”Det er ikke fedt at skulle ned på knæ og bede om løn”

24-årige Emil Teistrup Borup læser politik og administration på Aalborg Universitet på 9. semester og brugte forrige semester i praktik hos Region Midtjylland i en afdeling, der arbejder med jordforurening, klima og miljø.

Selvom praktiktiden var lærerig og spændende, var den ulønnet. Det betød, at han tærede af sin opsparing hver dag for at betale for husleje og mad.

”Jeg har pludselig mistet en hel opsparing, fordi jeg skulle bruge af den i det halve år. Jeg gad godt at have brugt de penge, når jeg var færdig, til en ny husleje eller køb af lejlighed i måske Aarhus eller København,” siger Emil Teistrup Borup.

Samtidig har han brugt flere penge på den lange transport til praktikstedet, da han som studerende ikke må få kørselsfradrag.

”For mit vedkommende betyder det altså lidt, når man kører 160 km om dagen for at komme på arbejde,” siger han.

Selv var han dog ret heldig at få et studiejob efterfølgende på sit praktiksted. Men langtfra alle er så heldige og skal til at bygge deres økonomi op igen fra bunden.

En gylden mulighed

”Jeg kunne forestille mig, at der er nogle, som prioriterer at have valgfag, fordi de så kan beholde deres studiejob og indtægt i stedet for at tage i praktik og få ingen løn,” siger Emil Teistrup Borup.

Ifølge Lotte Jepsen, chef for studenterrådgivningen i Djøf, hører rådgiverne fra tid til anden om netop denne problemstilling: Nogle studerende fravælger praktikken, hvis det bedre kan betale sig at have et studiejob, selvom de egentlig var interesserede i at tage i praktik.

”Vi hører frustrationerne hos nogle medlemmer over, at det måske er økonomien, der spænder ben for, at man tager et praktikophold eller ej,” siger Lotte Jepsen.

Derfor undrer det Emil Teistrup Borup, at man fra politisk side ikke har prioriteret det højere at sikre, at praktiktiden ikke fravælges af de studerende.

”For mig at se er praktikperioden en gylden mulighed for at få praktisk erfaring. Det ville give mening, hvis der var god understøttelse fra statens side, så vi kan få nogle mere praktisk erfarne akademikere ud på arbejdsmarkedet,” siger Emil Teistrup Borup.

Lotte Jepsen pointerer også, at undersøgelser fra Djøf viser, at det er vigtigt at have erfaring med sig. Det er dog sjældent afgørende, om det er erfaring fra praktik eller studiejobs.

Uigennemskuelige regler

Med 37 timer om ugen på praktikstedet er det svært at presse et lønnet job ind ved siden af, påpeger Emil Teistrup Borup.

I øjeblikket har studerende til gengæld mulighed for at søge om en såkaldt erkendtlighed. Det betyder, at de kan få op til 3.000 kr. pr. måned som en påskønnelse af opholdet fra praktikstedet uden at skulle afmelde SU’en. Men det mener Emil Teistrup Borup ikke er holdbart.

”Problemet er, at der er nogle virksomheder, som vil sige nej til nogle studerende, fordi de ikke har råd til at betale de penge. For det andet er det ikke fedt som studerende at præsentere sig selv som en gratis arbejder for at få praktisk erfaring, men samtidig gå ned på knæ og bede praktikstedet om at betale en løn,” mener Emil Teistrup Borup og tilføjer:

”Det vil være godt, hvis man som studerende i det mindste bare kan holde sig oppe i den periode, man er i praktik.”

Ifølge Rasmus Pilegaard Petersen, der er formand for Djøf Studerende, bør der fra politisk side ses på, om reglerne skal ændres. Dels fordi flere studerende oplever at skulle gå væsentligt ned i indtægt, og dels fordi lovgivningen er for svær at forstå.

”Reglerne er sådan, at man fx ikke på forhånd må aftale erkendtlighed. Det gør det unødigt bureaukratisk og ugennemskueligt. Man bør også overveje at give de studerende mulighed for at få erkendtlighed op til det nuværende fribeløb, så éns økonomi stadig kan hænge sammen, når man er i praktik,” siger Rasmus Pilegaard Petersen.