Sådan faldt Gadejuristen fra hinanden

Hvordan i alverden kunne det gå så galt? Det spørgsmål hænger i luften over baghuset på Værnedamsvej 7A, der formelt er en adresse på Frederiksberg, men hvor Vesterbro ligger på det modsatte fortov. Og der er ingen tvivl om, i hvilken bydel de fleste besøgende gennem årene havde deres liv og dagligdag.

Der står stadig Gadejuristen på døren. En godt 20-årig organisation; bygget op fra bunden af en behjertet, engageret og kompetent indsats, der har sat stedet på finansloven og udløst en stribe skåltaler og dertil hørende priser.

I dag er organisationen eroderet. Bestyrelsen bruger sine kræfter på at gennemføre en formel og korrekt lukning over for Civilstyrelsen og Socialstyrelsen, så alle myndigheder får pengene retur.

Djøfbladet beder tidligere speciallæge Peter Ege, der sidder i Gadejuristens bestyrelse, om at give en status.

"Vi er ved at afvikle Gadejuristen i sin nuværende form. Måske kan der opstå en ny fugl Føniks," siger han.

Han er den eneste i bestyrelsen, der udtaler sig i offentligheden. Andre er i dag tavse, umulige at opsøge – eller afviser at svare på spørgsmål.

Hjælp til de svageste

Nedsmeltningen fremstår total. Cirka 10 ansatte og 40 frivillige har kæmpet for at redde udsatte mennesker på kanten af samfundet. Den indsats er – i hvert fald indtil videre – gået i stå. 

Stifteren og den daglige leder, Nanna W. Gotfredsen, har været på orlov siden midt i februar, og hun svarer ikke på henvendelser fra Djøfbladet.

Tidligere har hun i et portrætinterview i Djøfbladet fortalt om, hvad der fik hende til at starte Gadejuristen og droppe karrieredrømmen om at blive advokat.

”Stofbrugerne døde i hobetal op gennem 90'erne, både på Vesterbro, men også i resten af landet. Vi havde nogle af de højeste dødstal i Europa. Det var simpelthen en katastrofe, der udspillede sig, og det var ikke til at holde ud,” forklarede hun.

Intet nyt siden 1. juni

Men hvordan endte det så med, at Gadejuristen kollapsede i løbet af få måneder? Når man læser opslaget på Gadejuristens side på Facebook, hvor Nanna W. Gotfredsens orlov annonceres, veksler reaktionerne mellem ”god bedring” og kommentarer om, at det er godt, at hun nu får skrevet den bog.

Der er mange varme tanker. Omkring 1.000 mennesker, hvis liv er presset i bund af stoffer, salg af gadesex og hård kriminalitet, har fået hjælp hvert år.

Der står respekt om arbejdet. Gadejuristen fik Hjemløseprisen i 2017. Og i februar 2020 fik Gadejuristen og en række andre sociale organisationer en finanslovsbevilling, der strakte sig år frem. Det skabte bedre vilkår, efter at nedlæggelsen af satspuljen havde gjort tilværelsen usikker.

”Tilbuddene danner ramme for udsattes hverdag, og her kan fx et nyt opholdsrum eller nymalede vægge gøre en kæmpe forskel for menneskers trivsel," lød det fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

I 2021 blev der udbetalt fire millioner kroner. I 2022 skulle beløbet være tre millioner kroner, og fra 2023 og frem skulle organisationen fast have to millioner kroner årligt.

Så sent som i maj 2021 blev Gadejuristen i Djøfbladet fremhævet som et eksempel på, hvordan opsøgende retshjælp kan organiseres over for borgere, der ikke bruger de sædvanlige juridiske kanaler.

Men nu mødes Gadejuristens klientel af en lukket dør, en afvisende telefonsvarer og en hjemmeside, der lakonisk meddeler: Gadejuristen må indstille sin retshjælpsaktiviteter.

Det er sidens seneste nyhed. Den er fra 1. juni.

Samarbejdsproblemer

Pressen har beskrevet nedturen og en yderst konfliktfyldt overflade. Berlingske beskrev 1. juni, at ”forvirringen er total” og tegnede billedet af to fronter trukket massivt op: Medarbejdere over for bestyrelse.

