”På journalistik var vi en del af en klasse og havde mødepligt fra kl. 8-16 – hvad der er et fyord på mange universiteter. Hvis man ikke mødte op, skulle man skrive en erstatningsopgave. Der var også benhårde krav, når vi kom, og vi fik lov til at skrive for forskellige medier og kom ud i praktik. Det intense forløb, hvor vi knoklede igennem, var klart det, jeg udviklede mig mest af,” siger Jacob Mark.