Min yndlingsteoretiker
Filosof åbnede Gustavs øjne for ulighed
11.8.2021
af
Nicolai Foldgast
Privatfoto
Da Gustav Dyppel læste et af hovedværkerne i nyere politisk teori, indså han, hvor forskellige muligheder vi har i livet – og hvor meget tilfældigheder og held kan påvirke vores chancer.
Gustav Dyppel har netop færdiggjort sin bachelor i statskundskab på Aarhus Universitet. Hvis han skal pege på den teoretiker, der har gjort det største indtryk på ham i løbet af de første år på studiet, er svaret amerikanske John Rawls.
Det gælder især hans bog ’A Theory of Justice’ fra 1971. Her udlægger Rawls, hvordan man opnår fordelingsmæssig retfærdighed i samfundet.
”Generelt set er vi mennesker født med bestemte livschancer, hvor man ikke altid er herre over dem. John Rawls kommer med en retfærdighedsappel i forhold til dette. Inden jeg læste teksten, var jeg ikke i så høj grad opmærksom på uligheden i livschancer, men det er jeg nu, og jeg kan fuldt ud stå inde for Rawls’ tanker,” forklarer Gustav Dyppel.
John Rawls
- 1921-2002
- Ph.d. i filosofi fra Princeton University
- Fokuserede meget på moralske aspekter og retfærdighed i samfundet
- Udgav især bøger inden for den normative politiske teori
- Er mest kendt for tankerne om lighed i basale menneskerettigheder, lighed i livschancer samt forbedring af livsvilkårene for de svagest stillede i samfundet
Herre over egne muligheder?
John Rawls er fortaler for lighed i menneskerettigheder og livschancer samt for, at de svagest stillede skal have bedre livsvilkår. Hvis man tager de kritiske briller på i forhold til disse tanker, kan et modsvar være, at man som individ kan definere og skabe sin egen skæbne, hvis man bare arbejder hårdt nok.
En betændt problematik, som bl.a. omhandler retfærdighed, muligheder, flid, ambitioner, institutionel undertrykkelse af individet og samfundsmæssig opbygning. Noget, den 23-årige studerende også har lagt mærke til.
”Jeg synes, det er en interessant diskussion, hvorvidt man er herre over sine egne muligheder i livet, eller om man bare tager de kort, der er givet én,” lyder det fra ham.
Det er en diskussion, Gustav Dyppel selv har haft med en af sine gode venner. De kommer begge fra landet, og her er det et klassisk dilemma, om man skal blive eller rykke videre mod de større byer.
”Min kammerat ser lidt mere negativt på vores jævnaldrende, som vælger at forblive på landet, da de ’bare’ tager de kort, der er givet dem. Jeg anskuer det anderledes og fokuserer på, at de måske er glade for et simpelt liv på landet, eller at de måske ikke har haft de samme muligheder som os, der har rykket os,” forklarer Gustav Dyppel.
Ulige chancer
At John Rawls er en normativ tænker, er Gustav Dyppel udmærket klar over. Han vil da heller ikke komme med en bombastisk opsang om, at der er kæmpe ulighed i det danske samfund, og at der skal gøres noget ved det. Han mener blot, at man skal huske på, at vi som mennesker ikke altid har de samme forudsætninger.
”Jeg ved godt, at det er urealistisk at opnå fuldstændig mulighedslighed i samfundet, men man skal huske perspektivet, når man kigger eller bedømmer andre folk. Der kan ofte ligge nogle ting gemt, som vedkommende ikke selv har været herre over, og hvor det er tilfældighed og held, som har spillet ind. Vi har ikke alle de samme chancer i livet,” siger han.
Gustavs gode råd til at læse John Rawls
- Start med Rawls' argumenter om den oprindelige position, uvidenhedens slør, og hvad ”rationelle individer” intuitivt kan blive enige om ud fra et retfærdighedsmæssigt-allokativt synspunkt.
- Her er det en god idé at begynde med opridsninger af disse argumenter i lærebøger, inden du går videre med John Rawls’ egne primærtekster.
- Herefter kan du give dig i kast med første kapitel i 'A Theory of Justice'.
Har du en yndlingsteoretiker, du gerne vil fortælle om, hører vi meget gerne fra dig.
Ledige stillinger