"Jeg troede, det akademiske kvarter var et sted i København"

Enhedslistens social- og ligestillingsordfører, Pernille Skipper, er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Det lå dog ikke umiddelbart i kortene, at hun skulle gå den vej. Ingen af hendes forældre har nemlig en akademisk baggrund, så det krævede stor tilvænning for den unge Skipper.

”Der gik et halvt år, hvor jeg troede, det akademiske kvarter var et sted i København. Jeg blev simpelthen ved med at møde op for tidligt til undervisning. Der er et helt særligt sprog og en speciel kultur på universitetet, som til tider kan være lidt ekskluderende, hvis man som mig ikke kommer fra et akademikerhjem,” fortæller Pernille Skipper.

”Jeg ville gerne have vidst mere om, hvilken verden det er, man træder ind i som studerende. Når man ikke kender til den på forhånd, kan man godt tro, at universitetet er ligesom gymnasiet, hvor der er et fastlagt skema, og hvor det er nemmere at få hjælp. På universitetet skal man i højere grad selv lede efter hjælpen, hvilket jeg gerne ville have være mere bevidst om, dengang jeg studerede,” siger hun.

Solid indsigt i samfundet

Men da hun først fik dechifreret de akademiske koder, havde hun syv vidunderlige år på Københavns Universitet.

Pernille Skipper mener, at jura bør betragtes som en samfundsvidenskabelig uddannelse på linje med statskundskab, sociologi og økonomi, da man får en fundamental indsigt og et større overblik over mekanismerne i samfundet.

”Jeg elsker jura! Det er et fantastisk fag, som har givet mig en generel forståelse for samfundet, og hvordan det er skruet sammen. Selvom jeg ikke arbejder som jurist, bruger jeg faget på daglig basis – fx i forbindelse med læsning af lovtekster,” forklarer hun.

Krævende frihed

Pernille Skipper fandt glæde ved den store grad af frihed under ansvar, som gennemsyrer universitetslivet. Der var tid til at fordybe sig i de fag, man fandt spændende, og hvis der skulle holdes fri fredag formiddag oven på en torsdagsbytur, var der også mulighed for det.

Hun havde dog et lidt ambivalent forhold til friheden, for det kunne også blive for meget af det gode.

”Som studerende kan det være hårdt med så meget frihed, da det kræver disciplin, struktur og prioritering af éns tid. Det kræver en del af den enkelte – og for mange studerende endda også for meget.”

Politisk startskud

Ud over den faglige viden var studietiden også med til at skærpe hendes politiske kompetencer. Hun var bl.a. næstformand for Studenterrådet på KU, aktiv i Danske Studerendes Fællesråd samt medlem af Uddannelsesstrategisk Råd på KU.  

”Jeg havde været politisk aktiv i løbet af min gymnasietid, men det var uden tvivl på universitetet, at jeg blev sporet ind på den politiske løbebane. Det var her, jeg fik øjnene op for, hvor meget man egentlig kan påvirke det politiske billede, hvordan man rent konkret forhandler, og at politik er langt mere end blot at dele løbesedler ud,” siger hun.

Desuden gav det politiske arbejde i diverse foreninger og organisationer på Københavns Universitet hende et stort netværk, som hun stadig har kontakt til.