”Det er svært at vide, hvad man går ind til, når man skal studere”

I 1970 færdiggjorde Ditlev Tamm sine jurastudier på Københavns Universitet, hvormed seks års hårdt arbejde og faglig fordybelse fik en ende. Ditlev Tamm forblev dog på universitetet – først som lektor og siden som professor.

”Jeg vil ikke fremhæve noget fra min studietid som værende bedre end andet. Det var seks gode og lykkelige år, da jeg kunne fordybe mig i jura. Derudover har studietiden formet resten af mit liv, da jeg har beskæftiget mig med jurafaget lige siden,” lyder det fra den 75-årige juraprofessor på Københavns Universitet.

Hvad er jura?

Inden Ditlev Tamm kunne sætte sine ben på jurastudiet, var han meget i tvivl, om det nu også skulle være jura, han skulle hellige sig. Han har nemlig en stor interesse for historie, og det overvejede han kraftigt at studere, da han i 1964 var nyudklækket student fra Østre Borgerdydskole. Valget faldt dog på jura. En livsbeslutning, som krævede stor tilvænning.   

”Selvom jeg kommer fra en juridisk familie, var jeg ikke helt forberedt på, hvad det indebar at læse jura på universitetet. Det er et fag, man ikke har beskæftiget sig med i folkeskolen eller på gymnasiet, så det er svært at vide, hvad man helt konkret går ind til, når man skal studere det. Det tager en del tid at komme ordentligt ind i faget og få dannet sig det grundlæggende overblik,” siger Ditlev Tamm.

Ingen klar studieplan

At være studerende i 1960’erne var noget helt andet end det, nutidens studerende oplever. Man var overladt endnu mere til sig selv dengang – især da man som en purung grønskolling skulle finde hoved og hale i universitetslivet. Her var der ikke nogen behjælpelige tutorer eller vejledere til at guide én i en given retning. Derudover skulle man også sammensætte sin egen individuelle plan for uddannelsen.

”Der var ikke en decideret studieplan for os studerende. Der var nogle grundlæggende fag, man skulle op i, men man kunne selv vælge rækkefølgen af, hvornår man ville tage de pågældende fag. Der var ’bare’ to større prøver i løbet af uddannelsen – én efter to år og én efter fire år – hvor man så skulle have taget de fornødne fag for at kunne klare prøverne,” forklarer Ditlev Tamm.

For den unge Tamm var det rart at nørde med jurafaget i de seks år, han gik på universitetet. Grundlæggende set slugte han bøgerne med stor iver og interesse, men især ét fag har en fundamental betydning for jurafaget, hvis man spørger Ditlev Tamm.

”Jeg synes personligt, at obligationsret er ét af de mest vigtige inden for jura. Her lærer man virkelig at tænke juridisk – fx i forhold til reglerne om skyldforhold. Obligationsret har historiske rødder tilbage til romertiden, så det er et grundfag, hvor klassiske juridiske problemstillinger og tanker er i spil,” forklarer Ditlev Tamm.

Et privilegium

I løbet af sin studietid fik Ditlev Tamm opbygget et stort netværk, hvor han den dag i dag stadig har faglig og privat kontakt til mange af de tidligere medstuderende. Studietiden gjorde altså stort indtryk på Ditlev Tamm og var med til forme ham som person.

”Det er et privilegium at være studerende og kunne fordybe sig i dét, man finder interessant. Det skal nutidens studerende påskønne og være taknemlige for. Det er nemlig ikke alle mennesker, som har mulighed for at studere på universitetet,” siger han.