Sådan undgår du at ende som ledig dimittend

Nyuddannede fra universiteterne kan have svært ved at finde job, efter at de har afsluttet studiet. Den problemstilling er langtfra ny, og corona-krisen har bestemt ikke gjort det nemmere.

I efteråret 2020 var de nye sommerdimittenders ledighed således højere, end de to foregående årgange af dimittenders ledighed havde ligget i efteråret 2018 og 2019.

Siden er 2020-årgangens dimittendledighed dog faldet til omtrent samme niveau som tidligere år. I marts lå ledigheden for djøf-dimittender, der har afsluttet deres uddannelse inden for det seneste år, på 25,7%.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard erkender, at det er et problem, som har eksisteret i flere år.

”Mange dimittender oplever, at det er vanskeligt at finde det første job efter endt uddannelse, og det er desværre kun blevet værre som følge af corona-krisen,” skriver beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard til Djøfbladet.

Regeringen nedsatte i oktober 2020 et partnerskab, der skulle finde løsninger på, hvordan man får flere dimittender i arbejde. Partnerskabet består af repræsentanter for bl.a. studerende, virksomheder, de videregående uddannelser, faglige organisationer og kommuner.

Nu har partnerskabet afleveret et idékatalog med 22 forslag til ministeriet. Forslagene retter sig mod beskæftigelsesindsatsen, virksomhederne og uddannelsesområdet.

Én af idéerne har ministeriet allerede samlet op: Perioden for virksomhedspraktik udvides fra fire til otte uger for dimittender.

”En forlænget virksomhedspraktikperiode vil give dimittenderne længere tid til at bringe deres kompetencer i spil i virksomheden. Det giver arbejdsgiverne et bedre grundlag at vurdere dimittendernes kompetencer på, så flere forhåbentlig vil få tilbudt et job efter endt praktikforløb,” skriver Peter Hummelgaard.

Syv gode råd til studerende fra universiteterne og Dansk Industri

Dansk Industri og Danske Universiteter er en del af partnerskabet om at finde konkrete løsninger på nyuddannedes ledighed. Vi har derfor spurgt dem til råds om, hvad studerende selv kan gøre for ikke at havne i den uønskede situation.

For de studerende handler det i høj grad om at få skabt tilknytning til arbejdsmarkedet, mens de stadig studerer, lyder det fra Mette Fjord Sørensen, underdirektør hos DI. Hun mener, at det er en indsats, der bør styrkes.

”På den måde får de lov at få afprøvet deres kompetencer på studiet, inden de er færdige. Samtidig får de måske en dybere forståelse af, hvad de kan bidrage med fagligt,” siger hun.

Vi har bedt hende og RUC-rektor Hanne Leth Andersen, der repræsenterer universiteterne i partnerskabet, om at give gode råd til, hvad du kan gøre som studerende. Læs de syv råd her.

1) Deltag i projektorienterede forløb

Det er en fordel, hvis du vælger at indgå i projektorienterede forløb (praktik) under din uddannelse, da du her er ude at afprøve dine kompetencer på arbejdsmarkedet. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal dedikere al din tid til projektet på fuld tid i et halvt år – det vigtige er, at du kommer ud og får brugt dine kompetencer.

2) Gå på jagt efter et relevant studiejob

Relevant arbejdserfaring er et plus, når du skal ud at søge job som nyuddannet. Ifølge en undersøgelse fra DI øger det dine chancer for at få job som dimittend markant. Undersøgelsen viser, at blandt de studerende, som enten har arbejdet 5-10 timer eller 10-15 timer om ugen de sidste to år inden endt uddannelse, er hhv. 68% og 80% i arbejde i september måned samme år. Derfor råder både DI og universiteterne til, at du skaffer dig et studiejob.

3) Skriv opgaver sammen med en virksomhed

Det er også en god idé at skrive opgaver eller speciale med en ekstern partner i løbet af din studietid. Du får en forståelse for, hvad du kan bruge din uddannelse til, da det er en virkelig problemstilling, du forholder dig til. Den type samarbejder er noget, både DI og Danske Universiteter gerne vil have mere i spil på uddannelserne. Samtidig giver det dig en robusthed og selvsikkerhed, der er god at have med sig i den første tid som nyuddannet.

4) Få sparring

Mens du studerer, kan du med fordel opsøge sparring. Det kan være hos en mentor, men også fra din familie, venner eller en vejleder. Det kan betale sig at dyrke åbenheden og undersøge mulighederne, der er på dit universitet. Der findes eksempelvis jobmesser, hvor du kan møde arbejdsgivere og få hjælp til jobsøgning og kompetenceafklaring.

5) Søg job, inden du er færdig

Start med din jobsøgning, allerede mens du er i gang med at skrive speciale, lyder opfordringen. Det er værd at være opmærksom på, at HR-afdelingerne ofte går på sommerferie i juni og juli måned. Hvis virksomheden har en ledig stilling til juni, skydes den derfor ofte til august. Jobopslagene falder i denne periode, fordi det kan være svært at nå samtalerne inden. Vær derfor aktivt jobsøgende, og brug dit netværk under specialeskrivningen.

6) Vær nysgerrig og søg bredt

Når du nærmer dig afslutningen af din uddannelse og begynder på din jobsøgning, så tænk gerne over at kigge bredt i stillingsopslag. Det gælder både i forhold til forskellige brancher, geografi og typer af organisationer og virksomheder. Det er en god idé at blive bevidst om andet end de store velkendte virksomheder. Du kan holde øje med, hvilke brancher der er i vækst – og husk, at det første job ikke er det sidste. Ofte skal man prøve forskellige ting af.

7) Fokusér på det, som du kan bidrage med

Når du skal sætte dig ned og skrive jobansøgningen, er det alfa og omega, at du som det første fokuserer på, hvad du kan bidrage med til den virksomhed, du søger job hos. Det handler om at målrette din ansøgning og sætte dine kompetencer i perspektiv til virksomheden. Flere begår den fejl, at de bruger den første del af ansøgningen på at beskrive deres motivation for jobbet. Ifølge Mette Fjord Sørensen skal de første 10 linjer i stedet indeholde, hvad du kan bidrage med. Derudover skal du vænne dig til at se styrken i det, du kan, og vær nysgerrig og åben, lyder det fra Hanne Leth Andersen. Det vil sige, at du også skal beskrive de kompetencer, som ikke nødvendigvis står på dit eksamensbevis. Det kan være ting som digitale værktøjer, samarbejde, projektstyring, innovation og evnen til at tænke kritisk.