Sådan får du det bedste ud af konsulenterne

Da de højtuddannede medarbejdere kom ind i mødelokalet, var der fint pyntet med røde puder, tibetanske tæpper og en stor brændestabel, som skulle symbolisere en form for spirituel begivenhed. Konsulenten sad i lotusstilling og var klar til at afhjælpe nogle samarbejdsvanskeligheder, men havde ikke rigtig sat sig ind i, hvad de gik ud på. Medarbejderne vidste seriøst ikke, om de skulle grine eller græde, for konsulenten og arbejdspladsen var mildt sagt et kikset match.

Dette eksempel – desværre fra den virkelige verden – bruger forsker og konsulent Malene Friis Andersen til at illustrere, hvor vigtigt det er, at konsulent og arbejdsplads passer sammen, og at indsatsen er tilstrækkelig godt forberedt.

”Konsulenten kunne måske have passet glimrende i en anden sammenhæng, men her var det ikke et specielt gennemtænkt match. Det endte dog med at ryste medarbejderne bedre sammen, for de fik en helt crazy oplevelse, som de kunne tale om i lang tid,” fortæller Malene Friis Andersen.

Hun er cand.psych.aut., ph.d. og har indtil nytår været forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Sammen med to andre forskere har hun for nylig skrevet en videnskabelig artikel om, hvor vigtigt det er med ’et godt fit’ mellem konsulent og deltagere. Artiklen fokuserer på indsatser, kurser, workshops, træning etc., der skal bidrage til bedre trivsel og arbejdsmiljø. I forskningen er det nemlig stort set ikke evalueret, hvad konsulenterne betyder for, om indsatserne har effekt.

Det har Malene Friis Andersen undret sig en del over, for med sin erfaring som klinisk psykolog ved hun, hvor stor betydning relationen mellem terapeut og klient har.

”Konsulenten er jo en rigtig vigtig del af den pille, som en indsats på en arbejdsplads kan ses som. Konsulenten er måske den mest aktive ingrediens i pillen, også hvis pillen ikke virker. Man kan ikke tænke konsulenten ud af effekten,” siger Malene Friis Andersen.

Match made in…

Det afgørende er matchet, mener hun, for nogle konsulenter kan være dygtige i én kontekst, men ikke nødvendigvis gebærde sig så godt på en anden arbejdsplads. Den problemstilling har hun selv konkret erfaring med.

”Jeg kan godt komme til at bande. Det er lidt en skade, jeg har haft fra barnsben, og ved skole-hjem-samtaler fik jeg altid at vide, at jeg talte som en havnearbejder. Jeg prøver at tænke over det, men det er åbenbart noget, jeg gør,” fortæller Malene Friis Andersen.

Da hun så blev bedt om at tilrettelægge kurser for friskoler – herunder en række kristne friskoler – nævnte arrangøren, at hun var nødt til at skrue ned for bandeordene, som måske kunne virke forstyrrende.

”Det giver jo rigtig god mening, at arrangøren var opmærksom på, at der på nogle punkter ikke var et helt godt match mellem mig og deltagerne, og vi drøftede da også, om de måske hellere skulle have en anden konsulent med et blødere sprogbrug,” erindrer Malene Friis Andersen.

”Hånden på hjertet: Det er en mega-legitim overvejelse, men det endte med, at jeg kom igennem uden at bande. Det var dog virkelig anstrengende, og måske kunne de have haft bedre gavn af én, der talte en anden form for sprog.”

Malene Friis Andersen sammenligner valget af konsulent med at finde fx en rigtig god tømrer. For det kan godt være, at en tømrer er dygtig til at bygge en båd, men spørgsmålet er, om han også er god til tagkonstruktioner. Hun opfordrer i det hele taget til, at man tager det lidt mere alvorligt at sikre et godt match mellem konsulent og arbejdsplads.

”Se konsulenten som en ret aktiv ingrediens for, at pillen virker. Ellers bliver det bare en god dag med hyggelig snak og god mad – og en dag væk fra kontoret. Tag nu og lær af forskningen og undersøg det systematisk, når det drejer sig om organisatoriske interventioner,” opfordrer hun.

Se kritisk på konsulenterne

Malene Friis Andersen undrer sig over, at ingen før hende har skrevet en lignende artikel om matchet mellem konsulent og arbejdsplads, for den har 'været så meget til højrebenet'. En af de internationale bedømmere af artiklen udtrykte da også glæde over, at der nu endelig var én, som tog emnet op.

Når det gælder valget af den rigtige konsulent til en indsats på en given arbejdsplads, skal man være kritisk i sin tilgang til både konsulenten og den metode, vedkommende bruger.

”Man kan måske lidt ukritisk komme til at vælge efter, hvad der skinner mest på boghylden i lufthavnen, frem for det, der er mest brug for og mest substans i,” siger Malene Friis Andersen og fortsætter:

"Det er jo ikke, fordi det i lufthavnen ikke kan noget, men det kan være et ukritisk valg, at alle fx skal arbejde med adfærdsdesign, social kapital, paradoksledelse eller med agilitet. Altså den der ukritiske tilgang, hvor vi bliver forført, og hvor konsulenten måske kan blive fanget i at love, at hvis vi gør det her, så har vi løsningen på det hele. Og det er der jo ikke noget, der er.”