Jobfest: Arbejdsgivere hungrer efter djøfere

”Det er arbejdstagers marked – det må vi bare sige.” Sådan lyder det fra funktionsleder Erik Barslund hos Administrations- og Servicestyrelsen, der står for rekruttering på tværs af 10 styrelser under Skatteministeriet.

Antallet af ansøgere til de ledige job, styrelsen slår op, er kraftigt faldende, og Erik Barslund og hans kolleger bliver nødt til at genopslå flere stillinger end tidligere, fortæller han.

”Vores stillingsopslag kører for fuld fart – det gjorde de også sidste år, men vi får færre ansøgninger ind. Vi kan også mærke, at flere af vores egne medarbejdere bliver kontaktet om ledige job. Så vi skal virkelig være på dupperne for også at fastholde dem,” siger Erik Barslund.

Opsparet behov

Også Djøf kan mærke, at der er gang i jobmarkedet. I Djøfs rådgivningscenter har 2.074 medlemmer fra marts til juni fået lønsparring i forbindelse med jobskifte. Det er en stigning på 47% sammenlignet med samme periode sidste år. Tallet ligger også langt over antallet af rådgivningssamtaler om jobskifte i marts-juni 2019, fortæller rådgivningschef Mette Knudsen.

”Jeg tror, det hænger sammen med vaccinerne og genåbning af arbejdspladser. Sidste forår var alt lidt usikkert, så der er nok lidt opsparet behov for jobskifte. Både hos dem, der normalt ville have skiftet job, som ikke har gjort det på grund af usikkerheden – og hos dem, der rent faktisk fik job under corona, men aldrig rigtig er kommet ombord og derfor gerne vil skifte igen. En lang ferie er typisk også noget, der kan sparke til ønsket om andre græsgange,” siger Mette Knudsen.

Og samtidig er der mange ledige job at søge. Eksempelvis har arbejdsgiverne de seneste måneder indrykket mange flere annoncer på Djøfs Jobunivers end forventet.

’Der er vildt travlt’

Også Katrine Ellersgaard Nielsen, branchedirektør hos DI Rådgiverne, melder om mangel på kandidater i konsulentbranchen. En DI-undersøgelse fra juni viser, at næsten halvdelen af rådgivervirksomhederne inden for de seneste tre måneder har opgivet at besætte en ledig stilling på grund af mangel på kvalificerede ansøgere.

”Det er vildt for at sige det, som det er, og det bliver ikke mindre efter regeringens ønske om at spare 3 mia. ud af 11 mia. på konsulentbistand i det offentlige,” siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Det kan måske lyde lidt underligt. Men Katrine Ellersgaard Nielsen forklarer det med, at statslige arbejdspladser har ’insourcet’ konsulentbistand. Hun peger på Økonomistyrelsen, der har oprettet en ny enhed kaldet Analyse og Implementering.

”I deres seneste stillingsopslag skriver de, at de er 40 mennesker og stadig vokser. Når vi regner på det, er omkring 500-600 årsværk hevet over i det offentlige, og det er klart, at det gør ondt. Det gør det i hvert fald ikke nemmere for de rådgivningsvirksomheder, der står for at skulle rekruttere.”

Derfor er konsulentvirksomhederne ganske enkelt i konkurrence med staten om de bedste konsulenter, siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Der er så meget pres på og så stor mangel på konsulenter nogle steder i branchen, at nogle rådgivervirksomheder takker nej tak til ordrer.

”Det er selvfølgelig ærgerligt, men det er jo rimelig nemt at tilpasse, og det sker lige nu. Det er også tankevækkende, at i forhold til den offentlige sektor som kunde er der nogle, som siger: ’Vi lukker vores offentlige forretning, for det er simpelthen for bøvlet, og vi gider ikke at have så mange tæv og skældud.’”

Kandidater stiller flere krav

Erik Barslund fra Administrations- og Servicestyrelsen mærker også konkurrencen fra andre arbejdsgivere, der jagter nye medarbejdere.

