Mest rift om pladserne i Aalborg

Aldrig har jurauddannelserne haft så mange ansøgere som i år. For mens søgningen til en videregående uddannelse generelt set er faldet 3% i år, er antallet af ansøgninger til jura steget med 4%. 

Særligt ét sted har oplevet en stor søgning: Ser man på antallet af ansøgere og studiepladser, har Aalborg Universitet (AAU) landets mest eftertragtede jura-uddannelse. I år var der 2,3 ansøgere pr. plads i Aalborg mod 1,9 på Københavns Universitet og 1,5 på Aarhus Universitet.

AAU har også slået sin egen rekord i antallet af førsteprioritetsansøgere på jura, og det er første gang, at den nordjyske uddannelse med et adgangskrav på 9,0 ligger over både Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Gode jobmuligheder

Det er 14 år siden, at de første studerende blev optaget på jurastudiet på AAU og ni år siden, at de første nyslåede kandidater kunne gå på jobjagt. Hvad er forklaringen på, at så mange kommende jurastuderende i dag orienterer sig mod Nordjylland, når de sender deres studievalgsønsker af sted?

Det er der formentlig flere forklaringer på, mener Ulla Steen, institutleder ved Juridisk Institut på AAU. En af dem er nok, at det ser rigtig godt ud med jobmulighederne.

Ved udflytningen af statslige arbejdspladser for fem år siden blev Nordjylland også tilgodeset. Fx flyttede dele af Skat og dele af Ankestyrelsen til Aalborg, og ifølge Ulla Steen har alene Ankestyrelsen aftaget mere end 60 juridiske kandidater fra AAU.

”Jobmulighederne er blevet meget bedre – advokatkontorerne og andre private virksomheder, heriblandt energihandels-virksomhederne, ansætter også mange for tiden,” siger hun.

Lav ledighed

I maj 2021 var ledighedsprocenten blandt jurister da også helt nede på 1,1% i Nordjylland, mens den var 1,5% i hovedstaden og 2,2% i Østjylland ifølge de seneste ledighedstal fra Akademikerne.

Men der er også rift om kandidaterne fra Aalborg uden for Nordjylland, siger Ulla Steen.

”Jeg er sikker på, at jurauddannelse på AAU hen over årene er blevet mere og mere anerkendt. Vi lægger meget vægt på at være tæt på de studerende, og det ved vi betyder meget for dem. Vores kandidater får selvfølgelig job i Nordjylland, men også hos Kammeradvokaten, på de store københavnske advokatkontorer, i statsadministrationen og hos domstolene – der har vi forholdsmæssigt lige så høje ansættelsestal som andre uddannelser.” 

Høje karakterer

Hun peger også på, at kandidatuddannelsen i Aalborg har de højeste karakterer blandt jurauddannelserne.

”Vi har ekstern censur til alle eksamener. Jeg ved ikke, om slutkaraktererne er noget, man spekulerer på, når man søger om optagelse på et studie. Men jeg håber virkelig, at vi bliver valgt for vores gode studiemiljø og vores undervisningsform ’problem based learning’ – vi gør meget ud af, at undervisningen tager afsæt i traditionelle almene, formueretlige og offentligretlige fag, kontekst, samtidig med at fokus rettes mod aktuelle samfundsmæssige problemstillinger,” siger Ulla Steen.

Godt socialt miljø

Amalie Nygaard-Mortensen skal i gang med 3. semester på jurastudiet. Selv om hun kommer fra Aalborg, overvejede hun både København (KU) og Aarhus (AU) – men det var netop undervisningsformen og studiemiljøet, der fik hende til at vælge AAU.

”Nogle mener jo, at KU og AU er mere prestigefyldt, og det bliver man lidt draget af – og også af, at det er storbyer. Jeg var heldig, at jeg kunne vælge frit, men jeg endte alligevel med Aalborg Universitet. Det, der drog mig, var den gruppeorienterede undervisning. Og så havde jeg hørt om det gode sociale – der er et vildt godt socialt miljø i Aalborg,” siger hun efter et år på AAU.

”På trods af corona har jeg på meget kort tid fået et helt vildt stort netværk – både på min egen årgang og blandt dem, der er længere på studiet. Folk er bare så søde til at hjælpe hinanden op til eksamener og med at dele noter og låne én bøger. Og jeg oplever også, at man hjælper hinanden de gange, hvor det er lidt svært.”

Amalie Nygaard-Mortensen tror også, at undervisningsformen er et plus, når hun engang skal til at finde et job.

”Vi bliver jo vænnet til at arbejde sammen, hvilket er en kæmpe kompetence at tage med videre – jeg tror virkelig, vi bliver godt rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet og til at indgå i samarbejder.”

Færre studierelevante job

Amalie Nygaard-Mortensen har ikke et studierelevant job endnu, da hun ikke er så langt henne på studiet.

”Men jeg kan fornemme, at der er rigtig gode muligheder. Vi får tit udsendt mails med jobopslag, så det er mit umiddelbare indtryk, at der er masser af studiejob at tage af,” siger Amalie Nygaard-Mortensen.

Det er også Ulla Steens oplevelse, men de kan dog ikke helt hamle op med København.

”I de større byer er der bedre muligheder – vi er dog kommet rigtig godt med. Men der er faktisk en del af vores studerende, der har studenterjob i København og alligevel tager hele uddannelsen i Aalborg.”

Begrænset frafald

Ulla Steen siger, at der kun er ganske få, der dropper ud, og også kun et fåtal, som skifter til et andet jurastudie undervejs.

”Og de få, der gør, skifter typisk til København – men vi får også nogle den anden vej. Når vi har undersøgt, hvorfor de skifter, kan begrundelsen være den specifikke sammensætning af fag, men tit har det med en kæreste at gøre.”

Ligesom Amalie Nygaard-Mortensen har Lukas Alexander Tranholm Olesen også netop afsluttet det første år på jurastudiet på AAU. Modsat Amalie havde han Aarhus som sin førsteprioritet.

”Jeg overvejede da, at jeg altid kunne skifte studie på et tidspunkt. For jeg var et sted i mit liv, hvor jeg var træt af det nordjyske og gerne ville have en frisk start. Men da jeg havde gået et par måneder på studiet, tænkte jeg: ’Det er her, jeg hører til.’ Og så har jeg været glad for det lige siden.”

Han fremhæver også gruppearbejdet og det sociale som årsagen til, at han ikke længere tænker på at skifte. Og så har han det meste af sin familie i nærheden.

Nogle københavnere søger også mod Aalborg

Både Lukas og Amalie kommer begge to fra Nordjylland. Det samme gælder 40% ud af de studerende, der har søgt ind på jura i Aalborg i år. 23% stammer fra øst for Storebælt, men ansøgere fra Fyn og det øvrige Jylland ligger på et stabilt lavere niveau.

Og der er altså rift om pladserne, hvilket Ulla Steen ser som et bevis på, at den nordjyske jurauddannelse ikke længere er ny, men fast forankret.

Betyder den stigende interesse for en studieplads på jura på AAU, at I vil skalere pladserne op?

”Vi har fik mulighed for at optage 10 mere sidste år og i år. Lidt flere vil da være dejligt, men ikke betragteligt flere, for tingene skal være i balance – de uddannelser på AAU, hvor beskæftigelsen efterfølgende ikke er god, bliver dimensioneret derefter,” siger Ulla Steen.