Philip køber ulovlige study drugs: "En mellemting mellem kaffe og kokain"

Philip sidder alene i sin lejlighed. På bordet foran ham ligger de massive jurabøger åbne. Lige ved siden af ligger en pakke med piller. Og denne morgen har Philip allerede indtaget halvdelen af en lille hvid pille.

Selv beskriver han pillen som et ’hjælpeværktøj’ til at klare sig igennem sin netop forestående eksamen.

”Det er, som om det er en dybere og kraftigere energi, end hvad man ville få ud af bare at drikke kaffe, som så bare rammer som et godstog. Den energi, det giver, er sådan en mellemting mellem kaffe og kokain, og jeg bliver simpelthen meget mere effektiv.”

Det er langtfra første gang, at han oplever denne rus. Pillen, som denne gang er Modafinil og i populær tale omtales som et study drug, er nemlig efterhånden et fast element, når han skal læse op til et fag, han ikke er synderligt begejstret for.

”På studiet synes jeg nogle gange, det kan være hårdt at forberede sig til eksamenerne og bruge den mængde tid, der skal til. Og nogle af de mentale udfordringer, der kan være ved at sidde og læse stof, som du egentlig ikke gider, de er bare gone, når jeg tager study drugs,” forklarer han.

Philip er et dæknavn, idet han gerne vil være anonym af hensyn til sin fremtidige karriere.

Fokus

Philip er ikke den eneste, der hiver en pille frem fra tasken, når eksamen står for døren. En ny studielivsundersøgelse fra Djøf viser, at 7% af de studerende har taget præstationsfremmende midler under studiet, uden at de var blevet ordineret af en læge.

Heraf svarer tre ud af fire, at de kun har brugt midlerne i forbindelse med eksamen eller eksamensforberedelse, hvilket også er tilfældet for Philip.

Han går på ottende semester, og siden tredje semester har han brugt study drugs ved flere af sine eksamener. Første gang han gjorde det, var han nået til nogle fag, som han selv beskriver som uinteressante. Derfor havde han undersøgt, om der var noget, der ville kunne lette læsningen.

”Det lød, som om det kunne gøre eksamensforberedelsen og det at komme igennem de her fag lidt nemmere. Og så kan man jo så også komme ud med en bedre karakter, hvilket på jura bestemt ikke er en dårlig ting,” fortæller han, men understreger, at det for ham primært handler om styrke sin motivation og koncentration.

The dark web

For Philip har pillerne umiddelbart kun positive effekter. Men det er kun én side af sagen. For dels er der nogle potentielle bivirkninger, og dels bryder Philip loven.

Modafinil er nemlig receptpligtig medicin, som udskrives mod narkolepsi – altså til personer, der lider af øget træthed og er i risiko for søvnanfald. Philip er på ingen måde diagnosticeret med narkolepsi, og derfor får han fat i Modafinil gennem andre kanaler.

”Engang kunne man bare købe det på internettet. I dag skal man købe det på the dark web med bitcoins eller andre kryptovalutaer. Så det er blevet lidt sværere, men resultatet er det samme,” fortæller han.

Karen Juul Jensen er specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, og sammen med sine kolleger arbejder hun for at bekæmpe ulovligt salg af medicin. For hende er det bekymrende, at Philip køber sine piller på denne måde.

”Når man køber medicinen på the dark web eller fx på sociale medier eller hjemmesider, som ikke har en tilladelse til at sælge medicin, kan der være tale om medicin, som vi ikke ved, hvordan er fremstillet, hvem der har fremstillet, eller hvad der reelt er i.”  

”Så selv om det ser professionelt ud, er der ingen viden overhovedet om det reelle indhold, og det kan derfor være sundhedsskadeligt og i værste tilfælde også livsfarligt,” understreger hun.

Svingende kvalitet

Karen Juul Jensen forklarer, at Lægemiddelstyrelsen regelmæssigt foretager test af ulovlig medicin – herunder også study drugs. Her ser de ofte, at kvaliteten af medicinen er ekstremt svingende. Derfor mener hun, det er at gamble med sit eget helbred, når man køber medicin på den måde, som Philip gør.

”Vi ser, at mængden af aktivt indholdsstof kan variere fra pille til pille i én og samme pakning. Og det siger jo næsten det hele – det er en kvalitet, du ikke kan regne med, fordi det er fremstillet uden tilladelser til hverken medicinen eller til de virksomheder, der fremstiller medicinen.”