Og det står klart, at syv medarbejdere, næsten alle jurister, i marts og april afleverede deres opsigelser. Det står også klart, at bestyrelsen derpå fyrede de tre sidste ansatte.

Over for TV2 Lorry har medlem af bestyrelsen Kristian Andenæs kaldt situationen utroligt trist. Han uddybede:

”Gadejuristens problemer skyldes samarbejdsproblemer mellem de involverede parter, og det har ført til, at de fleste medarbejdere har sagt op.”

En alternativ organisation

Jurist Maja Løvbjerg Hansen har fremstået som den ordførende blandt medarbejderne. Hun har remset flere problemer op i pressen, der alle handler om, at bestyrelsen pludselig begyndte at blande sig for meget i driften og sætte rammer for sagsbehandlingen på gaden.

Maja Løvbjerg Hansen blev frivillig i Gadejuristen som student i 2007. I 2013 blev hun fuldtidsansat som jurist.

”Da jeg starter i 2007, er Istedgade stadig meget intens, og det er liv og død. Mange stofbrugere har rettigheder, der ikke bliver aktiveret i Danmark. Det kæmper vi for, at de får. Gadejuristen har været en enormt god arbejdsplads,” siger hun til Djøfbladet.

Men i foråret 2021 proklamerede hun via opslag på sociale medier, at det var slut. 30. april var hendes sidste arbejdsdag.

Ifølge hendes forklaring peger pilen entydigt på, at bestyrelsen har fejlet:

”Jeg håber, alle mine tidligere klienter ved, at vi, der har forladt Gadejuristen, har gjort, hvad vi kunne for at blive, og at vi kun har forladt organisationen, fordi det var sidste udvej,” skrev hun i sit opslag.

Maja Løvbjerg Hansen har parallelt med konflikten stiftet en ny organisation, der hedder Gadens Jurister, som var på gaden for første gang i denne uge. Ifølge hende arbejder juristerne ulønnet, og organisationen er i gang med at finde lønmidler og tage kontakter til myndigheder. Ifølge CVR-registeret holder foreningen til på Onkel Dannys Plads 1 på Vesterbro i København.

Så mens Gadejuristen afvikles og synker i grus, og lederen er på orlov, er en anden organisation langsomt ved at blive bygget op oven på ruinerne – på initiativ af en tidligere medarbejder.

Kritik af bestyrelsen

Maja Løvbjerg Hansen fastholder over for Djøfbladet sin kontante kritik af bestyrelsen, der ifølge hende pludselig vågnede af sin dvale i foråret 2021 og blev meget aktiv.

”Det har hidtil været en bestyrelse, der kom en gang om året og drak et glas vin. Det har ikke været en aktiv bestyrelse. Det bliver de så nu,” siger hun – og udpeger det, der for hende er problemets kerne:

”Bestyrelsen begynder at tage beslutninger, som medarbejdergruppen stiller spørgsmål ved.”

Forkerte beslutninger, vel at mærke. Maja Løvbjerg Hansen mener manglende kompetencer i bestyrelsen er forklaringen på nedturen.

”Gadejuristen får op mod otte millioner kroner om året i tilskud. Men det er ikke blevet kontrolleret, om bestyrelsen havde kompetencerne til at have ansvaret for så mange millioner. Der er ikke blevet stillet krav,” siger hun.

Henvendelse fra medarbejderne

Lagt op på en tidslinje er det tydeligt, at der i forløbet mellem Nanna W. Gotfredsens orlov meldes ud den 16. februar 2021 og de første opsigelser i marts på kort tid og med stor kraft er opstået en konflikt mellem bestyrelsen og de ansatte.

Peter Ege kommer med en ny oplysning, der ikke tidligere har været fremme i sagen. Han forklarer, at medarbejderne i februar 2021 sendte en e-mail til bestyrelsen med et brev, der af bestyrelsen blev set som meget kritisk over for Nanna W. Gotfredsens ledelse.

"Medarbejderne forklarer, at de er i konflikt med Nanna og ikke kan arbejde under hendes ledelse,” siger Peter Ege.

