Forventer Bastian Overgaard, at det er noget særligt, jeg skal tænke på, eller skal jeg lade være med at tænke? Han har sagt, at det ikke har noget at gøre med meditation eller mindfulness. Jeg når også at tænke over, hvad det gør for en gruppe mødedeltagere – nu er Bastian og jeg ganske vist kun to, og man kan ikke rigtig kalde vores samtale et møde – men hvad gør det ved os som gruppe, lille eller stor, når vi er stille sammen?