Derfor opfordrer Lægemiddelstyrelsen også generelt til, at man kontakter sin læge, hvis man tror, at man kan have behov for medicinsk behandling for at klare studiet.

Plusser og minusser

Som nævnt er der en række potentielle bivirkninger af Modafinil. Mere end hver 10. får hovedpine, mens op til 10% oplever diarré, kvalme, nedsat appetit, angst, depression eller søvnløshed. Samtidig kan stoffet i sjældne tilfælde føre til hallucinationer, mani og psykose.

Lars Bjerrum, som er professor ved Københavns Universitet og praktiserende læge, understreger også, at bivirkningerne er mange og særdeles alvorlige.

”Det er hele kroppen, der sættes i gang med en øget aktivitet, når man indtager Modafinil. Hjertet slår hurtigere, og man kan faktisk få hjerteforkvabbelse, og i værste tilfælde kan man dø af det,” forklarer han.

Han fortæller, at study drugs er i familie med amfetamin, og derfor er det også noget af det mest vanedannende, der findes. Derfor understreger han, at det er et skråplan at begynde at bruge det til eksamenssituationer.

Philip er bekendt med bivirkningerne, men det er ikke noget, han tænker synderligt over, fordi han endnu ikke har oplevet nogen.

”Jeg tænker lidt, at hvis der skulle være kommet noget, ville jeg have mærket det. Sådan noget som kvalme vil jeg godt kunne leve med, hvis jeg stadig arbejder mere effektivt, og så vil jeg intet have imod at fortsætte. Så det er med at opveje plusser og minusser,” siger han.

Alligevel understreger han, at han vil stoppe øjeblikkeligt, hvis han oplever at få udslæt, som der står, man skal være opmærksom på i indlægssedlen. Det kan nemlig føre til alvorlige hudsygdomme, og det mener han ikke er værd at få.

Men selv om Philip endnu ikke har mærket noget og føler, at han har styr på sit forbrug, er Lars Bjerrum stadig meget skeptisk.

”Der kan være en risiko for, at det kan være svært for ham at komme ud af igen. Der kan opstå en psykisk afhængighed, som er en trang til at få stoffet. Når man først er startet på det, vil man have det igen, fordi man har mærket, at det hjalp, og man blev speedet af det,” fortæller han og fortsætter:

”Så selv om han ikke føler sig afhængig endnu, er jeg bekymret for, at han vil føle det på et tidspunkt. Men der er selvfølgelig individuelle variationer, og nogle er i større risiko for at blive hooked end andre.”

Bødestraf

Karen Juul Jensen forklarer, at det primært er salg af ulovlig medicin, der straffes. Men som køber kan man også blive straffet – bl.a. fordi medicin købt online ofte sendes fra tredjelande, som er lande, der står uden for et internationalt samarbejde.

”Og det er ikke lovligt at få tilsendt medicin fra tredjelande. Medicinen kan blive stoppet i tolden, og det kan straffes med bøde,” forklarer hun og fortsætter:

”Så området er straffebelagt, men det vigtige er, at man overhovedet ikke skal selvmedicinere med ulovlig medicin. Det er hovedbudskabet for os, fordi det er potentielt meget sundhedsfarligt og faktisk også livsfarligt.”

Alligevel ser Philip ikke noget forkert i det, han gør.

”Hvis den potentielle maksimale konsekvens er en bøde, men de faktiske positive resultater er et nemmere studie, bedre præstationer og mere effektivitet – så er det for mig en opvejning, der til hver en tid vil falde ud til fordel for pillerne.”

Men hvordan forholder du dig til, at det, du gør, er ulovligt?

”Jeg forholder mig til den moralske del af éns handling. Og det, at man tager noget, som staten har sagt, at jeg ikke må tage, er i min verden ikke et problem. Om det er study drugs eller andet – det er et personligt valg, som kun vedrører én selv.”

Derfor ser Philip heller ikke nogen grund til at stoppe på pillerne lige foreløbig. Men han er dog sikker på, at det automatisk vil få en ende, når studiet rinder ud. Eller hvert fald næsten sikker.

”Jeg tror, at når jeg har fundet mit første fuldtidsarbejde inden for et spændende fag, så stopper jeg helt naturligt, for så kommer jeg til at sidde med noget, som jeg rent faktisk gerne vil bruge en masse tid på. Det er hvert fald planen, og så må jeg se, om det holder.”

Redaktionen er bekendt med Philips identitet.