Den store omstilling kræver grønne djøfere

Hvad gør vi for at sikre, at djøferne i endnu højere grad bidrager til den grønne omstilling? Det spørgsmål har Djøf stillet 15 eksperter fra store virksomheder, det offentlige, fonde, tænketanke, råd og brancheorganisationer, som alle på den ene eller anden måde beskæftiger sig med grøn omstilling.

Det er der kommet en lille handy rapport på under 20 sider ud af.

Hvis man skulle koge dens budskab ned til et enkelt citat fra en af de 15 eksperter, så lad os gribe til Poul Toft Frederiksen, programchef i Poul Due Jensens Fond (Grundfos, red.):

"Barriererne frem mod 2030 er ikke primært teknologiske – de er regulatoriske, økonomiske og så handler de ikke mindst om samfundsaccept. På alle de her felter skal de samfundsvidenskabelige kompetencer spille ind, hvis teknologien skal ud at leve."

Ekspertperspektiverne kan samles i tre overskrifter.

1) Det er svært at skalere, kommercialisere og implementere ny teknologi

Vi har de helt nye vedvarende teknologier som CO₂-fangst og power-to-X (energilagring, red.), men de skal ud i stor skala, ud over det danske hjemmemarked, hvis prisen skal drives ned, og de bliver konkurrencedygtige.

Det er en enorm opgave, der kræver stærke kompetencer i hele værdikæden fra metalarbejdere til jurister og cand.merc.ere, siger eksperterne i rapporten.

Vi skal løse de markeds- og reguleringsmæssige problemstillinger, og vi skal forstå de internationale udfordringer for at kunne skalere de danske grønne løsninger.

"Vi kan vise verden, hvordan man skal tænke sammenhængende og bæredygtige løsninger på tværs af sektorer, fordi vi har et agilt samfund, hvor topledere, politikere og folkene på gulvet kan tale sammen og samskabe fremtidens løsninger," håber adm. direktør i IT-branchen Natasha Friis Saxberg.

"Hvis vi tør, og vi investerer massivt, kan Danmark blive et grønt Silicon Valley," pointerer CEO i PensionDanmark og CBS-bestyrelsesformand Torben Möger Pedersen.

2) Tilgangen til den grønne omstilling er for siloopdelt

Klimakrisen respekterer hverken grænser mellem lande, fakulteter, ressorter eller sektorer.

"Samarbejde på tværs er nøglen. Der er behov for, at vi kan se forskellighederne som en styrke og spille hinanden gode," som direktør i tænketanken Frej, Iben Krog Rasmussen, siger det og trækker fødevareområdet frem:

"Her har vi brug for en gruppe, der kan være oversættende i den grønne omstilling og underbygge, at forskellige fagligheder kan tale sammen. Det mener jeg i høj grad, at djøferne kan."

Den offentlige sektor er for siloopdelt, men har på ingen måde patent på det. Også private virksomheder og universiteterne dyrker silotænkning, pointerer eksperterne.

"Det helt store spørgsmål er, hvordan vi i Danmark reelt bliver bedre til at sætte folk med forskellige fagligheder sammen og bruge deres respektive styrker til at løse svære problemer," siger Connie Hedegaard, der er bestyrelsesformand for tænketanken Concito.

3. Det er en stor udfordring at få samfundet med

Alle skal med, hvis det skal lykkes.

"Der skal en adfærdsændring til – og der har vi behov for en bred vifte af kompetencer og fagligheder," siger Esben Lanthén, managing partner i Nordic Sustainability.

Vi har, relevant nok, kigget enormt meget på naturvidenskaben og økonomien, men der ligger en meget vigtig komponent i samfundsvidenskaben, siger Connie Hedegaard og spørger:

"Hvordan får man mennesker med på at gøre noget andet i morgen, end de gjorde i går?"

Grundfos-fondens Poul Toft Frederiksen slår ned på den svære diskussion om grønne afgifter:

"Økonomer, jurister og antropologer har en enorm rolle at spille på fx afgiftsspørgsmålet. Her hjælper teknologien ingenting. Det er udelukkende et samfundsvidenskabeligt spørgsmål, hvordan man indretter en CO₂-afgift, som opnår opbakning og fungerer efter hensigten."

De 15 eksperter er ikke enige om, i hvilken grad grønne afgifter skal drive den grønne omstilling – nogle ser Frankrigs 'gule veste' som en lærestreg. Men de er enige om én ting:

At samfundsvidenskabelige kompetencer spiller en vigtig rolle i at finde løsningsforslag på de svære dilemmaer, når vi skal vælge vejen mod det grønne.

Både dybdefaglighed og holisme

Og hvad kan vi så lære af alt dette?

De samfundsvidenskabelige kompetencer skal udvides med mere konkret viden om klima og grøn omstilling – men uden at der bliver gået på kompromis med fagligheden og specialiseringen.

Som bæredygtighedschef i Velux Ingrid Reumert siger:

"Der mangler grønne, specifikke kompetencer. Vi har behov for folk, der ved noget om bæredygtighed. Det er ikke på det overordnede niveau, men bedst når folk ved noget om det specifikke. Fx logistik, indkøb, produktudvikling. Man skal kunne gøre indgreb i en virksomhed."

Fra adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard lyder det:

"Noget af det allermest afgørende i den grønne omstilling er dybdefaglighed. Uanset om det er som økonom, statskundskaber, ingeniør eller andre klimarelevante uddannelser. Det er de faglige kernekompetencer og spidskompetencer, der skal bringe os i mål."

Så dybdefagligheden skal være der.

Men det skal holismen også. Som Esben Lanthén fra konsulentvirksomheden Nordic Sustainability formulerer det til slut i rapporten:

"Ingeniørerne kommer til at regne på konsekvenser og muligheder – og det kommer de til at gøre rigtig godt. Men det bliver i mange tilfælde djøferne, der skal fortælle dem, hvad de skal regne på, fordi der er sindssygt meget brug for systemforståelse og holistisk tænkning."