”Jobsøgerne har bare meget mere at vælge mellem i dag. Vi har flere kandidater, der springer i sidste øjeblik, fordi de har et, to eller tre andre jobtilbud på hånden. Det er ikke, fordi de er utilfredse med det tilbud, vi kommer med, men de vælger ud fra en samlet pakke.”

Jobindholdet betyder meget, og lønnen er selvfølgelig også en faktor, siger Erik Barslund. Men det er også andre ting, ansøgerne vægter, når de skal vælge, hvem deres fremtidige arbejdsgiver skal være.

”Vi oplever, at der kommer mange flere underliggende ting frem til jobsamtalerne, fordi de kan tillade sig det nu. Det er selvfølgelig individuelt, men det kan være fleksibilitet, hjemmearbejdsordninger eller større krav til karriereudvikling og onboarding.”

Men ’pakken’ af krav ud over løn og jobindhold bliver ikke kun lagt på bordet, fordi det er arbejdstagers marked lige nu, oplever Erik Barslund.

”Der kommer også nye generationer ud på arbejdsmarkedet, som har holdninger til de her ting. Og corona har også betydet noget. Så vi har lige nu en historisk mulighed for at sammensætte arbejdslivet og familielivet på en ny måde.”

Alt i alt betyder det, at arbejdsgiverne skal være mere proaktive, hvis de vil have nye folk ombord, vurderer Erik Barslund.

”Det bliver vi simpelthen nødt til. Tidligere sad vi og ventede på, at ansøgerne kom til os, men i dag har vi folk, der sørger for employer branding og tager fat i kandidater, der tidligere har søgt, og i det hele taget sørger for, at vi kommer så bredt ud som muligt.”

Der er nogle kandidater, det især kræver en ekstra indsats at få fat i, siger Erik Barslund.

”Vi dækker jo 10 styrelser med forskellige opgaver og over hele landet, så der er store regionale udsving. Men jeg vil klart sige, at vi har svært ved at tiltrække jurister, økonomer med speciale inden for regnskab, moms og større selskaber, it-specialister og selvfølgelig folk, der er fagligt tunge inden for skattedelen.”

Krævende rekruttering

Katrine Ellersgaard Nielsen fra DI Rådgiverne siger, at det går så hurtigt på konsulentområdet, fordi der hele tiden er brug for bistand på nye områder.

”Tag nu fx den grønne omstilling – der rykker det virkelig på det private marked, for de ved jo godt, at der kommer en masse nye krav, som betyder, at de skal flytte sig. Og det har de brug for hjælp til.”

”Et andet eksempel er, at vi her efter corona skal finde ud af, hvilken ledelse der skal til, for at både medarbejderne og organisationen trives. Det kræver nye værktøjer og nye vaner. Det bliver et konkurrenceparameter for virksomhederne, og derfor er de interesseret i at få hjælp til at ramme skiven så hurtigt som muligt.”

Men det kræver selvfølgelig, at rådgivervirksomhederne skal kunne stille med de konsulenter, der kan løfte de opgaver. Og ligesom Skatteministeriets styrelser sætter de også alt ind for at være proaktive, siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

”Vi taler om, hvordan vi holder på kvinderne, og vi taler generelt mere om mangfoldighed. Der er kommet et yderligere pres på at få vendt alle sten og sige: ’Er der et eller andet sted, hvor vi har en uhensigtsmæssig procedure eller kultur?”

DI Rådgiverne arbejder i øjeblikket med at blive bedre til at fortælle om de projekter, branchen løser.

”Det er der mange grunde til, men én af dem er rekruttering,” siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Et jobopslag er ikke nok

Erik Barslund er ikke i tvivl om, at et helt klassisk jobopslag ikke er nok længere – hverken nu eller i fremtiden.

”Men mon ikke der er en ketchupeffekt lige nu, fordi især mange private virksomheder har holdt jobopslag tilbage? Så har det vist sig, at det ikke gik så galt økonomisk som frygtet på grund af corona, og konjunkturerne er faktisk gode. Men set fra min pind håber jeg da, at efterspørgslen efter kandidater flader lidt ud.”