Udflytningsplan for uddannelser er en ommer

Det mærker vi også i Djøf. Lønudviklingen i vores seneste lønstatistik viste den største lønudvikling siden de buldrende år før finanskrisen. Der er brug for og efterspørgsel efter djøfernes kompetencer, der i den grad bidrager til at skabe vækst og udvikling i dansk erhvervsliv og dermed fundamentet for et stærkt velfærdssamfund. Og prognoser viser oven i den historisk lave ledighed, at Danmark de kommende år kommer til at mangle yderligere kandidater inden for samfundsvidenskab, natur og teknik.

Derfor er der også grund til endnu engang at rejse det knaldrøde advarselsflag mod Folketingets planer om at skære på antallet af uddannelsespladser i de store byer og flytte dem ud i landet – uden at den nødvendige økonomi følger med.

Selvfølgelig skal vi have et Danmark i balance, og der skal være gode uddannelsesmuligheder i alle dele af landet. Men når flere uddannelsessteder uden for de store byer allerede i dag kan melde om ledige pladser, er spørgsmålet vel, om Folketingets medicin er den rigtige. Eller er vi igen vidner til en symbolpolitisk lovgivning, der lader problemerne være uforløste?

Det er værd at bemærke, at der fra alle sider – både universiteterne og erhvervslivets organisationer – lyder advarsler. Endnu kender vi ikke det fulde omfang eller den præcise fordeling på uddannelsesretningerne. Men over en bred kam lyder vurderingen, at udflytningsplanerne vil forstærke flaskehalsproblemerne for virksomhederne – uden garanti for, at projektet samlet set får flere unge til at tage en kompetencegivende uddannelse. Det er simpelthen en ommer.

I retorikken om udflytningsplanerne ses der desværre også en tydelig tendens til akademikerbashing iklædt fraser om uddannelsessnobberi. Jeg ved ikke, hvem der snobber for hvem. For det er ikke finere at være akademiker end håndværker, sosu-assistent eller pædagog. Samfundet og virksomhederne har brug for os alle.