Ledere skal stole mere på mavefornemmelsen – og ikke kun på data

Han ser nemlig noget positivt i, at man udfordrer tendensen til at betragte data som en direkte vej til både hurtigere, bedre og mere objektive beslutninger.

”Vi har været igennem en periode, hvor der har været en form for benovelse over data, og der har været en tendens til, at vi ligesom bare skulle indsamle data, kigge på det og derigennem tage beslutninger,” forklarer Mikkel Flyverbom.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Psychology and Marketing og bygger på data fra 122 forskellige reklame-, forlags- og softwarevirksomheder. Fokus i studiet er at analysere, hvilke innovationsprojekter virksomhederne vælger at udvikle og satse på. Det kan være, hvilken bog der skal udgives, eller hvilken film der skal produceres.

Og studiets konklusioner er relevante, fordi de gør det tydeligt, hvordan data bør indgå i beslutningsprocesser, pointerer Mikkel Flyverbom.

”Data bør aldrig stå alene. Det kan bruges til at stille spørgsmål og blive nysgerrig på nogle mønstre, og jeg tror, at det er helt nede på det niveau, at man skal lægge data – altså som afsæt for diskussioner snarere end svarene på spørgsmål,” understreger han.

Menneskelige styrker

Forskerne bag studiet har gennem deres analyser ikke fundet belæg for, at man rent faktisk opnår mere succes ved at stole 100% på data. Det giver ifølge Mikkel Flyverbom god mening, da han mener, at vi er blevet hevet ind i en forkert forestilling om, at fx kunstig intelligens er bedre end mennesker til at tage beslutninger.

”Som en af mine kolleger har formuleret det, er kunstig intelligens slet ikke kunstig, fordi den er skabt af mennesker, og den er heller ikke intelligent, fordi den er uudviklet og dårlig til at tage mere komplekse beslutninger,” fortæller han.

Derfor mener han, at vi er langt fra, at både kunstig intelligens og datadrevne beslutningstilgange på nogen måde kan matche såvel den menneskelige erfaring og ekspertise som menneskers evne til at se sammenhænge og nuancer. 

”Hvis man tænker på verden som noget, der kan reduceres til data, har man også en forestilling om at det, som en leder skal tage beslutninger om, er meget endimensionelt, og det er det sjældent,” forklarer han og tilføjer:

”De beslutninger, som der bliver talt om i dette studie, er jo beslutninger, hvor alle mulige hensyn og input skal opvejes mod hinanden, og det er mennesker meget bedre til end maskiner og datadrevne systemer.”

Det er ikke sort og hvidt

Selv om studiet viser, at især erfarne ledere i situationer med ekstrem uvished bør stole på deres instinkter og erfaringer frem for analytiske værktøjer, påpeger Mikkel Flyverbom også, at det ikke nødvendigvis kan ses så sort og hvidt. Der er nemlig også en masse ting, som en menneskehjerne er dårligere til, som fx at overskue mange datapunkter og se mønstre.

Derfor nytter det heller ikke noget at smide alle dataanalyser i skraldespanden og udelukkende arbejde ud fra instinkter og simple beslutningsstrategier. Ifølge Mikkel Flyverbom handler det derimod for ledere om at tage ved lære, for man skal hverken stole blindt på data eller blindt på mavefornemmelse.

”Hvis man vil tage klogere og mere informerede beslutninger, bliver man nødt til at opbygge kompetencer til at kunne arbejde med data og integrere data som en del af de input, som man baserer sin beslutning på. Det er måske også det, mange ledere mangler lige nu.”