Han afviser medarbejdernes kritik af bestyrelsen og påpeger, at den er udokumenteret.

Han forklarer, at bestyrelsen efter henvendelsen foreslår, at der bliver lavet en advokatundersøgelse, fordi medarbejdernes kritik ikke er konkret, og de ikke vil nævne eksempler.

”Men det vil medarbejderne ikke gå med til,” sammenfatter Peter Ege.

"Og så sender vi Nanna hjem. Hun har nogle ganske få sager, men viser sig ikke på kontoret. Det er ikke en løsning, hun er glad for, tror jeg."

Har jeg ret i, at I ikke er vidende om, at hun har gjort noget kritisabelt?

”Det er vi ikke vidende om. Det er rigtigt.”

Var det så rigtigt at sende hende hjem?

”Ja. For at skabe fred og ro på arbejdspladsen.”

Peter Ege forklarer, at han holder flere møder med medarbejderne i et forsøg på at mægle i konflikten, men de står fast på kritikken.

"Det skulle have været forelagt bestyrelsen meget tidligere. Vi troede jo, alt var fryd og gammen," er hans konklusion.

Afviser kritik af bestyrelsen

En kort opsummering: Alt er fryd og gammen udadtil frem til februar 2021. Her får bestyrelsen en henvendelse fra en større gruppe medarbejdere – hvorpå bestyrelsen vælger at bede Nanna W. Gotfredsen forlade organisationen.

Bestyrelsen vil bruge tid til at rydde op. Det er denne oprydning, medarbejderne ser som indblanding i deres arbejde.

I timerne og dagene efter at stifter og daglig leder Nanna Gotfredsen forsvinder fra Gadejuristen medio februar, forsvinder også tre bestyrelsesmedlemmer. De var alle tre repræsentanter for organisationens brugere.

Anja Plesner Bloch er en af de tre. Hun er formand for Brugernes Akademi, der arbejder for at forbedre vilkårene for både tidligere og nuværende stofbrugere.

"Jeg trådte ud af bestyrelsen i februar, da balladen begyndte. Jeg gik inden for det første døgn efter klagen, fordi jeg stadig modtog hjælp og oplevede en interessekonflikt," siger hun.

Anja Plesner Bloch forsvarer bestyrelsen og dens kompetencer:

"Man kan ikke sige, bestyrelsen ikke er kompetent. Kristian Andenæs er yderst kompetent. Liese Recke er yderst kompetent. Peter Ege er yderst kompetent. De er alle yderst kompetente,” siger Anja Plesner Bloch.

Vi udtrykte vores bekymring

Det er en helt ny oplysning i offentligheden, at medarbejderne skulle have klaget over deres leder.

Men oplysningen er ikke ny for den tidligere medarbejder Maja Løvbjerg Hansen.

”Det er ikke rigtigt. Men det er en forklaring, bestyrelsen bliver ved at gentage – det gjorde de også over for os. Men der har ikke været en klage over Nanna fra medarbejderne. Vi har sagt op på grund af bestyrelsens handlinger efter Nannas orlov. Det har intet med hende at gøre,” siger Maja Løvbjerg Hansen.

Har der slet ikke været noget, som bestyrelsen kan opfatte som en klage?

”Nej, ikke som jeg har set det.”

Hverken medarbejderne eller bestyrelsen vil fremlægge den e-mail fra medarbejderne, striden står om.

Maja Løvbjerg Hansen afviser, at medarbejderne har sagt nej til at deltage i en advokatundersøgelse. Men de betingede sig, at de kunne svare kollektivt i undersøgelsen, hvilket blev afvist, forklarer hun.

Maja Løvbjerg Hansen understreger, at hun er meget imod, at Nanna W. Gotfredsens navn overhovedet skal inddrages i forløbet.

”Jeg siger kun det her, fordi bestyrelsen er gået ud først.”

Hun beder derpå om, at de syv medarbejdere, der sagde op, får mulighed for at komme med en fælles udtalelse, hvilket Djøfbladet giver dem mulighed for.

Det kommer i udtalelsen frem, at det, bestyrelsen ser som en klage, der forhindrer et videre samarbejde, af medarbejderne betragtes som en bekymring – udtrykt af medarbejderne over for bestyrelsen.

