"Jeg har haft en stejl læringskurve"

Claus Andersen havde slet ikke set det komme. At han som 37-årig økonom ville sidde som det ene af fire direktionsmedlemmer i Transportministeriet med ansvaret for den grønne omstilling af transportsektoren.

Da han blev kandidat fra polit.studiet i 2008, var det på skatte- og beskæftigelsesområdet, det skete. Dengang fyldte den grønne omstilling meget lidt, siger han.

”Men nu synes jeg, det er enormt interessant. Der er virkelig ved at ske noget – særligt i akademia. Så fra at være et område, jeg ikke hæftede mig særligt ved, er det for alvor kommet på dagsordenen. Også blandt økonomer.”

Langsigtet og teknologiafhængigt

Claus Andersen – og Transportministeriet i det hele taget – har en central rolle i den vejtransportaftale, der blev indgået lige inden nytår. Her er ambitionen en million ’grønne’ biler i 2030, ’grønnere’ brændstof og en markant CO₂-reduktion. Og de er også i gang med at forhandle regeringens udspil til fremtidens infrastruktur, hvor der også er en række grønne elementer.

”Før i tiden handlede ’det grønne’ mest om at udmønte nogle puljer og sparke noget i gang i det små. Men nu taler vi jo om en omkalfatring af den måde, samfundet fungerer på – det grønne bliver en integreret del af alt, hvad vi laver,” siger Claus Andersen.

Han har en fortid som analysechef i Beskæftigelsesministeriet og som cheføkonom i Københavns Kommune, hvor han arbejdede med Lynetteholmen – den kunstige ø, der skal bygges ude i Københavns Havn som en del af klimasikringen. Og det var formentlig det arbejde, der kvalificerede ham til den post, han har i dag, siger han.

Har du tænkt: 'Kender jeg nok til det her – kan jeg løfte opgaven?'

”Ja. Min største bekymring har nok været, at det teknologiske ikke var min hjemmebane. Så jeg har haft en stejl læringskurve, og jeg har prøvet at sætte mig ind i det efter bedste evne – også i kemiske formler på grønne brændstoffer.”

”Men noget af det, som, jeg synes, er sværest – sammenlignet med alle de andre områder, jeg har arbejdet med – er, at det her er ekstremt langsigtet og teknologiafhængigt. Jeg har været sekretariatschef for Dagpengekommissionen, og når man laver et nyt dagpengesystem, kommer det ud at virke ret hurtigt, fordi systemerne bag allerede findes.”

Grøn medvind

Er jobbet mere end bare de faglige udfordringer for dig?

”Ja. Jeg synes, man skal have sig selv med i det, man laver, så på det personlige plan går jeg også op i klimaudfordringerne. Men det er i virkeligheden nok noget, der er vokset på mig undervejs i mit arbejdsliv. Derfor fylder det nok mere for mig, end det gjorde tidligere.”

Hvordan viser det sig?

”Jeg har fx ikke nogen bil. Men det er svært at sige, om jeg havde købt en bil, hvis ikke jeg havde fået det her job. Men uanset hvad kan jeg i dag på ingen måde forestille mig, at jeg ville købe en fossil bil. Til gengæld er min store synd flyrejser – i hvert fald før corona. Så der står jeg i et personligt dilemma, for jeg synes også, det er vigtigt at komme ud i verden og se forskellige måder at leve på.”

Derfor håber Claus Andersen også på det personlige plan, at luftfarten bliver mere ’grøn’, så vi alle kan rejse med god samvittighed.

”Jeg tror også på, at det sker snart. For der er rigtig meget teknologiudvikling i gang og et stort fokus på at udvikle ’grønne’ brændstoffer.”

Hvordan er det i din hverdag – er du lidt en helt, eller tænker folk: 'Åh nej, nu kommer ham den grønne og gør det hele mere besværligt'?

”Nej. Jeg synes, der er stor medvind til det grønne. På transportområdet er der også meget, der går hånd i hånd. Trafiktrængsel hænger jo tit sammen med CO₂-udledning, så jeg opfatter ikke, at transportområdet og arbejdet med det ’grønne’ står i modsætning til hinanden.”