Retshjælp er usynlig – især for de svageste

Retshjælpen er usynlig for mange borgere, konkluderer et nyt forskningsprojekt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, der har undersøgt borgernes adgang til retshjælp og juridisk bistand. Det overrasker professor i retssociologi Ole Hammerslev, der leder forskningsprojektet.

”Rigtig mange borgere nævner ikke retshjælpskontorer og advokatvagter med et ord, når vi spørger. Denne mulighed for, at man igennem retten kan få opfyldt sine rettigheder, er ikke synlig for dem," siger han og forklarer problemstillingen:

"Det distancerer jo en række borgere fra det, som vi normalt betragter som retssamfundet. Det gør, at mange føler sig afmægtige, fordi de har vanskeligt ved at tage kampen op mod fx en udlejer, der ikke overholder sine pligter.”

I projektet er der gennemført 70 kvalitative interviews i 2020 med borgere i Region Syddanmark, der bor i socialt udsatte boligområder, er hjemløse eller bor geografisk langt væk fra en retshjælp. Det er første gang, at barriererne for at opsøge retshjælp bliver undersøgt i Danmark. Planen er, at resultaterne offentliggøres i videnskabelig litteratur i år.

”Eksisterende rapporter koncentrerer sig om de borgere, der allerede har henvendt sig til retshjælpen, men siger ikke noget om retshjælpsbehovet hos dem, der ikke har henvendt sig,” fortæller Ole Hammerslev, der understreger, at hans undersøgelse er kvalitativ og derfor ikke afdækker, hvor stort mørketallet er.

Mange spørger på kommunen

Borgernes behov for retshjælp stiger, men i stedet for at bruge retshjælpsinstitutionerne spørger mange på kommunen, deres læge eller andre fagpersoner, som ikke er jurister.

For dem er det ikke væsentligt, om det er en jurist eller andre, der hjælper dem – blot det er en person, som de har tillid til. Den enkelte borgers omgangskreds og netværk er vigtige i forhold til at gøre vedkommende klar over, at hun eller han faktisk har et juridisk problem, som kan løses med juridisk bistand.

”For borgerne er et problem ikke nødvendigvis et juridisk problem. Og hvis man ikke har en forståelse eller fornemmelse for, at noget kan være et juridisk problem, så opsøger man ikke retshjælp for at få det løst. Den helt store barriere for at opsøge retshjælpen er denne manglende anerkendelse af, at problemet er juridisk,” forklarer Ole Hammerslev.

Forskningsprojektet viser, at jo færre økonomiske, sociale og mentale ressourcer den enkelte borger har, desto mindre er sandsynligheden for, at han eller hun opsøger retshjælp og er bevidst om, at man rent faktisk kan anvende retten til at få løst et problem.

Fokus skal lægges et andet sted

Udfordringen for retshjælpen er at komme ud til alle borgere. På baggrund af denne nye viden bør retshjælpen gentænkes, mener Ole Hammerslev. Der er brug for at overveje, hvordan retshjælpen kan møde borgerne på deres præmisser i stedet for at fortsætte med one size fits all-løsningen, der tilbydes i dag. Det kræver en bedre forståelse af borgernes livssituation og de mentale og geografiske barrierer, som borgerne står over for.

”Hele det juridiske system fokuserer jo på, at man kan føre sager til de retlige institutioner, hvis man har et juridisk problem. Men når hovedparten af sagerne aldrig når juridiske systemer eller domstolene eller sågar bliver italesat til en advokat, skal fokus jo lægges et andet sted – nemlig på, hvordan borgerne opfatter deres problemer,” siger han.

En del af løsningen kunne være fremskudt hjælp, hvor retshjælpen møder målgruppen, hvor den er, og når der er behov for det. For at få den juridiske bistand bredere ud kunne der kobles nye aktører på. Det kunne fx være brobyggere mellem borgerne og retshjælpene, der hjælper borgerne med at oversætte deres problemstillinger til juridiske problemstillinger og henviser dem til retshjælpen eller advokaten.

Der er ifølge Ole Hammerslev også brug for, at retshjælpen gennem mere formidlingsarbejde får beskrevet forskellige succeshistorier med personer, der har fået juridisk hjælp, så andre i samme situation kan forestille sig nogle løsningsmuligheder på deres egne problemstillinger.

Nærlæs konklusionerne

Formålet med forskningsprojektet er at hjælpe alle, der arbejder med retshjælp. Ole Hammerslev håber, at det udvalg under Justitsministeriet, som netop nu undersøger retshjælpsordningen, vil læse resultaterne af forskningsprojektet grundigt. Også jurastuderende – ikke mindst dem, der arbejder frivilligt med retshjælp – bør være opmærksomme på konklusionerne.

”Det er væsentligt, at vores jurastuderende får opfattelsen af, at retshjælp er vigtigt. At blive en rigtig dygtig jurist handler om at tale med borgeren og finde gode løsninger. Man skal være dygtig til at få skabt tillid ganske hurtigt og få borgeren til at fortælle de relevante fakta,” siger Ole Hammerslev.

Hvad vil du gerne opnå med dette forskningsprojekt?

”Jeg vil gerne være med til at sikre de svageste i samfundet bedre adgang til juridisk hjælp og bistand. Denne nye viden viser jo, at der er social ulighed i Danmark, også når det handler om adgangen til retshjælp. Forskningsmæssigt er jeg interesseret i at afdække, hvad det er for nogle elementer, der skal til, for at man som borger har denne her retlige bevidsthed, så man er i stand til at oversætte sine problemstillinger til juridiske problemstillinger.”