”Vi ønsker ikke at kommentere på kollegaers personalesager. I begyndelsen af året gik vi til bestyrelsen med en bekymring. Den bekymring har de reageret virkelig dårligt på og truffet en række beslutninger, vi som ansatte ikke kunne stå inde for,” lyder det i udtalelsen, som Maja Løvbjerg Hansen overbringer til Djøfbladet fra syv af medarbejderne.

Og udtalelsen fortsætter:

”Bestyrelsen stiller os nu i en meget vanskelig situation. De har gentagne gange indskærpet for os, at vores tavshedspligt også gælder efter ansættelsens ophør. Og så kommer de nu med en udlægning, som vi i hvert fald kan sige indeholder faktuelt forkerte oplysninger om forløbet.”

Til sidst lyder det i udtalelsen:

”Når man som ansat oplever, at der bliver truffet beslutninger, som man er stærkt uenige i, så har man jo i sidste ende ingen andre mulighed end at gå. Og det har vi så gjort.”

Klage eller bekymring

Det afgørende spørgsmål er, om medarbejdernes henvendelse havde karakter af en klage over Nanna W. Gotfredsen, eller om den gav udtryk for en bekymring for hende.

Kort sagt: Ønskede medarbejderne, at hun skulle have hjælp – eller ønskede de en anden ledelse?

Spørger man det udtrådte medlem af bestyrelsen Anja Plesner Bloch, hvordan hun opfattede henvendelsen fra medarbejderne, svarer hun ganske kort:

”Jeg opfattede den som meget pludselig opstået.”

Hun har ikke yderligere kommentarer. Peter Ege fastholder over for Djøfbladet, at der var tale om en klage, der blokerede for videre samarbejde.

Gruppen skal hjælpes

Tidligere jurist i Gadejuristen Maja Løvbjerg Hansen arbejder videre på den alternative retshjælpsorganisation i form af Gadens Jurister.

”Vi har sagt til Socialministeriet, at vi gerne vil køre videre i et andet regi. Det har vi fået positiv feedback på, så det arbejder vi videre med,” siger hun.

Men hun forklarer også, at medarbejderne er parat til at vende tilbage og starte forfra.

”Hvis bestyrelsen ringer og siger ’skal vi lave en aftale og gå i gang?’, så gør vi det. Vi vil ikke stå i vejen for, at der er retshjælp til den her gruppe.”

Den model har bestyrelsesmedlem Peter Ege ikke stor tiltro til.

"Det bliver svært at reetablere Gadejuristen. Det er jo Nanna W. Gotfredsen, der har stået for det. Og det er ikke sikkert, hun orker det længere. Sådan er det med organisationer drevet af ildsjæle. Og når konflikten så kommer til at dreje sig om ildsjælen selv."

”De er uundværlige”

Tilbage står, at en organisation, der med meget handlingsanvisende rådgivning har skabt konkrete resultater, er sat ud af spillet.

Tidligere bestyrelsesmedlem Anja Plesner Bloch mener, at tabet af Gadejuristen er meget stort.

”De er uundværlige,” siger hun.

Og for hende fremstår Nanna W. Gotfredsen som synonym med selve ånden i Gadejuristens arbejde.

”Nanna er altid 100% på brugeres side uden at se på konsekvenserne, mens andre i systemet altid tager kollegiale hensyn og ikke sætter brugerne forrest. Det gør hun," forklarer Anja Plesner Bloch.

"Når man skulle have oplysninger om sine rettigheder, så var Nanna der," forklarer Anja Plesner Bloch, der personligt har fået stor hjælp af Nanna W. Gotfredsen.

"Hun kæmpede også min sag 100%. Jeg fik fjernet mit barn, da han var 9 år, nu er han 22. Jeg fik ham tilbage, da han var 11. Det var ikke sket uden Gadejuristen."

Djøfbladet har i forbindelse med denne artikel gerne villet interviewe Gadejuristens tidligere leder, Nanna W. Gotfredsen, og har bedt hende forholde sig til den udlægning, de øvrige kilder har af forløbet. Hun har ikke svaret på Djøfbladets henvendelser.