"Jeg tror ikke, den grønne omstilling kunne have drevet det alene for mig"

Sidste år i sommerferien sad Ann-Cathrine Pedersen på terrassen ved sommerhuset og kiggede ud over vandet. Solen skinnede, og vinden blæste. Lige dér ringede telefonen.

Efter opkaldet var Ann-Cathrine Pedersen ikke i tvivl. Hun ville rigtig gerne have det job, hun blev inviteret til samtale på – det gav pludselig bare så meget mening.

”Der var bare noget særligt i, at jeg måske skulle være med til at bygge en ø op med vindmøller, og jeg samtidig sad på en rigtig dejlig dag og kunne kigge ud på en masse vindmøller.”

På det tidspunkt arbejdede hun hos Kammeradvokaten. Det havde hun gjort i 10 år. Det var hendes første og eneste job, siden hun blev juridisk kandidat. Hun var rigtig glad for jobbet, men det var tid til at prøve noget andet.

”Det lyder måske lidt som en kliché, men jeg havde fået to børn, og under min seneste barsel fik jeg lyst til at prøve noget nyt – et nyt retsområde, en ny måde at arbejde på og noget, der måske kunne give lidt mere luft.”

Strøm til millioner

Ann-Cathrine Pedersen var dog ret overbevist om, at det skulle være et job i den private sektor. Men af en eller anden grund blev hun ved med at vende tilbage til den jobannonce, hun var faldet over som jurist i Center for vedvarende energi i Energistyrelsen. Et job, hvor hun skulle være med til at forberede etableringen af verdens første energiø 80 kilometer ude i Nordsøen.

På øen skal strømmen fra omkringliggende havvindparker samles og fordeles og i første omgang kunne dække tre millioner europæiske husstandes strømforbrug. På sigt er målet næsten det tredobbelte.

Hun fik jobbet og startede i september sidste år.

”Og selv om jeg ikke lige havde set mig selv i en offentlig stilling, synes jeg, det er fedt at tænke på, at når mine børn og deres børn tænder for en kontakt, får de god gavn af det arbejde, som vi lige nu sidder og laver.”

Dynamisk arbejde

Klima og miljø er også noget, Ann-Cathrine Pedersen tænker over på hjemmefronten.

”Jeg vil ikke sige, at vi på nogen måde er fanatiske. Men vi spiser ofte vegetarisk, og vi forsøger at spise økologisk. Og da børnene var helt små, fik vi deres tøj via abonnement, så vi kunne levere det tilbage, når de ikke kunne passe det længere.”

Men det var ikke primært det ’grønne’ i jobbet, det fik hende til at søge det.

”Jeg tror ikke, den grønne omstilling kunne have drevet det alene for mig. Det var også afgørende, at jeg skulle sidde med nogle spændende juridiske problemstillinger,” siger Ann-Cathrine Pedersen.

Og det er hun kommet til. Hun har både en rådgiver- og en screeningsfunktion med fokus på international ret, miljøret og selskabsret. Hun sidder også med hele det juridiske grundlag – altså alt lovarbejde – både for energiøen i Nordsøen og en mindre ø ved Bornholm.

”Det er en meget dynamisk måde at være jurist på, fordi man sjældent vender tilbage til de samme problemstillinger. Vi får jo mere og mere viden om projektet nærmest fra dag til dag, og det skal vi kunne styre igennem.”

Alle knokler

Selv om Ann-Cathrine Pedersen på grund af corona kun har mødt sine kolleger online, fornemmer hun en helt særlig holdånd.

”Jeg synes, vi er gode til at fejre de vigtige skridt på vejen. Fx hver gang en politisk aftale eller beslutning om energiøen falder på plads. Det er helt specielt, at vi arbejder med et projekt, der interesserer mange.”

Har du så også fået mere luft, efter du skiftede job?

”Det kan jeg ikke svare entydigt ja til. Vi har haft ekstra travlt det seneste stykke tid, fordi vi skulle have et lovforslag færdigt. Jeg er faktisk overrasket over, hvor meget vi alle slider i det. Mine kolleger er mega-seje og dygtige. Så tankerne om, at et job i det offentlige bliver klaret mellem 8 og 16, det er i hvert fald ikke realiteten på det her projekt. Så der må jeg bare sige: ’Jamen, til gengæld har jeg så spændende et arbejde.’”